Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.06.12 00:03

Danskerne pendler på kryds og tværs af kommuner

Danskerne lader sig ikke afskrække af afstand, når de skal finde et job. 40 procent af de beskæftigede danskere arbejder i en anden kommune, end de bor, og den gennemsnitlige pendlingsafstand stiger år for år. Det er glimrende for arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen, siger eksperter. En mindre gruppe af kommuner tiltrækker rigtig mange af arbejdspladserne, viser nye tal.

Danskerne kender ikke til kommune- eller regionsgrænser, når de finder et job. Fire ud af ti beskæftigede danskere arbejder i en anden kommune, end de bor, og der er nogle enorme pendlingsryk, som går fra den ene kommune til den anden hver morgen og sen eftermiddag. Det viser Momentums analyse af de seneste pendlingstal fra Danmarks Statistik.

     Samtidig er den gennemsnitlige pendlingsafstand fra hjem til arbejde steget med 12 procent fra 2006 til 2010.

Og set fra et arbejdsmarkedsperspektiv er det meget positivt, at danskerne ikke lader sig begrænse af kommunegrænser, når de vælger job. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer, professor ved Syddansk Universitet, som blandt andet har forsket i danskernes jobmæssige mobilitet.

     »Det er afgørende vigtigt for det danske arbejdsmarked, at danskerne er så mobile og parate til at tage et job, selv om det kræver noget transport. Det er både vigtigt for samfundet, fordi det sikrer, at virksomhederne får den bedst mulige arbejdskraft. Og det er vigtigt for den enkelte, fordi det giver de bedste muligheder for at få et godt job til en god løn,« siger Steen Scheuer og uddyber:

     »Kommunen er det sted, man bor, men kommunegrænser spiller heldigvis ikke nogen rolle, når man skal finde et arbejde. Der lader danskerne sig ikke begrænse og rykker på kryds og tværs mellem kommuner.«

     Momentums særkørsel i Beskæftigelsesministeriets DREAM-database viser også, at mange ledige går over kommunegrænsen, når de finder et nyt job. Blandt de, der blev nyledige i 2. kvartal 2010, fandt hele 54 procent deres næste job uden for kommunegrænsen.

 

Vestegnskommuner er rige på arbejdspladser

Tallene viser, at mindre end en tredjedel (30) af kommunerne har et pendlingsoverskud. Det vil sige, at flere arbejder i kommunen, end der bor beskæftigede i kommunen. De øvrige 68 kommuner siger hver morgen farvel til flere borgere, der arbejder i andre kommuner, end de byder velkommen til udenbys arbejdskraft.

     De store indpendlingskommuner med mange arbejdspladser i forhold til indbyggere er en række kommuner på den københavnske vestegn som Glostrup, Ballerup og Albertslund. Så er det de største byer København, Århus og Odense. Kolding og Fredericia i det østjyske og nogle enkelte kommuner i Nordsjælland (Lyngby-Taarbæk, Hillerød og Allerød). Og så er der lige Billund, som har et stort pendlingsoverskud på grund af Lego og Legoland.

     »Det er langt hen ad vejen historisk betinget. Bosætningsmønstret i Danmark stammer i en vis udstrækning fra dengang, landbruget var en stor arbejdsplads. Når alle de arbejdspladser forsvinder, bliver arbejdspladserne koncentreret færre steder, og folk kommer ud i en pendlingssituation. Alle de steder, der var afhængige af landbrug, er stort set udpendlingskommuner i dag,« siger Henrik Toft Jensen, lektor i geografi og forsker i pendling ved Roskilde Universitet.

     Han er helt enig i, at danskernes stigende pendling og geografiske mobilitet er positivt for arbejdsmarkedet, i hvert fald indtil man når et vist niveau, hvor man når op på cirka halvanden times pendling hver vej til og fra arbejde. Så kan man argumentere for, at man spilder for meget tid på transport, som ellers kunne være udnyttet til arbejde, fritids- og kulturliv eller med familien.

     Det giver også udfordringer for de kommuner, som har mange udpendlere, der bor, men ikke arbejder i kommunen. Henrik Holt Jensen har tidligere gennemført en undersøgelse i Odsherred, hvor mange pendler relativt langt til arbejde.

     »Det er jo mest mænd, der pendler, og i Odsherred var det et tydeligt billede, at de mænd stort set ikke deltog i nogen sports-, forenings- eller andre aktiviteter, hvor de bor. Det var kvinderne, som tog del i det. Og på den måde har pendling nogle konsekvenser for fritidslivet og kvaliteten af livet i de kommuner, hvor der er stor udpendling,« siger Henrik Toft Jensen.

     Ganske vist modtager udpendlingskommunerne mange rare skattekroner fra de borgere, som arbejder i andre kommuner, men Henrik Toft Jensen peger alligevel på, at det godt kan betale sig for de kommuner at gøre mere for at skabe flere arbejdspladser tættere på:

     »Udfordringen er jo, at udpendlerne ikke lægger så mange skattekroner, fordi de får et klækkeligt transportfradrag. Jeg har prøvet at regne på det, og tabet er så stort, at der godt kunne laves en del kommunale investeringer for de penge, som kunne være med til at skabe arbejdspladser lokalt.«

 

Gang i Egedal om aftenen

Willy Eliasen (V) er borgmester i Egedal Kommune i Nordsjælland, som har det tredjestørste pendlingsunderskud i landet. Der er 47 procent færre arbejdspladser i Egedal, end der bor beskæftigede borgere, og over 16.000 Egedal-borgere forlader hver dag kommunen for at tage på arbejde. Og selv om Willy Eliasen og hans byrådskolleger gerne vil tiltrække flere arbejdspladser, er de også nået til en erkendelse af, det ikke er nemt at ændre på.

     »Vi har før drøftet det i kommunalbestyrelsen for at finde ud af: ”Hvem er vi egentlig?”. Og vi må bare konkludere, at vi er en ”bo-kommune” og ikke nogen industrikommune. Vi har ikke det store erhvervsliv. Tre fjerdedele af vores erhvervsliv er virksomheder med maksimum fem medarbejdere. Kommunen er faktisk den største arbejdsplads, og så er der et par andre store arbejdspladser, for eksempel Oticon,« siger Willy Eliasen.

     Han vælger i stedet at glæde sig over, at der ikke er længere til København, end at pendlerne kan nå hjem i god tid til at tage del i et blomstrende kultur- og fritidsliv om aftenen, hvor der er betydeligt mere liv i kommunen end i dagtimerne.

     Det er det omvendte billede af Glostrup Kommune, som har landets største pendlingsoverskud. Kommunen har over 20.000 arbejdspladser, hvilket er næsten dobbelt så meget, som der bor beskæftigede borgere i kommunen. Borgmester John Engelhardt (V) kan derfor glæde sig over gode skatteindtægter fra et blomstrende erhvervsliv, mens det godt kan være en udfordring at skabe liv i kommunen om aftenen, når de mange pendlere har slukket arbejdscomputeren i Glostrup og er taget hjem til familien i København eller Nordsjælland.

     »Det gør da, at der er nogle kvarterer i kommunen, som ligger noget øde hen om aftenen. Vi vil også gerne tiltrække flere beboere til kommunen, men vi har et lille areal, og det er begrænset, hvor mange vi har plads til. Samtidig er det også en udfordring at tiltrække borgere til en mindre kommune, hvor mulighederne for fritidsaktiviteter måske ikke er så store,« siger John Engelhardt.

     Kommunen deltager i øjeblikket i Realdanias projekt Fremtidens Forstæder, hvor der netop har været en arkitektkonkurrence om at udvikle erhvervsområdet Ejby i Roskilde Kommune. Området er i dag et ”gammeldags” erhvervsområde, som ligger øde hen uden for almindelig arbejdstid, og målet med udviklingsplanen er at tiltrække nye virksomheder og skabe en bedre sammenhæng til boligområdet i nærheden.

 

Miljøet kan blive taberen

Henrik Harder, lektor og forsker i mobilitet og pendling på Aalborg Universitet, gør klart, at det økonomisk set for samfundet som helhed er et plus, at så mange danskere er så mobile, som de er. Og hvis de oven i købet kan nå hurtigt frem til arbejdet, anses det generelt som et rigtig godt udgangspunkt for at være konkurrencedygtige med udlandet.

     »Men det store minus er, hvis der ikke er plads nok på vejene. Det koster i veje og offentlig transport at have et højt niveau af mobilitet, specielt hvis den er bilbaseret. Og så koster det også et højt energiforbrug at holde så mange mennesker kørende til og fra arbejde. Trængselsproblemer og de negative konsekvenser for energiforbrug og miljøet, også økonomisk, vil vokse, jo mere mobiliteten stiger,« siger Henrik Harder.

     Og han betragter det som nærmest givent, at flere og flere vil være parate til at køre længere på arbejde:

     »Vi ved, at der – uanset konjunkturer – er en stærk tendens til, at jo længere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter et godt job. Og det er jo et politisk ønske, at uddannelsesniveauet hæves i Danmark, så alene af den grund får vi mere pendling.«

     Hvis man udelukkende tog miljø- og klimabrillerne på, kan man imidlertid sagtens argumentere for, at det er langt mere hensigtsmæssigt, at folk i langt højere grad bor i nærheden af, hvor de arbejder. Men man har ikke reelt politisk gjort noget for at styre sådan en udvikling, siger Henrik Harder. Og det vil også være en meget vanskelig opgave:

     »Dybest set er det svært at gøre ret meget ved pendlingens vækst lige nu og her. Folk glemmer ofte i diskussionen om at redde verden, at det her også handler om boligmarkedet og prisen på boliger. Der er en meget delikat balance mellem niveauet af mobilitet, prisen på både transport og boliger i forskellige områder og almindelige menneskers ønske om via en bil at have en høj mobilitet.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Yderligere materiale

  • Luk vindue

    Tip en ven

    Tip en ven

    Felter med (*) skal udfyldes