Nye tal viser, at andelen af børn i hovedstadsområdet, der er overvægtige ved skolestart, er faldet i de seneste år. Det understøtter andre tegn på, at det så småt er lykkedes at bremse den årelange stigning i andelen af overvægtige børn. Professor mener, at en myriade af lokale forebyggelsesindsatser er en væsentlig del af forklaringen.
Nye tal giver grund til et spirende håb om, at andelen af overvægtige børn endelig er ved at falde. Momentums gennemgang af de tre seneste årsrapporter og tallene bag fra Databasen Børns Sundhed viser, at der i de seneste år er sket et fald i andelen af overvægtige børn ved indskolingsundersøgelserne i de seks hovedstadskommuner, som der er dækkende tal for i alle årsrapporter.
I indskolingsundersøgelsen for skoleåret 2007/2008 var 15,5 procent af børnene overvægtige, og 7 procent var svært overvægtige. I de seneste tal fra databasen, som blev offentliggjort i sidste uge og dækker indskolingsundersøgelser i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011, var de samme tal for de seks kommuner nede på 11,7 og 4,5.
Databasen Børns Sundhed er et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed og bygger på journaldata fra sundhedsplejerskerne i en række hovedstadskommuner.
»Ud fra de seneste års tal for de medvirkende hovedstadskommuner kan man i hvert fald sige, at der er en tendens til et fald i andelen af overvægtige børn ved skolestart. Men det er vigtigt at huske, at man ikke nødvendigvis kan tage tallene som udtryk for en landsdækkende tendens. Vi ved, at der er store sociale og regionale forskelle i overvægt,« siger Carina Sjöberg Brixval, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter til den nyeste årsrapport.
De nye københavnske tal blandt indskolingsbørn peger dog i samme retning som den landsdækkende skolebørnsundersøgelse blandt 11-15-årige børn, som senest blev foretaget i 2010. Her kunne man se en stagnation i andelen af overvægtige i forhold til den forrige undersøgelse fra 2006.
Lokale indsatser virker
Bjørn Holstein, professor og forsker i børn og unges sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, mener, at udviklingen i høj grad skyldes et massivt øget fokus på forebyggelse af børns overvægt i de seneste år.
»Den nærmest epidemiske stigning i børns overvægt, som vi så i en række år, er faktisk blevet standset. Mange engagerede mennesker i børnehaver, skoler, kommuner og idrætsklubber laver tilsammen en myriade af små, lokale indsatser, som det kan være svært at få overblik over. Men tilsammen virker det,« siger Bjørn Holstein.
Han mener dog ikke, at de lokale indsatser kan gøre det.
»Hvis vi for alvor skal få bugt med overvægtsproblemet, må vi til at tæmme fødevareindustrien, som efter min mening er den store skurk. Større pakninger, flere tilsætningsstoffer og mange mættede fedtstoffer forringer kvaliteten af vores kost, og politikerne bliver nødt til at regulere fødevareindustrien mere end i dag. Den gør ikke noget frivilligt.«
En ny undersøgelse, som Momentum har foretaget blandt de ledende sundhedsplejersker i kommunerne, viser også, at kommunerne har oprustet indsatsen over for børns overvægt i de seneste år. 75 procent af kommunerne har iværksat en eller flere særlige indsatser for at forebygge overvægt blandt børn, og 79 procent har særlige indsatser over for børn, som allerede er overvægtige. 43 procent af sundhedsplejerskerne svarer også, at kommunen i de seneste fire år har brugt flere ressourcer på indsatsen, mens kun 13 procent svarer, at de har brugt færre ressourcer på at reducere overvægt blandt børn over de seneste fire år.
Aarhus er en af de kommuner, som fokuserer meget på at forebygge overvægt blandt børn. Blandt andet er alle skoler og institutioner i kommunen forpligtet til at udarbejde handleplaner for børnenes kost og bevægelse, fortæller Susanne Hede, sundhedskonsulent i kommunen.
»Planerne er ikke nødvendigvis specielt vidtgående, men de sikrer, at alle skoler og institutioner forholder sig til kost og bevægelse, og hvad børnene må og ikke må. Derudover er der en enkelt skole, som har indført en times idræt om dagen for alle elever, og andre eksperimenterer med gratis frugt eller morgenmad. Vi har sat os for systematisk at måle effekten af de tiltag, og vi kan allerede se tendenser til, at det nytter noget,« siger Susanne Hede.
Individuel støtte til svært overvægtige
Derudover har Aarhus Kommune de seneste fire år også haft en indsats – kaldet ”Fedt for Fight – skolestarter” – målrettet svært overvægtige børn. Alle børn, som ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse er svært overvægtige, bliver tilbudt at komme med. Det er typisk cirka 70 ud af en årgang på 3.300 børn, og 45-50 af dem siger ja til tilbuddet. Det betyder, at en sundhedsplejerske kommer på besøg hos det overvægtige barn og hendes familie hver tredje måned i det første år. Med udgangspunkt i barnets og familiens behov finder hun ud af, hvordan barnet bedst kan hjælpes til at få bedre styr på vægten.
Et fast element i Fedt for Fight er, at børnene bliver inviteret til to timer gratis motion hver uge i det centralt beliggende DGI-huset i Aarhus. Her er fornemme faciliteter og dygtige undervisere til at træne de overvægtige børn på en sjov måde. Og på samme tidspunkt i et andet lokale i DGI-huset kan forældrene gå til forældrekursus, hvor de får vejledning om blandt andet kost, og hvordan de siger nej til børnene.
Susanne Hede fortæller, at skolesundhedsplejersken meget ofte er den første, der fortæller forældrene, at deres barn er for tykt. Og det er et svært emne, fordi det også stiller spørgsmålstegn ved deres evne til at være forældre.
»Mange forældre har heller ikke oplevet det som et problem, før børnene begynder i skolen. Dels har mange den tilgang, at det jo bare er hvalpefedt, som går væk igen, eller sådan så de også selv ud, da de var børn. Og dels oplever de, at børnene bliver drillet eller mobbet, når de begynder i skolen. Børnehaven er et meget mere beskyttet miljø, hvor pædagogerne hurtigt griber ind i konflikter. Sådan er det ikke i skolen, og derfor kan de tykke børn pludselig opleve at blive drillet,« siger Susanne Hede.
I Aarhus steg andelen af overvægtige børn over en årrække, men i de seneste år har der været en tendens til, at den stagnerede eller faldt. I de seneste tal for skoleåret 2010/2011 var andelen dog igen steget lidt i forhold til året før i både indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Og Susanne Hede er helt på det rene med, at der stadig er lang vej, før overvægtskurven blandt børn er endeligt knækket.
»Der bliver gjort meget, og vi er blevet meget mere bevidste om at registrere data og måle resultater, ligesom forskningen efterhånden kan levere en række gode bud på, hvad der virker. Men dermed ikke sagt, at vi overhovedet er på plads med, hvad den bedste indsats er. Mens jeg synes, vi har fået godt styr på middelklassens børn, er der ikke den samme positive udvikling med de socialt dårligt stillede børn,« siger Susanne Hede og henviser til, at de svært overvægtige børn næsten uden undtagelse har socialt dårligt stillede forældre, som er arbejdsløse, psykisk syge eller har andre alvorlige problemer. Og 84 procent af de svært overvægtige børn har også overvægtige forældre.
Mens professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed roser forebyggelsesindsatsen over for overvægt blandt børn i de seneste år, er han langtfra så imponeret af behandlingsindsatsen over for de børn, der allerede er svært overvægtige.
»Der er investeret alt for lidt i behandlingen af overvægtige børn. Det er et lidt broget billede. Der er fantastiske eksempler – ikke mindst klinikken på sygehuset i Holbæk – og der er markante huller. Der er specielt en tendens til for mange kortvarige projekter, som måske kører i tre år med nogle puljepenge, og derefter lukker de bare ned. Og evalueringerne af projekterne halter også meget,« siger Bjørn Holstein.
Forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn har i det hele taget været et område, som der i de seneste år ad flere omgange er blevet afsat puljemidler til fra statens side, som kommuner eller andre så har kunnet søge til tidsbegrænsede projekter. De foreløbigt sidste af disse midler udløb imidlertid i 2011, og næsten halvdelen af de kommuner i Momentum-undersøgelsen, som tidligere har modtaget puljepenge, mener, at det vil svække kommunens indsats fremover i disse krisetider. Der er dog i det nye satspuljeforlig afsat et beløb på tre millioner kroner årligt til forebyggelse af overvægt blandt børn fra 2012 til 2015, men det er et betydeligt mindre beløb end i de seneste år.
Professor Bjørn Holstein ser både fordele og ulemper ved, at tidsbegrænsede puljemidler finansierer en del af indsatsen, som der derefter ikke nødvendigvis har været råd til:
»Puljepenge er bedre end ingenting, og de er nok en del af forklaringen på, at væksten i børns overvægt er blevet bremset. Men omvendt kan man ikke bygge en velfærdsstat kun på puljepenge. Man er også nødt til at forankre og prioritere overvægtsindsatsen i de faste systemer og budgetter.«
Af Søren Kudahl, skd@kl.dk