Indhold

13.11.17 22:32

Demokratiets fest er sjovest sammen med andre

Over halvdelen af vælgerne forventer at tage til afstemningsstedet sammen med andre, når de skal stemme til kommunalvalget, viser en ny Momentum-undersøgelse. Valghandlingen er for mange en social begivenhed, og ved at påvirke nogen til at stemme kan man derfor også få andre med, vurderer forsker.

Selvom man skal være alene i stemmeboksen, når man sætter sit kryds til kommunalvalget tirsdag den 21. november, så forventer 54 procent af vælgerne at følges til afstemningsstedet med en eller flere andre. De fleste vil følges med deres partner eller ægtefælle, mens en mindre andel forventer at følges med deres børn, venner eller kolleger. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Momentum blandt et repræsentativt udvalg af befolkningen.

Tallene er ifølge Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d. ved institut for Statskundskab på Københavns Universitet, et bevis på, at valghandlingen for mange mennesker er et socialt ritual i positiv forstand.

»Valget er jo demokratiets fest, og de fleste fester er sjovest, hvis man er flere om den. Mange gør derfor valget til en social begivenhed. I den offentlige debat kan der være en tendens til, at valget kun handler om finde ud af, hvem der skal vælges, men der er også en masse sociale elementer i valghandlingen,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Han peger på to årsager til, at folk vælger at følges med andre hen til valgstedet. Der kan være praktiske årsager, hvor det kan være bøvlet at komme derhen, og at det er nemmest at følges derhen, og så handler det om normen, hvor vi godt kan lide at se godt ud i vores tætte familie og venners øjne.

»Hvis nogen spørger om, man vil med hen at stemme, er der gode chancer for, at man siger ja, fordi det er svært at sige nej, og så kan man jo også godt lide at være sammen med den anden person, og hvis det indebærer, at man skal gå ned og stemme, så gør man det,« siger Jonas Hedegaard Hansen.

Nyere forskning peger ifølge Jonas Hedegaard Hansen også på, at sociale argumenter for, hvorfor man skal stemme, kan påvirke valgdeltagelsen positivt. Det samme gør en demokratisk opdragelse, hvor man som barn har været med sine forældre henne at stemme. Og her viser Momentums undersøgelse, at 25 procent af vælgerne ofte har været med deres forældre henne at stemme, 28 procent har nogle gange været med, mens omkring en tredjedel ikke har været med.

»Som i anden børneopdragelse gælder det om at gøre børnene trygge og bekendte med de ting, vi gerne vil have, at de tager del i. Ligesom de skal være trygge i trafikken, skal de også være trygge ved at færdes i demokratiet, så de som voksne ved, hvordan et valgsted ser ud og føler sig hjemme,« siger Jonas Hedegaard Hansen og tilføjer:

»Det betyder noget, om man får demokratiet ind i med modermælken, og sætter du dig ned på et valgsted, så vil du heldigvis også se, at mange kommer med småbørn, og det er jo en indikation af, at vi bliver præget til at tage del i det her.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk