Indhold

22.01.18 22:30

Danskerne er kulturelle europamestre

Danmark har EU-rekord i at bruge kulturlivet, viser en ny opgørelse. Den væsentligste forklaring er ifølge forsker danskernes og velfærdsstatens rigdom og en kulturpolitik, der giver større udbud og gør det nemmere at bruge. Kulturforbruget kan styrke samfundsøkonomien, men kan også bidrage til sammenhold og identitet, viser erfaringer fra Helsingør.

Danskerne valfarter i højere grad end borgere i resten af EU til kulturelle begivenheder og attraktioner. En ny opgørelse fra Europakommissionens statistikbureau, Eurostat, viser, at hele 85,3 procent af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet som at se film i biografen, gå i teater, til koncerter eller besøge museer, kunstgallerier og historiske monumenter.

Dermed ligger vi på førstepladsen skarpt forfulgt af svenskerne på 85 procent, mens Finland og Holland følger efter med 83,7 procent. I den anden ende af listen finder man Rumænien og Bulgarien, hvor kun henholdsvis 27,4 og 28,6 procent bruger kulturlivet. Gennemsnittet for hele EU ligger på 63,7 procent. Dykker man længere ned i tallene, ser man også, at det er en bred palet af kulturelle aktiviteter, danskerne deltager i, da vi ligger i top tre, både hvad angår biografture, besøg på kulturelle seværdigheder og overvære kulturelle forestillinger.

Ifølge Trine Bille, kulturøkonom og professor på Copenhagen Business School (CBS), er der flere årsager til danskernes store appetit på kulturlivet.

»For det første er der en klar sammenhæng mellem økonomi og kulturforbrug, hvor man i de rige lande har et større kulturforbrug. Det skyldes både, at den enkelte har flere penge, der kan bruges på kulturtilbud, og at man i hvert fald i velfærdsstaterne oplever et stort offentligt støttet kulturudbud, som endog gør nogle ting gratis og derved er nemmere for alle at benytte sig af,« siger Trine Bille og forklarer, at landets kulturpolitik også spiller en rolle:

»Det er jo et grundlæggende element i dansk kulturpolitik, at det skal være demokratisk og med lige adgang for alle, mens nogle af de øvrige lande har haft en anden kulturpolitik. Man kan jo også se, at de øvrige skandinaviske velfærdsstater topper listen, ligesom Frankrig, der har ført en aktiv og bevidst kulturpolitik, også ligger højt.«

Trine Bille mener desuden, at Danmarks geografi med korte afstande kombineret med mange kulturtilbud og danskernes høje uddannelsesniveau har betydning. Endelig er det faktum, at vi gør meget ud af, at børn og unge i deres skoleforløb får kendskab til og vænner sig til at bruge kulturlivet, med til at skubbe på den danske topplacering. Eurostats undersøgelse viser også, at andelen af unge danskere mellem 16 og 24 år, der har deltaget i en kulturaktivitet, på linje med Holland er højest i EU.

Kulturlivet bobler i Helsingør

Et af de steder, hvor man oplever danskernes begejstring for at deltage i kulturlivet, er Helsingør Kommune, hvor man har arbejdet hårdt på at skabe bedre vilkår for kulturlivet i kommunen, forklarer formand for Kultur- og Turismeudvalget Henrik Møller (S).

»Vi har betragtet det som en investering i at gøre Helsingør attraktiv for bosætning, erhverv og turisme. Vores historie er jo sundtolden, værftet og svenskerhandlen, men vi har siden da manglet en ny identitet. Og der har vores satsning på at etablere Kulturværftet været et springbræt til den kulturelle opblomstring, vi har haft, og som har givet identitet og stolthed til kommunens borgere,« siger Henrik Møller.

Han forklarer, at Kulturværftet var med til at gøre Søfartsmuseet interesseret i at flytte til et nyt område omkring Kronborg og Kulturværftet, og man derfor i dag har et museum i verdensklasse. Ligesom kulturen har været med til at gøre Helsingør til mere end bare et sted, man tog hen og så Kronborg og kørte fra igen. Det sidste har man også modvirket ved at lave en kulturel byvandringsrute Elsinore Walk.

»Så vi har fået skabt nogle fyrtårne kultur- og turismemæssigt og har slået kulturen og turismen sammen, fordi vi kan se, at kulturen skal være drivkraften for at skabe noget, der er interessant for turister,« siger Henrik Møller.

Det er dog langt fra kun de store attraktioner i internationalt niveau, man har arbejdet med i Helsingør Kommune.

»Det vigtigste har for mig været, at folk skulle kunne se sig selv i det, der sker. Vi kan derfor ikke kun lave finkulturelle fyrtårne som Hamlet Sommer. For selv om det giver god mening at lave en Shakespeare festival, så skal vi ikke lave Shakespeare året rundt, for så vil man miste opbakningen. Derfor er det vigtigt, at vi også har de brede kulturelle tilbud som eksempelvis Kim Larsen nede på havnen og Sort Sol og C. V. Jørgensen til Sankt Hans,« siger Henrik Møller og forklarer, at det også har været vigtigt, at de kulturelle tiltag har taget udgangspunkt i, om det giver mening for byen. 

»Man kan lave et vikingemarked nærmest over alt i Danmark, men sundtolden eksisterede kun et sted, og derfor giver det mening, at vi laver Sundtoldsmarked i Helsingør,« siger Henrik Møller.

Desuden har man en knejpefestival med musik på byens værtshuse i den første weekend i oktober og CLICK festivalen på Kulturværftet, som spiller sammen med etableringen af CATCH-uddannelsen, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi for på sigt at se, om det kunne skabe nogle kreative erhverv. Kommunen gør i det hele taget meget ud af at støtte op om de lokales forslag og ideer til nye kulturelle tiltag i håbet om, at de kan vokse sig bæredygtige i løbet af nogle år.

»Vi understøtter blandt andet Nordsjæl Festivalen med nyere nordisk folkemusik og den nye opera-nytårskoncert, hvor en lokal operaentusiast er begyndt at skabe et operamiljø i byen. Det er muligt, at det ikke bliver bæredygtigt, men så har vi givet det en chance, og det kan jo også udvikle sig til at blive store tilløbsstykker,« siger Henrik Møller.

Rigere kulturliv til gavn for de lokale

Ifølge kulturøkonom Trine Bille kan store kulturbegivenheder og attraktioner, der tiltrækker turister, være med til at påvirke samfundsøkonomien, men det er et svært regnestykke at gøre op.

»Vi kan se, at de rige lande bruger penge på kultur og derved får et mere aktivt kulturliv og forbrug, men om det skaber en større økonomi i den sidste ende kommer meget an på, hvad det er for nogle aktiviteter. Man skal derfor også i høj grad gøre det, fordi man har en grundlæggende tro på, at folks deltagelse i kunst og kultur gør samfundet til et bedre sted at leve, fordi det giver nogle værdier til den enkelte og derved hele samfundet,« siger Trine Bille.

Hun er derfor også glad for, at man i Helsingør Kommune ikke kun har tænkt i turisme og økonomisk afkast, men også har haft stort fokus på lokalsamfundet i satsningen på et rigere kulturliv.

»Det er jo derfor, man har kultur. At man laver noget, som er vigtig for lokalsamfundet og for de borgere, der bor der. Det påvirker jo også, at man får gang i nogle andre ting, og det bliver et mere spændende sted at bo. Det er egentlig vigtigere, end at der kommer lidt flere turister. Hvilket gælder både på lokalt og nationalt plan.«

Yderligere materiale