Indhold

16.10.17 22:34

Flere dør i hjemlige omgivelser

Andelen af danskere, der dør på hospitalet, er faldet siden 1982. I stedet dør flere i hjemmet og på plejehjem, og i 2016 gjaldt det for hele 57 procent. Der er dog endnu flere, der ønsker at dø hjemme, så der er potentiale til at øge andelen. Men det kræver, at kommunerne har de rette rammer til at pleje de døende.

Færre og færre danskere ender deres liv på et hospital, mens andelen, der dør på plejehjem, er steget de seneste år. En ny Momentum-analyse viser, at andelen af danskere, der dør på et hospital er faldet med 20 procent siden 1982. Dengang døde 54 procent af danskerne under en indlæggelse, mens det i 2016 kun skete for 43 procent. Indlæggelsestallene omfatter også personer, der dør på hospice, mens der ikke findes data for, hvor stor en andel, der er døde henholdsvis i eget hjem og på plejehjem så langt tilbage. Men i 2016 døde 22 procent på plejehjem og 35 procent i eget hjem.

Graf der viser udviklingen i andelen af danskere der dør under indlæggelse på et hospital

Faldet i andelen af dødsfald på hospitalerne var størst i 80’erne og 90’erne, mens der de seneste 15 år kun er sket fald fra 46 til 43 procent. Det beskedne fald er nok primært udtryk for den store omlægning, som hospitalsvæsenet har været i og i mindre grad et resultat af en indsats for at få flere til at dø hjemme. Det forklarer professor, dr. med. på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Frede Olesen.

»Det fald, man ser i den første lange del af perioden, handler om den omlægning, der har været af sygehusvæsenet, hvor man har reduceret antallet af sengepladser og gået i retning af en større specialisering og udskrivelse af plejepatienter til blandt andet plejehjem,« siger Frede Olesen.

I 2013 viste en undersøgelse fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation, at 55 procent af danskerne ønsker sig at dø i eget hjem. Og blandt danske kræftpatienter ønsker 70-80 pct. at tilbringe den sidste tid i eget hjem. I Holland er det lykkedes at give flere mulighed for det, så det nu er tæt på halvdelen af alle dødsfald, der sker inden for hjemmets fire vægge.

Derfor synes Frede Olesen også, at det mest interessante ved undersøgelsen er, at der næsten ikke er sket nogen udvikling i Danmark de seneste 10-15 år.

»Det er interessant, at man i Holland gennem en satsning på en styrkelse af almen praksis og hjemmesygeplejen er nået til, at næsten halvdelen af alle dør hjemme. Vi ved, at en værdig død i hjemmet er det, langt størstedelen af danskerne ønsker sig, og derfor burde vi også kunne nå en højere andel,« siger Frede Olesen

Samme holdning har Ove Gaardboe, der er tidligere ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens og nuværende chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han tror, at en del af forklaringen på, at det de seneste år kun er gået langsomt frem med at sænke andelen, der dør på hospitalerne, skal findes i, at de ansatte i sundhedsvæsenet stadig er lidt berøringsangste over for den samtale, der handler om, hvordan den sidste tid skal være.

»Lægerne på sygehusene er rigtig dygtige til at behandle, men de og sygeplejerskerne glemmer at tage samtalen om, hvordan den enkelte borger ønsker at den sidste tid skal foregå. Det kan være svært på en travl afdeling, men man hører også, at det skyldes, at man ikke vil tage livsgnisten eller håbet fra patienten,« siger Ove Gaardboe og fortsætter:

»Det mener jeg ikke, det handler om. Når vi åbner for denne afklaring hos patienten og de pårørende, giver vi dem også mulighed for at håbe på andet end fortsat helbredelse – som vi jo langt fra altid kan tilbyde. Det handler om, at alle er klar over, hvad ønskerne hos den døende er.«

Palliation er blevet for specialiseret

KL’s formand for Social- og Sundhedsudvalget Thomas Adel-skov er glad for at flere kan få lov til at dø hjemme og på plejehjem, hvor kommunerne primært står for den palliative behandling, der går ud på at lindre de lidelser og problemer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom.

»Det er godt, at flere får muligheden for en værdig død i hjemmet, og i kommunerne er vi klar med den nødvendige pleje. Vi ved, at der kommer flere og flere ældre, så antallet vil naturligt vokse, men jeg er også enig i, at udviklingen bør gå hurtigere, når så mange har et ønske om at afslutte livet hjemme i egne og vante omgivelser,« siger Thomas Adelskov.

Grafik der viser, hvor mange der dør på henholdsvis plejehjem, egne hjem og hospitaler

I Danske Regioner er formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman enig i, at flere skal have muligheden for at dø hjemme, men vil ikke tage stilling til, om udviklingen går for langsomt.

»Jeg synes, det er svært at sige, om udviklingen går for langsomt, tilpas eller for hurtigt. Vi ved, at rigtig mange gerne vil dø hjemme, og derfor skal vi selvfølgelig arbejde på, at flere får den mulighed. For at det skal lykkes handler det i høj grad om god kommunikation mellem hospitaler, kommuner og den praktiserende læge. Alle skal være bevidste om, hvad den døendes ønsker er, og hvad der skal til for at opfylde dem,« siger Ulla Astman.

Professor Frede Olesen mener, at der sket et skred, hvor man har glemt, at almindelig lindring og omsorg udført af hjemmesygeplejersker i samarbejde med den praktiserende læge i langt de fleste tilfælde vil være det, der skal til for at give borgeren en værdig død. I stedet har man i Danmark udviklet et for specialiseret et syn på pleje af døende.

»I Danmark har vi set en udvikling, hvor lægerne på sygehuset, de pårørende og hjemmesygeplejerskerne i kommunerne har haft et alt for stort fokus på den specialiserede palliation. Man har en tendens til at sætte ind med et helt team, hver gang en borger er i de sidste måneder og uger af sin sygdom, men en stor del af palliationen er basal med eventuel senere støtte fra det specialiserede niveau i slutfasen af et forløb,« siger Frede Olesen.

Ulla Astman, Danske Regioner, er enig i, at selve behandlingen ikke behøver udføres af særlige palliative teams, men at de spiller en vigtig rolle som sparringspartnere i den sidste tid.

»Det kan være rigtig godt med palliative teams, men det handler ikke om, at der skal rykke specialister og overlæger ud i soveværelset hos borgeren, men om at hjemmehjælperen og nattevagten let kan komme i kontakt med dem, hvis der for eksempel er brug for at ændre dosis på medicinen. Det kan være med til at sikre unødige indlæggelser, som kan ske, når der opstår tvivl om, hvad der skal ske, hvis den døende får det værre,« siger Ulla Astman.

Momentum-undersøgelsen viser, at det især er de 51-70 årige, der dør under indlæggelse. Over halvdelen i den aldersgruppe ender livet på en hospitalsstue, mens det til sammenligning kun gælder for 38 procent af de 81-90 årige og 25 procent af 91-100 årige, der i stedet primært dør på plejehjem. Dette faktum sammenholdt med et stigende antal ældre afspejles blandt andet i, at kommunerne i disse år oplever en voldsom stigning i udgifterne til de 80+ årige, og i KL mener formand for Social- og Sundhedsudvalget Thomas Adelskov, at det kræver en prioritering – også økonomisk – hvis endnu flere skal have muligheden for en værdig død i hjemmet.

Grafik der viser dødsfald på henholdsvis hospitaler, plejehjem og egne hjem fordelt på alder

»Det er nødvendigt, at rammerne og plejen er i orden, så det bliver en værdig død med mindst mulige smerter. Kommunerne står for både plejehjem og plejen af de døende i eget hjem, og derfor et det afgørende, at vi har en stor nok kapacitet og at vores medarbejdere kan komme i kontakt med en læge, når der er brug for det,« siger Thomas Adelskov.

Med forbillede i Holland, hvor en satsning på almen praksis og hjemmesygeplejen viste resultater i form af en øget andel af dødsfald i eget hjem, er professor Frede Olesen heller ikke i tvivl om, hvad der skal til i Danmark.

»Vi har brug for, at der bliver satset meget mere på den basale pleje og lindring af patienter med livstruende sygdomme ved at øge ressourcerne og den kliniske og folkelige fokus på den kommunale sygepleje og almen praksis,« siger Frede Olesen.

Tag snakken inden det er for sent

Roskilde Kommune er en af de kommuner, der har igangsat et arbejde for, at flere kan få en værdig død i hjemmet. Målet er blandt andet at fremme en tidlig afklaring og en forventningsafstemning af, hvor den enkelte borger ønsker at dø og ønsker dertil. Som middel har man udviklet et kommunalt palliationsteam, der især har fokus på kommunikationen, og som skal understøtte, at indsatserne i den sidste tid koordineres mellem de mange involverede aktører med et særligt fokus på borgerens og de pårørendes palliative behov. Teamet skal desuden rådgive og kompetenceudvikle det øvrige plejepersonale i palliation.

Ove Gaardboe, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, kender også til flere andre kommunale projekter.

»Der er flere kommuner, der arbejder rigtig godt med at sikre flere borgere en værdig død i eget hjem. Det handler om, at kommunerne i samarbejde med praktiserende læge og sygehuset sikrer, at ønskerne fra den døende bliver efterkommet, og at man undgår overbehandling,« siger Ove Gaardboe.

Og så skal vi huske også at tage snakken om døden og den sidste tid i familien, inden det er for sent.

»Det kan være svært at tale med sin mor om, hvad hun ønsker sig af den sidste tid, fordi man ikke vil tænke på det. Men alle skal dø, og den sidste tid bliver ofte meget bedre, hvis man i god tid har taget snakken om man for eksempel vil forsøges genoplivet ved hjertestop. Ellers risikerer man, at døden sker i en hospitalsseng med slanger i kroppen og blinkende lys omkring sig i stedet for i rolige omgivelser i sin egen seng,« siger Ove Gaardboe.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce