Indhold

21.08.17 22:32

Hver femte vælger er ny i kommunen

20 procent af danskerne er nye vælgere i den kommune, hvor de kan stemme til kommunalvalget til november. På Frederiksberg står politikerne over for en vælgerbefolkning, hvor hver tredje ikke stemte i kommunen ved valget i 2013, mens kun hver ottende af vælgerne på Bornholm er nye. Det stiller forskellige krav til de kampagner, som kandidaterne skal føre, vurderer forsker.

Der er masser af nye vælgere at lokke til med visioner og valgplakater til kommunalvalget i november. Over 900.000 personer eller næsten 20 procent af alle vælgere er nye vælgere i kommunen. Det viser en ny Momentum-analyse, der bygger på tal fra Danmarks Statistik. 55 procent af de nye vælgere er flyttet til fra en anden kommune, mens 29 procent er nye, fordi de er fyldt 18 år siden valget i 2013. Resten består af indvandrere fra EU-lande, Norge eller Island og indvandrere fra andre lande, der har boet i Danmark i mindst tre år.

Danmarkskort der viser andelen af nye vælgere i kommunerne

De nye vælgere i kommunen udgør rigtig mange stemmer, som de fleste kandidater bør have en interesse i at fange, mener Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»Tallene er helt vildt spændende, for det kan godt være en overset gruppe blandt partier og kandidater. Alle kandidater er opmærksomme på, at der ved hvert eneste valg kommer en gruppe af unge, der skal stemme for første gang, men jeg tror ikke, at alle lokale partiforeninger har blikket stift rettet mod tilflytterne,« siger Ulrik Kjær.

De er især interessante, fordi de ikke kan stemme på den samme kandidat som ved det seneste valg og derfor er til at få fat på. Men det kan betyde, at lokalpolitikerne er nødt til at ændre deres strategi, mener Ulrik Kjær. De skal først og fremmest ikke gøre valgkampen til et spørgsmål om, hvem der var dummest for to år siden eller sagde hvad på hvilket møde.

»I stedet skal der fokuseres endnu mere på det fremadrettede, og det gælder derfor om at vise tilflytterne, hvilke forskelle der er i de enkelte partiers og kandidaters valgprogrammer. Alternativt risikerer man, at den her gruppe blot stemmer efter deres landspolitiske tilhørsforhold eller slet ikke stemmer, fordi de ikke føler, at de har den nødvendige indsigt eller ikke kan se forskel på kandidaterne,« siger Ulrik Kjær.

Grafik der viser top 5 og bund 5 over andel nye vælgere i kommunerne

Hver tredje er ny på Frederiksberg

Der er store kommunale forskelle på, hvor stor en andel af vælgerne i den enkelte kommune, som er kommet til siden kommunalvalget for fire år siden. I toppen ligger Frederiksberg, hvor 33,9 procent af vælgerne er nye. På anden- og tredjepladsen finder man København og Gentofte, hvor henholdsvis 29,1 og 27,6 procent af vælgerne er nye.

I den anden ende ligger Bornholm, hvor kun 12,7 procent af vælgerne er nye. Lige over Bornholm ligger Morsø med 13,2 procent og Thisted med 13,5 procent.

Simon Aggesen (K) har siddet i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune siden 2009. Han genopstiller i år og er meget bevidst om, at der er rigtig mange nye vælgere at overbevise på Frederiksberg.

»Jeg kan ikke antage, at de mennesker, der stemte på mig ved sidste valg, stadig bor i kommunen. Min grundantagelse er, at jeg skal starte forfra. Selvfølgelig vil der være nogle, der kan huske mig, men udgangspunktet for min valgkamp er, at jeg er en ny kandidat for alle,« siger Simon Aggesen.

På Bornholm er viceborgmester Søren Schow (V) i en situation, hvor kun cirka hver ottende vælger er ny. Det overrasker ham ikke, men han er enig i, at det har betydning for den valgkamp, han og hans partifæller skal føre.

»Selv om vi generelt oplever en afvandring fra Bornholm, oplever vi ikke de store flytninger ud over ungdomsårgangene. Rent valgkampsteknisk betyder det, at der kan satses på en mere langstrakt strategi, forstået sådan at Venstres arbejde hen over de sidste fire år vil være kendt for de fleste bornholmere,« siger Søren Schow, der dog understreger, at det også er kræfterne værd at gøre sig kendt hos de cirka 4.000 nye vælgere til kommunalvalget på Bornholm.

Stor forskel på de nye vælgere

Ligesom der er stor forskel på, hvor stor en andel af vælgerne der er nye, tegner der sig også store forskelle, når man ser på deres baggrund. I hovedstadsområdet og i en række ø-kommuner er tilflyttere fra andre kommuner klart den største gruppe, mens unge førstegangsvælgere dominerer i de vestjyske og andre kommuner uden for de største byer.

»Så strategien kan let vise sig at være forskellig. I den mindre kommune kan der måske være en idé i at få mindet sine faste vælgere om, at de skal hjælpe med at få deres førstegangsvælgende børn til at stemme ligesom mor og far. Anderledes i den store uddannelsesby, hvor det i højere grad må gælde om at få kapret vælgere på uddannelsesstederne ved at fokusere på ens politik over for tilflyttende studerende,« siger professor Ulrik Kjær.

Også aldersmæssigt ser grupperne meget forskellige ud i de enkelte kommuner. På Fanø er 27 procent af de nye vælgere over 60 år, mens det gælder under tre procent i Albertslund. Hvis man ser på etnicitet, er næsten halvdelen af de nye vælgere i hovedstadskommunerne Ishøj, Brøndby og Høje-Taastrup indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det samme gælder kun hver 10. nye vælger i Rebild, Ærø og Odsherred.

»Ved de seneste par valg har ældreområdet spillet en stor rolle i valgkampen, og i kommuner med en høj andel af ældre tilflyttere kan der være en fordel i at fokusere på det område. De kommuner, der får en høj andel af nye vælgere, som er nydanskere, har allerede en høj andel boende, så der vil politikerne i forvejen have et relativt stort fokus på den målgruppe,« siger Ulrik Kjær.

Selv om tilflytterne består af meget forskellige grupper, kan der særligt for tilflytterne fra en anden dansk kommune være et fællestræk, der både kan være en god og dårlig nyhed for det borgmesterbærende parti.

»Mange af os, der har boet i den samme kommune i mange år, lægger ikke så meget mærke til, hvad en kommune gør for os. De, der flytter til, vil nok i højere grad lægge mærke til, hvordan vejene er vedligeholdt, hvordan borgerservice tager imod, og hvordan skoler og daginstitutioner ser ud,« siger Ulrik Kjær og fortsætter:

»Man kan forestille sig, at de borgere, som synes, det hele er gået glat og har fået en god modtagelse, vil belønne borgmesteren og borgmesterpartiet, mens de borgere, der oplever, at tingene ser værre ud end i deres gamle kommune, kan være mere tilbøjelige til ikke at støtte det regerende borgmesterparti,« siger Ulrik Kjær.

Nye borgere har nye ønsker

Det er Simon Aggesen fra borgmesterpartiet (K) på Frederiksberg enig i, og derfor mener han også, at der for ham og de andre konservative kandidater ligger en opgave i at forklare, hvem der har æren for, at Frederiksberg Kommune ser ud, som den gør.

»Det er dyrt at bo og svært at finde en bolig på Frederiksberg, så vores oplevelse er, at det er et aktivt tilvalg for dem, der vælger at flytte herhen. Derfor forsøger vi at vise, at den attraktive by, man vælger, ikke er kommet af sig selv. Der har været et politisk styre på Frederiksberg, som sammen med andre har skabt den by, der er i dag,« siger Simon Aggesen.

Grafik der viser årsagerne til opnået stemmeret på landsplan

Men han fastholder også, at man skal se længere frem, fordi de mange nye vælgere på Frederiksberg primært består af børnefamilier, der ofte flytter ind i lejligheder og huse, der tidligere var beboet af ældre ægtepar eller enlige.

»Når befolkningssammensætningen ændrer sig, så skal tilbuddene fra kommunen også følge med. Vi skal sørge for, at byen er relevant for indbyggerne, uden at den mister det, som var årsag til tilvalget i første omgang,« siger Simon Aggesen, der nævner normeringer i daginstitutioner, grønne områder og offentlige legepladser som vigtige punkter for de nye vælgere.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk  

Analyse: Teis Bay Andersen, bachelor, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce