Indhold

09.04.18 22:32

Fem kommuner har en eksplosiv produktivitet

Der er store geografiske forskelle i produktiviteten, og fem kommuner ligger mere end 50 procent over landsgennemsnittet, viser en ny Momentum-analyse. Tilstedeværelsen af succesfulde fremstillingsvirksomheder er afgørende for en høj produktivitet, vurderer forsker.

Produktiviteten fordeler sig meget forskelligt landet over, og især fem kommuner skiller sig markant ud. Helt i top i 2016 finder man Ballerup Kommune, der ligger 84 procent over landsgennemsnittet, skarpt forfulgt af Gladsaxe Kommune med 83, herefter kommer Billund og Kalundborg med 78 procent, mens Fredensborg Kommune ligger 52 procent over. Generelt ligger der flere hovedstadskommuner i toppen, men også flere midtjyske kommuner som Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Fredericia blander sig i toppen. Størstedelen af kommunerne ligger inden for et 15 procentsinterval over og under landsgennemsnittet.

Det viser en ny Momentum-analyse, der er lavet på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik, hvor arbejdsproduktiviteten er målt som bruttoværditilvæksten (BNP fratrukket produktskatter) per præsteret arbejdstime.

De fem kommuner går også igen, når man ser på produktivitetsudviklingen i et længere perspektiv. Fra 1993 til 2016 havde Ballerup Kommune den største afvigelse fra den gennemsnitlige årlige realvækst med 2,5 procentpoint, og Billund følger lige efter med 2,4 procentpoint, ligesom Gladsaxe, Kalundborg og Fredensborg ligger i top seks. Kun Tårnby er ny i toppen af den liste, men det skyldes et meget lavere udgangspunkt end de andre kommuner.

At kommunens virksomheder klarer sig godt, kommer da heller ikke ligefrem bag på borgmester i Ballerup Kommune Jesper Würtzen, der forklarer, at man helt fra 1970’erne har arbejdet meget målrettet på at tiltrække virksomheder til kommunen.

»Oliekrisen kradsede, og hele Lautrup-området skulle laves til alment boligbyggeri, men det blev for dyrt, og så besluttede en årvågen borgmester at få erhverv derude i stedet for. Det startede med Topdanmark, og siden er der kommet mange store virksomheder til som eksempelvis Siemens, KMD og Pfizer, ligesom vi har mange små- og mellemstore virksomheder,« siger Jesper Würtzen.

Erhvervsudviklingschef i Ballerup Kommune Jette Rau fortæller, at virksomhederne har haft så stor succes, at Ballerup Kommune er den kommune, der relativt set har det største antal internationale virksomheder og arbejdspladser, ligesom man har de virksomheder, der eksporterer mest, samt har de højeste timelønninger og bidrager mest til BNP.

»Der er rigtig mange indikatorer, der fortæller, at virksomhederne i vores kommune klarer det godt. Men det er jo virksomhedernes og ikke kommunens succes. Og en del af det skyldes formentlig virksomhedsstrukturerne, hvor vi især har vidensstærke virksomheder, som hele tiden orienterer sig ud i fremtiden og arbejder på nye teknologiske løsninger,« siger Jette Rau.

Forklaringen på, at de fem kommuner i den grad skiller sig, skal ifølge Anders Sørensen, professor på Økonomisk Institut på CBS, formentlig hovedsageligt findes i den type af virksomheder, der ligger inden for kommunegrænserne.

»I flere af kommunerne med en høj produktivitet ligger der meget store fremstillingsvirksomheder. Gladsaxe og Kalundborg har eksempelvis Novo Nordisk og Novozymes, Billund har LEGO, mens Coloplast ligger i Fredensborg, og Ballerup har flere forskellige store virksomheder inden for IT og teknologi som eksempelvis Siemens,« siger Anders Sørensen.

Han forklarer, at når man ser på arbejdsproduktiviteten, så måler man alene inputs i produktionen ved arbejdskraft og ikke de kapitalinvesteringer, der er foretaget.

»Så hvis der ligger nogle store fremstillingsvirksomheder, og de er meget kapitalintensive, hvilket vil sige, at de gør megen brug af maskiner og produktionsudstyr, så vil de slå meget kraftigt ud på arbejdsproduktiviteten, mens servicevirksomheder, som ikke er så kapitalintensive, vil ligge dårligt i den sammenligning.«

Han forklarer, at man derfor godt kan have et solidt og fremgangsrigt erhvervsliv, selvom man ikke ligger højt på arbejdsproduktivitetsbarometeret.

Svært at skabe lokale produktivitetsstigninger

Hvor stort et aftryk på de generelle produktivitetsstigninger den markante stigning i Ballerup, Gladsaxe, Billund, Kalundborg og Fredensborg har i forhold til resten af kommunerne, kan man også se på den vægtede spredning kommunerne imellem. Spredningen holder sig nogenlunde stabil fra 1993 og frem til 2009 efter finanskrisen, hvorefter den frem til 2016 stiger markant med knap 60 procent. Men ser man derimod på spredningen uden de fem kommuner, så holder den sig derimod relativt stabil over hele perioden 1993-2016.

Men selvom produktivitetsstigningen altså buldrer mere frem nogle steder end andre, så er det ikke så enkelt at skabe produktivitetsstigninger, forklarer økonomiprofessor Anders Sørensen, som i sin tid var med i produktivitetskommissionen, der skulle se på, hvordan man kunne skabe bedre produktivitet i Danmark. Han mener, at det især er på nationalt niveau, man kan være med til at øge produktiviteten ved skabe bedre rammebetingelser for virksomhederne.

»På kommunalt niveau er man selvfølgelig interesseret i at tiltrække virksomheder, og man kan gøre sig attraktiv via god erhvervsservice og ved eventuelt at skabe industriklynger og derved blive ekstra attraktiv for en bestemt type virksomheder. Men det er jo ikke sikkert, at virksomhederne øger produktiviteten, for det skal være virksomheder, der gør tingene mere effektivt, hvis det skal øge produktiviteten,« siger Anders Sørensen.

I Ballerup Kommune besluttede man sig for, at det skulle være fremtidens erhverv, man ville forsøge at tiltrække, og det er derfor i høj grad vidensstærke virksomheder frem for store logistik- og produktionsvirksomheder, man har i kommunen.

»Når man først har fået skabt nogle virkningsfyldte klynger, og de er rykket sammen, så bliver de. De flytter lidt rundt, men de bliver i området, fordi de har ikke lyst til at flytte ud, og vi kan se virksomheder komme ind til Lautrup, fordi de har strategiske partnerskaber, så de trækker hinanden til,« siger erhvervsudviklingschef Jette Rau.

Hun forklarer, at man har stort fokus på, hvordan man bedst kan hjælpe virksomhederne.

»Vi gør en dyd ud af at holde en tæt dialog om, hvordan vi bedst kan skabe rammerne for, at næste generation af virksomheder kan vokse op i Ballerup, og understøtte de virksomheder, der allerede er her. Det gør vi blandt andet ved at spørge til, hvordan de gerne vil have, at Lautrup skal se ud om 10 og 20 år, for at det stadig er attraktivt at være der. Og det er de meget positive overfor. De vil gerne have konkurrerende og matchende virksomheder derud,« siger Jette Rau.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jonas Dan Petersen og Eirikur Mørkøre, KL's Makro- og Analyseenhed