Indhold

05.06.17 22:34

Hvaffor et valg?

Flere end 4 ud af 10 danskere ved ikke, at der er kommunalvalg til november. Uvidenheden er betydeligt større end inden valget i 2013, viser ny Momentum-måling. Det bliver en stor udfordring at få de 230.000 førstegangsvælgere til at stemme, vurderer valgforsker.

Tirsdag den 21. november er der valg til landets 98 kommunalbestyrelser og fem regionsråd. Men flere end 4 ud af 10 danskere ved ikke, hvilket valg der foregår til november. Det viser en måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i perioden 25. april-8. maj, altså mindre end syv måneder før valget finder sted.

Her svarer 44 procent, at de ikke ved, hvilket valg det er. Det er 10 procentpoint flere end ved en tilsvarende undersøgelse op til kommunalvalget for fire år siden. Og det er særligt opsigtsvækkende, fordi undersøgelsen i år er gennemført næsten to måneder tættere på valget end 2013-undersøgelsen.

Størst uvidenhed om kommunalvalget findes blandt de 17-24 årige, hvor hele 63 procent ikke ved, hvilket valg det er. Tallene viser, at jo ældre man er, des mere har man styr på valget. Eksempelvis er det kun 18 procent blandt de 65-74 årige, der ikke ved det.

Professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vurderer, at den faldende opmærksomhed hænger sammen med, at de forskellige indsatser for at øge valgdeltagelsen ikke er kommet op i gear endnu, samt at et politisk omskifteligt liv på Christiansborg har stjålet opmærksomheden.

»Ved kommunalvalget i 2013 var der en enorm opmærksomhed, og det lykkedes at få flere til at stemme. 15 procent flere af de unge stemte, og alle kommuner oplevede en stigning i valgdeltagelsen. Der er denne gang ikke den samme opmærksomhed. Men der er behov for at tænke på, at omkring 230.000 unge skal sætte deres kryds for første gang, og det er afgørende, at de bliver gjort opmærksom på valget,« siger Kasper Møller Hansen.

Flest unge gætter forkert

I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt, hvilket valg de tror skal holdes den 21. november. Her gætter 73 procent rigtigt, men det er syv procentpoint lavere, end da der blev stillet samme spørgsmål to måneder længere fra valget i 2013. Igen er det de unge, som ligger dårligst. Kun 63 procent af de unge peger på regions- og kommunalvalg, mens 14 procent gætter på valg til Europa Parlamentet og syv procent på folketingsvalg.

Betina Wichmann Knudsen, der er chef for byråds- og direktionssekretariatet og leder af kampagnen for at sikre en høj valgdeltagelse i Sønderborg Kommune, siger, at det er kommunens erfaring, at de unge ikke ved noget om kommunalvalg.

»De ved ikke, at der er et kommunalvalg. De ved ikke engang, at de kan stemme til kommunalvalget. Udgangspunktet er nul, i modsætning til de ældre årgange som godt ved, hvad det handler om,« siger hun.

Med udgangspunkt i, at Sønderborg er Årets Ungdomskommune vil en del af indsatserne fokusere målrettet på at inddrage de unge. Her har man valgt at arbejde på at styrke den demokratiske indflydelse og deltagelse, så de bliver klar over, hvad kommunalpolitik er for en størrelse. I forbindelse med kommunalvalget den 21. november agter kommunen at gentage nogle af de indsatser, som virkede ved det seneste valg, for eksempel valgbusser på uddannelsessteder og breve til førstegangsvælgere.

»Det handler om at sikre demokratiet på den lange bane. Og det er en indsats, som rækker længere end det kommende kommunalvalg,« siger Betina Wichmann Knudsen.

Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, mener, at de unges manglende viden om kommunalvalget skal tages som udtryk for, at de ikke føler sig som en del af den politiske debat, hvilket bekymrer ham.

»De unge bliver ikke inviteret med, hverken af medierne eller af politikerne. Derfor får de heller ikke de informationer, som de har brug for,« siger Kasper Sand Kjær, der repræsenterer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

»Det kan godt være, at de unge ikke involverer sig i partipolitik. Men de har både holdninger og viden, når det gælder samfundsforhold. De deltager bredt og er faktisk verdensmestre i det,« siger Kasper Sand Kjær.

Unge savner rollemodeller i byråd

En anden grund til den ringe interesse for kommunalvalg er ifølge Kasper Sand Kjær, at de unge har en opfattelse af, at kommunalpolitik kun handler om emner som børnehaver, daginstitutioner og plejehjem, som ikke umiddelbart vedkommer dem. Derudover savner de unge rollemodeller i byrådene, fordi de synes, at kommunalpolitikerne oftest er ældre mænd.

»Det er en opgave at tage diskussionen om emner, der vedrører de unge, for eksempel offentlig transport, foreningsliv og de brede kulturtilbud,« siger DUF-formanden.

Efter en række kommunalvalg med faldende valgdeltagelse endte det i 2013 med den største fremgang i valgdeltagelsen ved et kommunalvalg nogensinde. 71,9 procent af de stemmeberettigede satte deres kryds, hvilket var 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009. Valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at det bliver svært med en yderligere stigning i valgdeltagelsen i november.

»Jeg har mødt en opfattelse af, at den kan øges med yderligere fem procentpoint. Men det bliver svært. Vi satte verdensrekord i 2013, så der skal en ny verdensrekord til. At bevare status quo vil være et mere realistisk mål,« siger Kasper Møller Hansen.

Hans opfordring til kommunerne er at gøre brug af erfaringerne fra det seneste valg og lade være med at gøre ting, som man på forhånd ved ikke virker. Kasper Møller Hansen og hans kolleger fra Københavns Universitet gennemførte i 2013 et forskningsprojekt netop med fokus på, hvilke indsatser der har effekt på valgdeltagelsen.

»Det handler om at målrette budskaber til målgrupper, som er svære at få fat på. Derfor giver det ikke så megen mening at bruge energi på gymnasier og universiteter, for de studerende der skal nok finde ud af det. Så er det vigtigere at sætte ind med målrettede indsatser på for eksempel produktionsskoler,« siger Kasper Møller Hansen.

En anden gruppe, som er svær at nå, er nydanskerne. Også her kan man lære noget af erfaringerne fra det seneste kommunalvalg. Eksempelvis betød sms-beskeder direkte henvendt til nydanske unge mænd om at deltage i valget, at de ofte fik familiemedlemmer med. 30 procent af effekten af denne såkaldte ”Muhammed”-besked spredtes til andre i hans husstand, for eksempel hans forældre.

»Det at gå hen at stemme handler meget om sociale relationer. Det handler først og fremmest om at have oplevelsen af at gøre noget sammen med andre. Det er forudsætningen for alt det andet, og hvor man får sine informationer fra.«

Også de sociale medier vil ifølge Kasper Møller Hansen få en langt større betydning end ved valget i 2013:

»De politikere, der formår at bruge Facebook, vil se effekten af det. Politikerne skal møde de unge, hvor de er. En selfie af en borgmester, der besøger en produktionsskole, kan række langt ud over hans eget netværk og kernevælgere. For de unge er online hele tiden.«

Også Sønderborg Kommune har erfaring med, at brug af sociale medier kan have stor effekt.

»At nå de unge er en stor udfordring. De er ikke på mail, og det kan være svært med sms, fordi de ofte skifter mobilnumre,« siger Betina Wichmann Knudsen, ansvarlig for kampagnen for en høj valgdeltagelse i Sønderborg.

Kommunen lavede blandt andet et opslag på Facebook op til et arrangement, som blev kaldt en forfest til kommunalvalget i 2013. Det fik 15.000 ”likes” på Facebook, og 200 unge mødte op til festen.

»200 er måske ikke så mange, men vi erfarede, at de unge talte om det, selv om de ikke mødte op. Så det har en effekt,« konstaterer Betina Wichmann Knudsen.

KL-formand Martin Damm slår fast, at hverken kommunerne eller KL på nogen måde tager det for givet, at fremgangen fra 2013 kan fastholdes eller udbygges.

»Der er mange nye unge, der skal have budskabet. I 2013 var der en utrolig stærk opmærksomhed på valget. Kommunerne gjorde en ekstraordinær stor indsats. En række medier satte meget fokus på kommunalvalget, og private virksomheder bakkede op. Jeg er overbevist om, at det var mange forskellige indsatser samlet set, der gjorde, at vi fik en så flot valgdeltagelse,« siger Martin Damm.

En del af indsatsen i år er kampagnen ”Tænk dig om før du IKKE stemmer”, som KL, ligesom i 2013, står bag sammen med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

»Vi oplever ikke, at danskerne har valgt demokratiet fra. De vil gerne, og den nære velfærd, sundhed og andre kommunale temaer ligger danskerne stærkt på sinde. Men vi skal være med til at tydeliggøre, hvor stor indflydelse kommunerne har på borgernes hverdag, og hvor stor indflydelse borgerne kan få i kommunen. Blandt andet ved at stemme ved kommunalvalget,« siger Martin Damm.

Han tilføjer, at der ikke er én opskrift på, hvordan kommuner kan bidrage til at styrke valgdeltagelsen. Der er heller ikke belæg for, at alle kommuner skal gøre det samme:

»Øvelsen består i, at vi igen skal sørge for, at der bliver stor opmærksomhed på valget. Ingen skal være i tvivl om, at der er et kommunalvalg, og at det er et vigtigt valg, hvor så mange som muligt bør stemme.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Yderligere materiale