Indhold

16.10.17 22:33

Valgslogans: Fra panserbasse til 197 centimeter god tone

Det vrimler med slogans i den kommunale valgkamp. Hver 3. politiker, der genopstiller til byrådet, har et slogan, viser ny Momentum-undersøgelse. Men generelt er de for dårlige og platte, lyder det fra fagmand i retorik. Et godt slogan skal få vælgeren til både at se, lugte og smage.

»Politik med hjerne og hjerte”. ”Jeg kan hvis du vil”. ”Politik uden filter”. ”Jeg lever op til mine løfter”.

Det vrimler med slogans i den kommunale valgkamp, hvor kommunalpolitikerne med kortfattede budskaber kappes om at vinde vælgernes gunst ved valget tirsdag den 21. november. En ny Momentum-rundspørge foretaget blandt de lokalpolitikere, der genopstiller, viser, at hver tredje har et slogan.

Og slogans har en effekt, hvis de er konkrete og bygget op, så vi kan huske dem, fastslår rådgivende retoriker og seniorpartner i konsulentfirmaet Rhetor Jesper Troels Jensen:

»Sloganet skal skabe et billede, der viser, hvad politikeren er for én, og hvad han eller hun vil gøre. Det gode slogan kan vælgerne huske. Og kan de huske det, så er der også en chance for, at de sætter krydset hos kandidaten,« siger Jesper Troels Jensen.

Grafik der viser, at 34 procent af kommunalpolitikerne bruger et slogan i deres valgkamp

Momentums rundspørge viser, at politikerne benytter en bred palet af slogans. De kredser om temaer som velfærd ”Hellere varme hænder end en kold skulder”, fællesskab ”Sammen er vi stærke”, filosofi ”Livets store mål er ikke viden men handling” og det personlige ”197 cm god tone i byrådet”. Andre relaterer til borgernære emner ”Mennesket før systemet” og partipolitiske slogans ”Venstre. Sammen er vi stærkest”.

Anne Møllegaard Mortensen, der er Dansk Folkepartis borgmesterkandidat i Faaborg-Midtfyn, er ophavskvinde til partiets lokalpolitiske slogan: ”Husk Dansk Folkeparti på valgdagen – vi husker dig hele valgperioden”.

»Det er et signal om, at hvis de stemmer på os, så tager vi det alvorligt. Vælgerne skal være sikre på, at vi tager deres valg alvorligt. Det underforståede budskab er tryghed og tillid,« siger Anne Møllegaard Mortensen.

Hun er i dag kommunens viceborgmester og kom første gang ind i kommunalpolitik i 2003. Ved dette valg stiller hun op som sit partis borgmesterkandidat, men sloganet er genbrug fra sidste valg.

»Det fungerede godt, og derfor bruger vi det igen. Det er ikke bare et signal til vælgerne, det er også et slogan, der skal minde os valgte om, at vi skal holde os til det arbejdsprogram, som vi har lovet,« siger Anne Møllegaard Mortensen.

Retoriker Jesper Troels Jensen fremhæver Dansk Folkepartis slogan som et af de bedre, fordi det er konkret og bygget op, så vælgeren kan huske det.

»Hertil kommer, at det spiller på kontrasten, at mens de andre politikere glemmer, når valgdagen er slut, så husker vi. At bruge kontrasten er effektfuld. Det er der mange historiske eksempler på,« siger Jesper Troels Jensen.

Stauning eller Kaos

Han henviser til Socialdemokratiets valgslogan ved folketingsvalget i 1935 ”Stauning eller Kaos” og samme partis slogan ved folketingsvalget i 1960 ”Gør gode tider bedre” (1960). Men også Donald Trumps ”Make America Great Again” er et virkningsfuldt slogan, fordi det spiller på en kontrast, og fordi det passer til Trump og til den situation, som han gerne vil fremkalde.

»Afsenderen er afgørende. Stauning kunne slippe afsted med abstraktioner, fordi han var kendt, og hans personlige troværdighed stod bag sloganet. De samme chancer har byrådskandidaten Jens Jensen i Vejen ikke, hvis vælgerne ikke kender ham,« konstaterer Jesper Troels Jensen.

Han tilføjer, at lokalpolitikerens chance er, at han eller hun kan tage et lokalpolitisk emne, der passer til vælgernes virkelighed, og så putte det ind i et slogan.

»Der er eksempler på, at kommunalpolitikere gør dette i deres specifikke valgkredse. Men generelt vil jeg betegne politikernes valgslogans som dårlige. De består mest af platheder, altså ting, som alle er enige i, er for fjollede eller ikke rummer nogen som helst mening. Det er slogans, der er tømt for indhold, vision og handling,« lyder hans dom.

Jesper Troels Jensen pointerer, at valgkamp og demokrati i det hele taget handler om, hvad man kan gøre for at overbevise andre med sine argumenter.

»Et godt slogan skal få vælgeren til både at se, lugte og smage. Det skal der arbejdes med, hvis en politiker vil have et effektfuldt slogan. Og man skal bryde med den tradition, som vi har i vores del af verden, at det skriftlige er finere end det mundtlige. Et godt slogan får man ikke ved at læse indenad. Det skal læses højt og tales højt,« siger Jesper Troels Jensen.

Panserbassen med det røde hjerte

”Panserbassen med det røde hjerte” er ifølge retorikeren et udsagn, der har stoffet i sig til et godt slogan. Det signalerer på én og samme tid en politimand, en venstreorienteret og én, der er politiker med hjertet.

»Figuren er et forsøg på en antonomasi – at bruge et andet ord for personen, ligesom Ørnen fra Herning og Vikaren fra Helvede. Noget, som vi husker. Men der skal være overensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man gør. Det er retorikkens begrænsning. En panserbasse, der ikke er nogen basse, duer ligesom ikke,« siger Jesper Troels Jensen.

Med sine 1 meter og 94 centimeter, stor og muskuløs mener Søren Laulund at kunne leve op til sit slogan. Han er byrådsmedlem i Varde, hvor han er formand for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget. Han stiller op til sin tredje periode i byrådet, og for første gang som Socialdemokraternes borgmesterkandidat.

»Jeg valgte dette slogan efter rådslagning med flere i partiet og i det udvalg, som står bag mit kandidatur. Det røde hjerte fortæller om mit politiske engagement. ”Panserbasse” kom med efter forslag fra en pensioneret kollega,« siger Søren Laulund og fortsætter:

»Mit engagement i kommunalpolitik er affødt af mit arbejde i politiet. Jeg har oplevet mange situationer, hvor udsatte borgere har været på kanten og helt holdt ude af fællesskabet. Ud fra mine erfaringer fra mit politiarbejde vil jeg gerne ind og påvirke den politik, som føres.«

Søren Laulund vil primært bruge sit slogan på sin hjemmeside og på de sociale medier. Samtidig understreger han, at et slogan skal fange og gøre én nysgerrig på, hvem man er. Det skal skabe interesse for mennesket bag udsagnet.

»Det er meget nødvendigt at skabe denne interesse, for vi er oppe mod den virkelighed kun at have én avis her i kommunen, hvor det kan være svært at komme igennem med sine budskaber,« siger Søren Laulund.

Selvom Søren Laulund er glad for og føler, at han kan stå inde for sit slogan, var valget dog også forbundet med en usikkerhed om, hvordan vælgerne ville opfatte det.

»Det er at træde et skridt frem og føle sig på gyngende grund. Jeg var i starten usikker på ordet ”panserbasse”, og hvilken værdi det signalerede, om det vakte billedet af en betjent, der sidder hele dagen på politistationen og drikker kaffe. Nu efter at have set mit slogan i brug, har jeg fået en god fornemmelse, fordi jeg synes, at det virker og beskriver mig både som menneske og politiker. Men jeg kan da også godt lide citronmåner!«

Af Søren Peder Sørense, sps@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce