Indhold

18.09.17 22:35

Flere indvandrere bliver socialrådgivere og sosuassistenter

Flere og flere med ikke-vestlig baggrund ansættes i job, der kræver en uddannelse. Flest arbejder fortsat med rengøring, men det er positivt, at gruppen fordeler sig på flere jobkategorier, lyder det fra flere sider.

Børn i folkeskolen og de ældre på plejehjemmene har de senere år fået langt større mulighed for at møde en lærer eller social- og sundhedsassistent med et udenlandsk klingende navn. En ny Momentum-undersøgelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser, at ansatte med ikke-vestlig baggrund dels fylder mere og mere i kommunerne og dels fordeler sig på langt flere jobtyper end tidligere.

Der er især sket store udviklinger inden for jobtyper, det kræver en uddannelse at varetage. Undersøgelsen viser, at andelen af kommunalt ansatte socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og tandlæger med ikke-vestlig baggrund er steget med henholdsvis 115, 91 og 68 procent siden 2010. Der er også sket store stigninger blandt lærere (68), ingeniører/arkitekter (51) og pædagoger (42).

Det glæder Torben Møller Hansen, formand for Foreningen Nydansker, der arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet.

»Det er utrolig positivt, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande lige pludselig eksisterer på alle etager i den kommunale organisation. Man vænner sig til, at man kan have et ikke-danskklingende navn på det her kompetenceniveau. Vi kan huske tilbage på debatten om kvindelige ledere, hvor der kom et tidspunkt, hvor det ikke længere var opmærksomhedsskabende, når der kom en kvindelig leder, og det samme vil ske her,« siger Torben Møller Hansen.

Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, er tilfreds med udviklingen, som han mener er et eksempel på, at kommunerne har taget integrationsopgaven på sig.

Det er positivt, at kommunerne så aktivt har taget deres del af ansvaret for at løfte den store integrationsopgave. Det vil også fremover være en vigtig opgave, som arbejdsgivere på alle arbejdsmarkeder bør tage alvorligt,« siger Michael Ziegler.

I Ishøj Kommune udgør indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund 37 procent af de 18 til 64-årige borgere i kommunen, og det afspejler sig også på rådhuset, plejehjemmene og skolerne, hvor en stigende del af de ansatte har ikke-vestlig baggrund. Det glæder borgmester Ole Bjørstorp (S).

»Vi ser både, at der ansættes flere med ikke-vestlig baggrund, og at flere af dem kommer i jobs, der kræver en god uddannelse. Det skulle jo gerne flugte med den andel, som bor i kommunen, og det forsøger vi at sikre, også i de administrative jobs. Forudsætningen er, at de skal have den uddannelse, der skal til, og i dag ser man heldigvis ikke på, om ansøgerne har dansk, tyrkisk eller pakistansk baggrund – de vurderes alene på deres kvalifikationer,« siger Ole Bjørstorp.

Efterkommere er bedre uddannet

Hvis man dykker ned i tallene, kan man se, at det særligt er efterkommerne af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som fylder mere i de kommunale job, der kræver en uddannelse. 37 procent af lærerne med ikke-vestlig baggrund er eksempelvis efterkommere, og det samme gælder 32 procent af socialrådgiverne og 30 procent af fysio- og ergoterapeuterne. Til sammenligning er det kun to procent af rengøringsassistenterne med ikke-vestlig baggrund, der er efterkommere, mens resten er indvandrere.

Billedet forstærkes af, at det er i de yngre aldersgrupper, at den højeste andel med ikke-vestlig baggrund er ansat i kommunerne. Blandt de kommunalt ansatte i aldersgruppen 25-34 år er andelen med ikke-vestlig baggrund oppe på 9,3 procent, mens det blandt de 55-59-årige er 2,9 procent og 2,2 procent i aldersgruppen 60-64 år. Til sammenligning udgør de ansatte med ikke-vestlig baggrund 5,9 procent af alle ansatte i de danske kommuner.

Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden, der sidste år undersøgte indvandreres beskæftigelse i Danmark, genkender tendensen med, at efterkommerne lander job på højere kompetenceniveau end deres forældre.

»Efterkommere og flygtninge, der er kommet hertil som børn, har været gennem det danske uddannelsessystem, og vi ved, at det går den gruppe bedre og bedre. Der er flere og flere, der får en ungdomsuddannelse, og det vil også slå igennem på beskæftigelsen, som vi ser her. Man vil fremover se, at de, der er kommet som børn eller efterkommere, vil begynde at ligne etniske danskere mere og mere,« siger Jan Rose Skaksen.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, er enig i, at efterkommernes uddannelsesniveau betyder en del, men peger også på efteruddannelse som en del af forklaringen.

»I takt med, at de ikke-vestlige bider sig fast i ufaglærte stillinger, kommer det dem også til gavn, at vi har tradition for efteruddannelse på det danske arbejdsmarked. Der er stor opmærksomhed på, at vi ikke må begå tidligere tiders fejl ved at parkere dem i stillinger, hvor de er meget udsatte, hvis udviklingen går i en anden retning,« siger Torben Møller Hansen.

Uddannelse betyder meget

Rengøring er fortsat den jobkategori, hvor ansatte med ikke-vestlig baggrund fylder allermest i kommunerne. 34 procent af de kommunalt ansatte rengøringsassistenter har ikke-vestlig baggrund. Det efterfølges af social- og sundhedshjælpere med 14 procent og tandlæger med 10 procent. Længere nede ligger eksempelvis ledere, hvor indvandrere og efterkommere kun udgør én procent.

Med udviklingen i efterkommernes uddannelsesniveau er det sandsynligt, at man vil se en mere jævn fordeling af, hvilke kommunale stillinger der bliver besat af ansatte med ikke-vestlig baggrund. Samtidig vil det formentlig også øge andelen i beskæftigelse i det hele taget. Det mener forskningschef hos Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen.

»Hvis man ser på, hvordan uddannelse og beskæftigelse hænger sammen, så er det tydeligt, at flere arbejder, hvis de har en uddannelse. Derfor tror jeg helt sikkert også, at udviklingen vil fortsætte, så folk med ikke-vestlig baggrund fortsat vil fylde mere i jobtyper, der kræver en uddannelse. Man ved, at der er en netværkseffekt, som har stor betydning for, hvor man kommer hen og arbejder. At muligheden for at få et netværk i kommuner og regioner bliver større vil formentlig forstærke den udvikling,« siger Jan Rose Skaksen.

Borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp fornemmer også, at der er sat gang i en udvikling, der vil fortsætte.

»Jeg vil betegne udviklingen som positiv, selv om det kun går langsomt fremad. Det handler om, at flere skal uddannes, og det tager en vis tid, men målet er at få flere i uddannelse. Vi oplever, at dem, som får en god uddannelse, er ambitiøse og stræbsomme, nogle gange mere end de etniske danskere. De går efter de gode jobs, hvad enten det er i kommunen eller andre steder,« siger Ole Bjørstorp.

Andelen øges i alle sektorer

På tværs af kommunerne var andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund i 2016 på 5,9 procent. Det overgås kun af det private arbejdsmarked, hvor andelen er på 6,2 procent, mens den er lavere i både regioner (5,7) og staten (3,6). Siden 2010 er andelen steget med henholdsvis 1,3 procentpoint i kommunerne, 1,4 i virksomhederne, 1,6 i regionerne og 0,8 procentpoint i staten.

Det er positivt, at andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund øges i alle sektorer. Det mener Jan Rose Skaksen.

»Den offentlige sektor udgør en ret stor del af det danske arbejdsmarked. Derfor kan det set fra begge sider kun være en positiv udvikling, at indvandrerne på den ene side ser, at der er nogle attraktive jobmuligheder, og at man i kommuner, regioner og stat ser gruppen som en arbejdskraftsressource,« siger Jan Rose Skaksen.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, er også meget glad for den generelle fremgang og forudser, at kommunerne vil indhente virksomhederne inden for de næste par år.

»Hvis jeg skal se et fremtidigt scenarie for næste år, så kunne jeg forestille mig, at kommunerne indhenter det private, og at tallene inden for eksempelvis ledelse i kommunerne vil stige. Der kommer flere ikke-vestlige, der er indlysende kompetente, ind på arbejdsmarkedet, og hvis kommunerne kan slå på deres store mangfoldighed, så kan de måske tiltrække de ikke-vestlige ansatte med de bedste kompetencer,« siger Torben Møller Hansen.

Af Rasmus Giese Jakobsen ragj@kl.dk, Søren Peder Sørensen, Jens Baes-Jørgensen

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's Analyse og makroenhed

Yderligere materiale