Indhold

23.04.18 22:30

Klima og terrorsikring presser beredskaber

Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser ny Momentumrundspørge. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor i de forestående økonomiforhandlinger regeringen til at finde flere penge til at kunne klare problemerne.

Motorsave, der skærer sig gennem væltede træer på vejbanen, store stabler af sandsække, der skal holde vandet ude og pumper, der kører i døgndrift for at fjerne vandet fra oversvømmede huse.

Billederne af de kommunale beredskabsfolk, der kæmper for at forhindre skader fra orkaner, skybrud og oversvømmelser, har kunnet ses hyppigere de senere år. At beredskaberne har været under et større pres bekræftes i en ny Momentum-rundspørge blandt beredskabscheferne, hvor 85 procent svarer, at omfanget af de kommunale beredskabers opgave er blevet større sammenlignet med for fem år siden.

For ud over slukningen af ildebrande og hjælp ved trafikulykker, som man almindeligvis forbinder beredskaberne med, så har især de stadig flere og mere omfangsrige opgaver med at sikre imod og håndtere klimarelaterede hændelser samt terrorsikring af arrangementer været med til at øge arbejdsmængden for beredskaberne. Samtlige beredskabschefer i rundspørgen peger således på klimarelaterede hændelser som katalysator for det øgede opgavepres, mens 69 procent peger på terrorsikring. Til sammenligning peger kun henholdsvis 13 og 38 procent på flere ulykker og blinde alarmer som årsag til de flere opgaver.

Det stigende antal klima- og terrorhændelser, vi har oplevet de seneste år, har ifølge Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, uvilkårligt givet flere opgaver til beredskaberne.

»Selvom der er områder, der er hårdere ramt end andre på klimaområdet, så kommer der også nye områder til, så det er ikke bare et problem for nogle få beredskaber. Og selvom terroren ikke sker i Danmark, så sker det tæt på os, og derfor skal vi også reagere på det og handle med rettidig omhu, og det giver også flere opgaver,« siger Lene Sandberg.

Ifølge Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør ved TrekantBrand og formand for Danske Beredskaber, der er brancheforening for de 24 kommunale beredskabsenheder, presser omfanget af de nye opgaver beredskaberne.

»Man skal jo snart sagt bare følge med i vejrudsigterne for at kunne danne sig et indblik i, hvordan vores opgaver vokser på klimaområdet. Og terrortruslen er jo desværre også blevet en permanent faktor i vores samfund,« siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer, at det kommunale beredskabsområde man derfor har brug for at få tilført økonomiske ressourcer.

»De klimarelaterede hændelser og terrorsikringen er opgaver, der er kommet oveni, men vi skal jo stadig varetage vores gamle hovedopgave med at slukke ildebrande og frigøre folk ved trafikuheld. Derfor er det svært at omstrukturere os ud af at klare de nye opgaver inden for budgettet. For selvom antallet af brande er faldende i øjeblikket, kan vi jo ikke skære en brandsprøjte væk eller være mindre klar til at rykke ud. Det vil jo være det samme som at opsige sin brandforsikring, fordi huset ikke brænder lige nu,« siger Jarl Vagn Hansen.

Økonomien halter

Ifølge lektor Lene Sandberg har vi da også nogle økonomiske diskussioner til gode i Danmark, når det gælder betalingen for det øgede trusselsbillede fra klimahændelser og terror.

»Vores beredskab er heldigvis så godt bygget op, at vi ikke diskuterer, om vi skal løse en opgave eller ej. Men hvis lokalpolitikerne får en oplevelse af, at de efterfølgende kommer til at hænge på nogle massive regninger og derfor skal skære andre steder i budgettet, så er der en vis sandsynlighed for, at der er nogle politikere, der siger til beredskaberne, at de skal prøve at holde lidt igen,« siger Lene Sandberg og fastslår:

»Det kan jo blive frygteligt dyrt, men vi skal ikke ende i situationer, hvor vi skal stå og diskutere, hvem der skal betale opgaven, inden vi rykker ud. Det vil være skræmmende.«

I KL påpeger formand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, at regeringen bærer sin del af ansvaret, så kommunerne, som i forvejen i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne har fundet besparelser, ikke alene skal stå for at finde finansieringen af det øgede omfang af opgaver.

»Klimaproblemerne og terrortruslen er desværre et stigende problem for hele samfundet. Men det er kommunerne og de kommunale beredskaber, der sidder tilbage med regningen, når husejerne skal reddes fra vandmasserne, og politiet og PET stiller større krav til sikkerhed og terrorsikring på gader og veje og i forbindelse med byfester og andre arrangementer,« siger Jacob Bundsgaard.

I forbindelse med forsvarsforliget fik de statslige beredskaber tilført økonomiske ressourcer, mens kommunernes ønske ikke blev hørt, og Jacob Bundsgaard vil derfor bringe kravet om ressourcer til kommunerne og beredskaberne ind i økonomiforhandlingerne med regeringen, der starter i næste måned.

Klimahændelser stiller nye krav

I Momentums rundspørge er det især skybrud (89%), oversvømmelser (82%), højvande (76%) og storme (71%), som beredskabscheferne mener fylder mere end for fem år siden.

Ifølge Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, tæller hver enkelt hændelse kun som én udrykning i statistikkerne, men ofte er det en meget langvarig og operativ svær indsats.

»Hvis der skal etableres akut afværge med eksempelvis sandsække, mobile dæmninger, lukning af kloakker og så videre ved et stormflodsvarsel, så kan det vare et døgn, og sammenligner man med vores normale hovedopgave med at slukke ildebrande, så er der langt mellem brande, der varer et døgn, og det sætter nogle helt andre krav til afløsere og forplejning og materiel.«

Netop at have det rette materiel peger 77 procent af beredskabscheferne i Momentums rundspørge på, at de ikke har.

»Vi skal have det rette grej til opgaven, og det er eksempelvis ikke tidssvarende at stå og fylde sandsække, da det kræver en masse mandskab fremfor at lægge eksempelvis midlertidige diger og dæmninger. De nye opgaver skaber også andre krav som eksempelvis waders, termotøj og vaccination, da vores folk kan blive syge, hvis der kommer vand op fra kloaksystemet. Så der kommer mange ekstra krav bare for at kunne være klar til opgaven,« siger Jarl Vagn Hansen.

Han påpeger, at det ikke kun er, når det ender med en operativ indsats, at man bruger mange ressourcer. Også når der kommer en varsling om, at der kommer til at ske noget, starter man maskineriet op, så det er muligt at være klar, hvis der sker noget.

Det er derfor ifølge Lene Sandberg, lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, også vigtigt, at man har nogle ordentlige varslingssystemer, og at man har en viden om, hvad der vil ske, så det, man gør, får værdi.

»Og så handler det om prioriteter. Et sted man kan komme under pres er at sikre, at man har watertubes, som ikke er en lagervare, og derfor kræver det, at man hele tiden har fingeren på pulsen, og kender sine prioriteter og ved, hvor langt man kan række, med det man har,« siger Lene Sandberg.

Terrortruslen giver mere arbejde

Når det gælder terrorsikring af arrangementer, er det ifølge beredskabscheferne i Momentums rundspørge især planlægningen og samarbejdet med andre aktører (82%), der er ressourcekrævende for beredskaberne, men omkring halvdelen påpeger også, at det giver øgede udgifter og stiller krav om specifikke kompetencer i personalet.

For Lene Sandberg er det en naturlig udvikling, da man allerede før terrortruslens opblussen havde lovgivning om, at beredskaberne skal ind over i forhold til brandrisiko, flugtveje etc., når der skal afholdes arrangementer med større folkemængder.

»Nu er der er kommet et ekstra aspekt med terrortruslen, og historisk ser vi, at hvis der sker et eller andet, så handler vi retroperspektivt på det, og går ind og ser på hvad der skal sættes i værk for at forhindre noget lignende i fremtiden. Det gør vi også i forhold til terror, fordi det er foregået så tæt på os, og så skal vi selvfølgelig også handle på det,« siger Lene Sandberg.

Der kan dog ifølge Lene Sandberg godt være modsatrettede anbefalinger til, hvad man skal gøre, og hun forstår derfor godt, at to ud af tre beredskabschefer efterspørger større kompetencer og viden i forhold til at kunne terrorsikre ved arrangementer.

Det er ifølge Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, ikke mindst politiets krav om forøget terrorsikring ved at alt fra festivaler til spejderlejre, der giver en ekstra arbejdsbyrde.

»Alle vil jo gerne være helt sikre på, at man får lavet de rigtige sikkerhedsforanstaltninger, og derfor bruger vi langt mere sagsbehandlingstid på det. Vi skal derud flere gange, og vi skal have endnu flere møder. Derved er det også blevet mere vanskeligt for arrangørerne,« siger Jarl Vagn Hansen og forklarer, at de mange tilskadekomne, der har været ved terrorbegivenhederne i Europa, også sætter nye krav til beredskaber.

»Helt basalt kan man sige, at vores udstyr i dag er dimensioneret til vores nuværende opgaver, men i fremtiden kan vi få et scenarie med flere hundrede tilskadekomne, og det har vi ikke udstyr eller kompetencerne til at agere inden for den første time, som det er i dag. Så selvom vi naturligvis altid vil gøre, alt hvad vi kan for at hjælpe, så skaber det en usikkerhed med tanke på det trusselsbillede, vi har i dag.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk