Indhold

16.10.17 22:32

Flere og flere østeuropæiske indvandrere i Danmark

På 28 år er antallet af østeuropæere, der er flyttet til Danmark, mere end syvdoblet. Østeuropæerne fylder meget i Midt- og Sydjylland, hvor de primært arbejder med landbrug og industri, mens rengøring er det primære erhverv i hovedstadsområdet. Østeuropæerne er og vil fortsat være vigtige for at kunne skabe vækst, men de kan blive sværere at rekruttere i fremtiden, vurderer DA og kommune.

Muligheden for at møde en Pavel, Svetlana eller Goran i Danmark er blevet mærkbart større de seneste år. Siden murens fald er antallet af østeuropæere, der bor i Danmark, mere end syvdoblet, viser en ny analyse fra Momentum. I 1989 var der kun 20.276 østeuropæere i Danmark, mens tallet i 2017 var steget til 153.532.

Graf der viser udviklingen i antallet af østeuropæiske indvandrere

Der er flere forklaringer på den eksplosive stigning, forklarer Jonas Felbo-Kolding, ph.d.-studerende ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet og medforfatter til bogen ”Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”.

»Udvidelsen af EU gjorde det nemmere for østeuropæerne at komme til Danmark, og da den økonomiske højkonjunktur skabte mangel på arbejdskraft, begyndte man blandt andet at se mod øst efter arbejdskraft. Da krisen satte ind, blev mange af dem boende, og da krisen lettede blev der rekrutteret endnu flere,« siger Jonas Felbo-Kolding.

At østeuropæerne er kommet til at spille en så stor rolle på det danske arbejdsmarked skyldes ifølge Jonas Felbo-Kolding, at de danske arbejdsgivere oplever, at østeuropæerne er mere arbejdsvillige og fleksible samtidig med, at de er billigere og udfører arbejde af samme kvalitet som de danske ansatte.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man da også glade for den østeuropæiske arbejdskraft, fortæller chefkonsulent Jens Troldborg:

»Vi har haft brug for arbejdskraften, og Danmark er et attraktivt sted at arbejde, så det har været en gevinst for begge parter. Det er fuldstændigt afgørende, at vi fortsat kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Østeuropa. Ellers kan vi ikke udvikle beskæftigelsen og produktionen,« siger Jens Troldborg og tilføjer, at man i nogle brancher allerede har problemer med at finde kvalificerede medarbejdere.

Graf der viser østeuropæiske indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet

I KL er man også opmærksomme på, at østeuropæerne spiller en vigtig rolle for det danske arbejdsmarked.

»Vi bliver nødt til at udvide arbejdsstyrken i de kommende år, hvis vi skal have arbejdskraft nok, og der er østeuropæisk arbejdskraft en af flere løsninger. Det skal selvfølgelig ske på danske løn- og arbejdsvilkår og i balance med, at man også arbejder for at få flere udsatte danskere ind på arbejdsmarkedet,« siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen.

Bliver sværere at rekruttere

Ifølge de økonomiske vismænds nyeste rapport er det da også nødvendigt at tiltrække op i mod 70.000 udenlandske medarbejdere frem mod 2025, hvis vi skal bevare en solid vækst i Danmark.

Det er ifølge Jens Troldborg, chefkonsulent i DA, dog ikke sikkert, det bliver så let at rekruttere østeuropæisk arbejdskraft i fremtiden.

»Man begynder også at mangle arbejdskraft mange af de steder, hvor de kommer fra. Så selvom vi hidtil har været gode til at få dem herop, så frygter vi, at det kan blive sværere i årene fremover. Transportbranchen oplever allerede, det er svært at få chauffører fra Østeuropa,« siger Jens Troldborg og uddyber:

»Det stiller krav om, at de også på andre måder kan se Danmark som et attraktivt sted at komme. Vi er stadig et relativt mere velstående land, og det gør det forhåbentlig attraktivt at komme herop og arbejde. Men vi kan ikke længere tage det for givet.«

I Horsens Kommune genkender erhvervschef i Business Horsens Signe Marie Smidt situationen med, at østeuropæerne ikke bare per automatik finder Danmark mere attraktivt end hjemlandet.

»Flere virksomheder er bekymrede over, at gode østeuropæiske medarbejdere siger op og rejser hjem, fordi lønniveauet og arbejdsforholdene i deres hjemlande bliver bedre. Det er en udfordring i en tid, hvor man mangler arbejdskraft. Vi overvejer derfor, om vi skal til at se mod andre lande og lave en indsats, som man gjorde med de indiske læger og sygeplejersker under sidste højkonjunktur,« siger Signe Marie Smidt.

Hele landet nyder godt af østeuropæerne

Det er især i de syd- og midtjyske og storkøbenhavnske kommuner, østeuropæerne udgør en stor andel af borgerne i den arbejdsduelige alder, men generelt er østeuropæerne mere tilbøjelige til at bosætte sig i alle dele af landet end andre immigrantgrupper, forklarer Jonas Felbo-Kolding:

»Mens eksempelvis pakistanere og tyrkerne i høj grad er koncentreret i storbyerne og Københavnsområdet, er østeuropæerne mere spredt ud over hele landet.«

Danmarkskort der viser andelen af østeuropæiske indvandrere blandt de 20-64 årige i de enkelte kommuner

Horsens Kommune er den kommune i landet, hvor andelen af østeuropæiske borgere i alderen 20-64 år er størst. Og det er ifølge Signe Marie Smidt, erhvervschef i Business Horsens, resultatet af en indsats, hvor man er gået helt bevidst efter at tiltrække østeuropæere.

»Baggrunden er selvfølgelig vores erhvervsstruktur, hvor industri, produktion og landbrug fylder meget. Vi har blandt andet et stort slagteri og Yding Grønt, som begge har mange østeuropæiske medarbejdere og er glade for dem. For hvis de ikke har adgang til den her arbejdskraft, så kan de ikke producere, da det er svært at finde folk,« siger Signe Marie Smidt.

Hun tilføjer, at det faktum, at omkring en fjerdedel af østeuropæerne i kommunen er studerende, også er resultatet af en bevidst strategi.

»Vi har et campus, der er en del af VIA, hvor man har mange uddannelser på engelsk, og hvor op i mod 50 procent er udenlandske studerende, og en stor del af dem er fra Østeuropa.«

Det er ifølge Momentums analyse især inden for rengøring, industri, landbrug, social og sundhed samt handel, østeuropæerne er ansat. Men der er tydelige geografiske forskelle, da de i hovedstadsområdet primært er ansat inden for rengøring, mens det i Jylland og på Fyn er indenfor landbrug og industri.

»Det skyldes især, at man i Jylland og på Fyn har nogle store industrivirksomheder og landbrug, mens der i Københavnsområdet er en befolkningstæthed, der gør at man har mindre tung industri, men til gengæld en del jobs indenfor rengøring og social- og sundhedsvæsenet og her kommer østeuropæerne på grund af certificeringskravene inden for sundhedsvæsenet især til at arbejde inden for rengøring,« siger arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding.

Grafik der viser de primære brancher for de østeuropæiske indvandrere

Han tilføjer dog, at man kan se, at forsøget med at rekruttere østeuropæere som læger og sygeplejersker på Lolland-Falster slår igennem i Momentums analyse. Samtidig påpeger han, at selvom andelen af østeuropæere, der er ansat i landbruget, kun er 11 procent, så udgør de en stor andel af de ansatte i landbruget, og er dermed en vigtig arbejdskraft for landbruget.

Behovet for østeuropæisk arbejdskraft er da heller ikke noget, man i DA oplever som et hovedstadsfænomen.

»Det gør sig gældende i hele landet og i de dele af landet, hvor det særligt gør sig gældende, er der også en meget lav a-kasseledighed. Derfor er det ganske naturligt, at man forsøger at gøre sig mere attraktiv og tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at sikre, at virksomhederne bliver liggende, hvor de er,« siger Jens Troldborg, chefkonsulent i DA.

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce