Indhold

05.06.17 22:31

Danskerne: Ældrepleje afgør kryds til kommunalvalg

Ældrepleje, sundhed og beskæftigelse er de tre emner, som flest danskere prioriterer, når de skal vælge, hvem de vil stemme på til kommunalvalget. Det er områder, som tit giver kritik fra vælgerne, og det stiller krav til politikerne om både at være innovative og kunne forsvare deres hidtidige beslutninger. Klima og miljø har fået markant større betydning siden sidste valg og kan måske flytte stemmer.

Ind med god mad på plejehjemmene og ud med nullermænd fra ældreboligerne. Det er nogle af de ting, lokalpolitikerne skal fokusere på, hvis de vil sikre sig et godt resultat til kommunalvalget den 21. november. I hvert fald viser en ny Momentum-undersøgelse, at ældrepleje er det emne, som allerflest danskere på nuværende tidspunkt prioriterer, når de skal beslutte, hvem de vil stemme på til kommunalvalget.

41 procent af vælgerne rangerer ældrepleje som et af de tre vigtigste emner i kommunalvalgkampen, og 14 procent har peget på det som det allervigtigste emne. 32 procent har sundhed i deres top 3, mens 27 procent peger på beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det fremgår af en måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere mellem 17 og 74 år. Nederst på listen finder man ungeindsats, kultur-, sports- og fritidstilbud samt boligpolitik, som kun 10-11 procent har i deres top 3.

Grafik der viser hvilke emner, der især vil være afgørende for, hvor danskerne sætter deres kryds til kommunalvalget

Johannes Andersen, valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at ældrepleje ligger i top, fordi det er et af de kommunale områder, som rigtig mange voksne danskere på godt og ondt har inde på livet. Enten fordi de selv får hjælp, eller fordi de er pårørende til en, der gør. Samtidig er det et område, der har stor opmærksomhed i medierne.

»Det er et af de emner, der har et generelt fokus, fordi der er en oplevelse af, at der indimellem er en mangel på området. Det kan føre til et ønske om, at det skal gøres en lille smule bedre, og derfor er der mange, der prioriterer det,« siger Johannes Andersen.

Erik Stagsted er landsformand for Danske Ældreråd, der repræsenterer de danske ældreråd i kommunerne. Han er ikke i tvivl om, hvorfor ældreplejen er det vigtigste emne i kommunalvalgkampen.

»Det skyldes først og fremmest, at ældreplejen mange steder kunne blive væsentligt bedre, og derfor fylder det mere i vælgernes bevidsthed. Samtidig skal man huske på, at ældre over 60 år fylder mere og mere som gruppe i befolkningen. Det er klart, at når flere bliver ældre, så vil de også fokusere på ældreplejen. De tænker: ”Vi har knoklet hele vores liv, så nu vil vi have en ordentlig pleje”,« siger Erik Stagsted.

Sundhed, klima og integration er blevet hottere

Sundhed er det næstmest prioriterede område, og samtidig er det et af de tre temaer, som har taget et statistisk signifikant hop opad på danskernes kommunale prioriteringsliste siden en tilsvarende Momentum-måling få uger før valget i 2013. Lektor og valgforsker Johannes Andersen finder det helt naturligt i en tid, hvor der sker store forandringer i sundhedssektoren, og kommunerne spiller en større rolle end tidligere.

»Vi er i gang med at lave en ny hospitalsstruktur, som giver en usikkerhed om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Mange er optaget af, om den nye struktur fører til besparelser andre steder, så der for eksempel kommer alt for store afstande til andre dele af sundhedsvæsenet. Derfor vil vælgerne have lokalpolitikere, der arbejder for at sikre gode sundhedsforhold lokalt,« siger Johannes Andersen.

De to øvrige emner, som har taget et markant hop opad siden 2013-undersøgelsen, er integration af indvandrere og flygtninge – hvilket formentlig i høj grad skyldes, at antallet af flygtninge har været markant højere i de seneste år, end det var op til kommunalvalget i 2013 – og klima/miljø. Klima og miljø ligger på fjerdepladsen over de højest prioriterede emner i år, hvor 23 procent har det i top 3. Det er tæt på en fordobling fra før valget i 2013, hvor kun 12 procent prioriterede dette område.

Grafik der viser hvilke emner, der især vil være afgørende for, hvor danskerne sætter deres kryds til kommunalvalget over tid

Det glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

»Det er meget positivt, at der næsten er sket en fordobling i andelen, der prioriterer det, og jeg tror, at der er to forklaringer. Den ene er, at det er gået op for borgerne, at det er kommunalbestyrelsen, der langt hen ad vejen har ansvaret for klima, miljø og natur. Den anden forklaring er, at man har en regering, der ikke prioriterer de her emner, og derfor sker der måske en modreaktion,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Valgforsker Johannes Andersen bider også mærke i, at klima og miljø er rykket så langt op ad listen og peger på en række voldsomme naturhændelser i de seneste år, som har haft betydning for borgernes hverdag.

»Det er en markant stigning, og jeg tror, at det i høj grad handler om, at mange kommuner selv er optaget af det i øjeblikket. I en hel del kommuner har man oplevet, at beredskabet til for eksempel oversvømmelser og stormflod har været udfordret. Miljø- og klimaområdet har fået en større opmærksomhed i kommunerne, fordi der er større fokus på at sikre sig mod de hændelser. Det opdager borgerne, og derfor er der også flere vælgere, der prioriterer det,« siger Johannes Andersen.

Mens nogle temaer altså er blevet mere hotte på danskernes kommunale dagsorden, er der også emner, m har taget et statistisk signifikant dyk siden 2013-undersøgelsen. Det gælder erhvervsudvikling, skat, ungeindsats, trafik/kollektiv transport og beskæftigelsesindsatsen. Sidstnævnte ligger dog stadig nummer tre på danskernes prioriteringsliste.

Nutidens ældre stiller krav

Mens Ella Maria Bisschop-Larsen er glad for, at vælgerne prioriterer klima og miljø, mener hun, at der er plads til, at kommunerne selv prioriterer området mere.

»Det er meget få kommuner, der virkelig satser på det, og det er en meget lille økonomi, der sættes af til det. Det nytter eksempelvis ikke noget, at regeringen sætter fine underskrifter på, at man vil øge den biologiske mangfoldighed, hvis der ikke rigtig bliver gjort noget ved det. Jeg tror, at det går op for flere og flere vælgere, at der er meget stor forskel på, hvad man siger, man vil, og hvad man rent faktisk opnår af resultater,« siger hun.

Alligevel frygter hun, at klima- og miljøområdet ikke vil få så stor indflydelse på valgresultaterne, når det kommer til stykket.

»Det har generelt været sådan, at fokus på miljø og klima ikke rigtig har afspejlet sig, når det er kommet til at sætte selve krydset. Men man kan jo håbe, at det ved dette valg vil betyde, at der bliver stemt nogle flere grønne ind, der faktisk mener, at der skal gøres noget mere ved området,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Samme frygt har Erik Stagsted, landsformand for Danske Ældreråd, slet ikke. Han forventer, at det vil kunne aflæses direkte på valgresultatet, hvilke kandidater der har lovet bedre forhold for de ældre, og kandidaterne kan godt ruste sig til kritiske spørgsmål fra de ældre selv for at gøre sig fortjent til deres stemme.

»Vi kører kampagner og kurser over hele landet, hvor vi plæderer for, at indflydelse ikke er noget, man får, men noget man tager. Hvis man vil have indflydelsen, så skal man gå på barrikaderne. Alle dem, der bliver ældre nu og sidder i ældrerådene, er den gamle 68-generation, og vi stiller krav og bruger vores indflydelse. Vi har gjort vores pligt hele vores liv, og nu råber vi op, hvis ikke vi får det, som vi gerne vil have det,« siger Erik Stagsted.

Han forventer, at der især vil blive spurgt ind til, om de midler, Christiansborg-politikerne har lovet til ældreområdet, nu også er nået frem til de ældre i kommunerne.

Skal forsvare de upopulære beslutninger

Valgforsker Johannes Andersen forventer også, at emnerne i toppen af Momentum-undersøgelsen vil få betydning for valgkampen i kommunerne.

»Der er ingen tvivl om, at sådan en liste vil blive brugt til at vurdere, hvad vælgerne er optaget af, og det kan give anledning til, at partierne overvejer, om man har de stærkeste kandidater på de mest betydningsfulde områder,« siger Johannes Andersen.

Han mener samtidig, at det stiller særlige krav til politikerne, at det netop er ældrepleje og sundhed, der ligger i top. Det er nemlig områder, hvor der typisk vil være blevet truffet upopulære beslutninger i løbet af de seneste fire år.

»Udfordringen lige netop her er, at lokalpolitikerne både skal være innovative og komme med gode idéer til, hvordan man kan gøre det bedre, men de skal også forsvare den prioritering, som rigtig mange af partierne har været med til at beslutte gennem budgetaftaler. Derfor kan man især i de store partier håbe på, at man har været nogenlunde fælles om prioriteringerne. Det er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det også nogle af de områder, hvor man virkelig kan støde sammen i en valgkamp,« siger Johannes Andersen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce