Indhold

02.10.17 22:30

Kommunalpolitikere: Folketinget blander sig for meget

Næsten 9 ud af 10 kommunalpolitikere mener, at Folketinget sætter det kommunale selvstyre under pres med detailregulering, og 65 procent mener, at landspolitikerne for ofte blander sig i enkeltsager. Der er brug for friere rammer, lyder det fra borgmester og rådmand, men ældreordfører på Christiansborg forbeholder sig retten til at blande sig i kommunernes virke, hvis de ikke prioriterer, som han ønsker det.

På den første dag i det nye folketingsår og med finanslovsforhandlingerne lige rundt om hjørnet sender kommunalpolitikerne et klart signal til folketingspolitikerne om ikke at blande sig i kommunernes prioriteringer. Det viser en ny Momentum-undersøgelse, hvor 86 procent af kommunalpolitikerne svarer, at de er enige i, at folketingspolitikerne i stigende grad sætter det kommunale selvstyre under pres med detailregulering. Og samtidig mener 65 procent af kommunalpolitikerne, at folketingspolitikerne for ofte blander sig i enkeltsager.

Grafik der viser hvor stor en andel af kommunalpolitikere, der mener, at folketinget sætter det kommunale selvstyre under pres

Det billede genkender Steen Hasselriis (V), borgmester i Halsnæs Kommune, der især er træt af, at folketingspolitikernes indblanding betyder, at enkeltsager fra én kommune får konsekvenser for alle andre kommuner.

»Det er selvfølgelig forkert, når en ældre person har ligget med en våd ble i alt for lang tid, eller et barn er blevet mobbet. Men når det fører til nye dokumentationskrav og centrale ankeinstanser, som rammer alle, så er der noget galt. Det gør det svært for kommunerne at være effektive. Og fordi noget er gået galt ét sted, betyder det ikke, at man skal regulere 97 andre steder,« siger Steen Hasselriis.

Samme toner lyder fra Thomas Krarup, (K), rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

»Folketingspolitikerne skal holde sig til at træffe de rammebeslutninger, som gør det muligt for os at løse opgaverne. Når der så lokalt bliver prioriteret anderledes end det, de selv ville gøre på Christiansborg, skal de holde sig for gode til at underkende den lokale prioritering. For det er os, der står til ansvar over for de lokale borgere. Det gør folketingspolitikerne ikke,« siger Thomas Krarup.

Jeppe Jakobsen, ældreordfører for Dansk Folkeparti, sad i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune fra 2010-2015, hvor han blev valgt ind i Folketinget. Han kan sagtens huske, hvordan han syntes, at folketingspolitikerne blandede sig utidigt i kommunernes sager, men det afholder ham ikke fra at blande sig nu, hvor han selv sidder på Christiansborg.

»Jeg kan levende huske det, og jeg kan også godt huske, at man følte sig trådt over tæerne engang i mellem. Men nogle gange er det også vigtigt, at man kaster et kritisk blik på, hvordan kommunerne agerer. Jeg er valgt ind, fordi jeg har sagt til vælgerne, at der er nogle bestemte ting, som jeg vil arbejde for. Jeg har muligheden for at centralregulere, og det ville være at bedrage vælgerne, hvis jeg sagde, at det er vigtigere for mig, at det kommunale selvstyre får frie rammer, end det er, at din mor får ordentlig ældrepleje,« siger Jeppe Jakobsen.

Grafik der viser, hvor mange kommunalpolitikere, der mener, at folketinget blander sig for ofte i kommunale enkeltsager

Han var i foråret ude med et forslag om at øremærke en større del af kommunernes økonomi til blandt andet ældrepleje og erkender, at det er at blande sig i kommunernes drift.

»Men det er det redskab, jeg griber efter, indtil kommunerne af sig selv beslutter at prioritere kernevelfærden, før de prioriterer alt muligt andet. Den dag, de gør det, skal jeg nok trække følehornene til mig, for så driver de det meget bedre, end vi nogensinde ville kunne. Men så længe jeg bliver konfronteret med en borgmester, der siger, at det er fordi, Christiansborg har skåret helt vildt, og jeg i deres budgetter kan se, at de har ladet de administrative udgifter på rådhuset stige eksplosivt, så blander jeg mig,« siger Jeppe Jakobsen.

De markante resultater i Momentums undersøgelse skal ses som udtryk for, at der er uenighed om, hvem der skal bestemme mest over den offentlige sektor. Det siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han understreger dog, at der ikke findes undersøgelser, der viser, i hvilken grad kommunerne underlægges nye regler og love og påpeger, at kommunalpolitikerne i en del år har haft samme opfattelse.

»Det spiller ind i en løbende diskussion om, hvilket politisk niveau der skal have lov til at sætte deres fingeraftryk på, hvordan, hvor meget og i hvilken form de kommunale velfærdsydelser skal leveres til borgerne. Om det er det nationale niveau, der skal sætte retning og eventuelle retningslinjer og standarder for servicen i de enkelte kommuner, eller om det er kommunerne selv, der har fulde frihedsgrader til at afgøre, hvordan de vil tilrettelægge opgaveløsningen, og hvilket serviceniveau de vil levere,« siger Kurt Houlberg.

Regler erstattes af nye

Momentums undersøgelse viser også, at 68 procent af kommunalpolitikerne mener, at størstedelen af beslutningerne på byrådsmøderne i forvejen er fastlagt af gældende love, cirkulærer og andre centrale regler. Og 88 procent mener, at Folketinget bør give friere rammer til, hvordan de vil løse de kommunale opgaver. Det sidste kan blandt andet bunde i, at kommunerne de seneste år har oplevet, at flere penge er blevet bundet i puljer, så de kun kan bruges på et bestemt område.

»Man har fra Folketingets side i de senere år målrettet puljer mod bestemte formål som eksempelvis ældremilliarden og penge til at løfte kvaliteten på dagtilbudsområderne. Samtidig er der løbende diskussioner af, om der skal være nationale standarder for, hvor ofte man skal have bad i hjemmeplejen, og om der skal være minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Diskussioner, som påvirker, hvordan kommunalpolitikerne opfatter deres råderum,« siger Kurt Houlberg.

Både den nuværende og tidligere regeringer har haft som mål at ville afbureaukratisere og fjerne regler og dokumentationskrav i kommunerne, men det slår ikke igennem, mener Thomas Krarup, rådmand i Aalborg Kommune. Tidligere på året oplevede han, hvordan der inden for samme uge både kom en udmelding fra ældreminister Thyra Frank (LA) om, at nu skulle der bruges mindre tid på dokumentation i ældreplejen og et brev fra ministeriet om, at kommunerne nu skulle aflægge kvartalsregnskaber for brugen af værdighedsmilliarden i stedet for et årligt regnskab.

»Jeg sad med de her to stykker papir foran mig og tænkte, at nu må festen simpelthen stoppe. På den ene side vil man fjerne regler, og på den anden side indfører man mange flere regnskaber. Vi skal i forvejen have regnskaberne revisorpåtegnet, så det er udtryk for en forfærdelig mistillid til kommunerne, når man vil have regnskaber hvert kvartal,« siger Thomas Krarup.

Samme oplevelse har Steen Hasselriis, borgmester i Halsnæs.

»Når man tager eksemplerne et for et, så kan de i sig selv jo godt lyde meget fornuftige, men når man tager den samlede mængde, så tegner der sig et billede af, at der bliver strammet og strammet på en række områder, uden at der bliver løsnet andre steder.«

Jeppe Jakobsen (DF) er enig i, at folketingspolitikerne skal være mere påpasselige med at reagere på enkeltsager med nye regler og krav om dokumentation.

»Det store buzzword de seneste mange år har været afbureaukratisering, men hver gang en politiker bliver præsenteret for en af de her sager, så finder de på et nyt regelsæt. Det skaber mere regeltyranni og mindre chance for, at man får løst de her problemer. Det er ikke meningen, og vi skal blive meget bedre til at vurdere, hvad der er en enkeltstående sag, og hvad der er et generelt problem,« siger Jeppe Jakobsen.

Kommunerne er tættest på borgerne

Selv om DF-politikeren forbeholder sig ret til at blande sig i kommunernes prioriteringer, så er han principielt tilhænger af det kommunale selvstyre.

»Jeg tror på, at kommunerne har et blik for, hvad der er vigtigt lokalt. De har en helt anden forståelse for deres nærområder, som vi aldrig vil kunne få på Christiansborg. Vi skal bare være enige om, under hvilke forudsætninger vi skal have kommunalt selvstyre. Kommunerne skal først og fremmest levere kernevelfærd, og når de har styr på det, så kan de sådan set gøre, hvad de vil,« siger Jeppe Jakobsen.

Men sådan kan man ikke sætte det op, mener Steen Hasselriis.

»Vi har et budget på to milliarder, men det er kun en mindre del, vi kan flytte rundt på, for alt det andet er reguleret. Det betyder, at det er svært at ændre en udvikling i en kommune, og hvis Folketinget detailregulerer mere og mere, så ender det med, at de selv får ansvaret. Fidusen ved det kommunale selvstyre er, at kommunerne er tæt på borgerne, og politikerne er valgt tæt på borgerne og snakker med dem hver dag,« siger Steen Hasselriis.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce