Indhold

05.06.17 22:32

Danmark ligger i verdenstoppen på decentralisering

Hele 64 procent af de samlede offentlige udgifter herhjemme står kommuner og regioner for, og det placerer Danmark på en international tredjeplads i økonomisk decentralisering, viser ny OECD-undersøgelse. Det er et bevis på, at der er meget på spil for danskerne til kommunalvalget i november, lyder det fra KL-formand.

Tyranni, føderation eller enhedsstat. Verden rummer mange forskellige styreformer. I det danske kongerige findes det tredjemest decentraliserede af slagsen. Ifølge en ny OECD-undersøgelse rangerer Danmark nemlig som nummer 3 blandt 94 nationer målt på lokale udgifters andel af landets samlede offentlige udgifter. Hele 64 procent af de offentlige udgifter i Danmark står kommuner og regioner for. Det kan kun Kina med 85 procent og det føderale Canada toppe med 77 procent, mens vores nabolande Sverige og Norge ligger på henholdsvis 47 og 34 procent.

Grafik der viser lokal myndigheders udgifters andel af landets samlede udgifter

For Poul Erik Mouritzen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, viser de lokale udgifters andel af den samlede offentlige økonomi i Danmark, at det politiske spillerum for danske byråd er stort.

»De klassiske velfærdsydelser foregår i kommunerne, og de har ganske stor frihed til at beslutte, hvor mange penge de vil bruge på de forskellige områder. Forskellene er jo også gevaldige, når det kommer til, hvor meget hver kommune spenderer på daginstitutioner, folkeskoler og ældreomsorg pr. borger,« siger eksperten.

Ses der på de lokale udgifters andel af bruttonationalproduktet (BNP), ligger Danmark helt i top, da de lokale udgifter udgør 36 procent af landets produktion, mens de i Canada, der ligger på andenpladsen, udgør 31 procent. Her er Sverige og Norge nede på henholdsvis 25 og 15 procent. Går man til bunden af decentraliseringsskalaen, så kan man nærmest ikke tale om decentral økonomi i Tchad, hvor de lokale udgifter kun udgør 0,1 procent af de samlede offentlige udgifter og 0,4 procent af BNP.

Kommunalpolitik har stor betydning

KL’s formand, Martin Damm, mener, at OECD’s undersøgelse viser, hvor meget der er på spil, når danskerne skal til kommunalvalg 21. november i år. Han opfordrer derfor vælgerne til at gøre deres stemme gældende.

»Det er meget store beløb, som kommunalpolitikerne fordeler til velfærd. De økonomiske prioriteringer har direkte indflydelse på borgernes hverdag. Hos mange hersker der dog en opfattelse af, at lokalpolitik er uden den store betydning, og at alle vigtige beslutninger træffes på Christiansborg. Det er helt forkert,« siger Martin Damm.  

Grafik der viser lokale myndigheders udgifters andel af BNP

KL-formanden henviser til en ny måling, som YouGov har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74-årige danskere for Momentum. I den svarer 51 procent, at de mener, at beslutninger taget af kommunale myndigheder i deres kommune kun i nogen eller mindre grad har indflydelse på deres hverdag.   

»Derfor har kommunerne en vigtig opgave i at oplyse om alle de politiske aspekter, som kommunalvalget har i sig. Valgdeltagelsen er et vigtigt element i at sikre et solidt decentralt Danmark. En høj stemmeprocent giver lokalpolitiske beslutninger stor demokratisk legitimitet, og den skal vi værne om,« siger Martin Damm.  

Selv om Danmark indtager tredjepladsen på OECD’s liste, er det imidlertid svært at fastslå, hvor decentralt det danske system reelt er på den økonomiske skala, når det holdes op mod andre landes styreformer. Det forklarer Gerd Battrup, lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. 

Hun peger blandt andet på, at efter strukturreformen i 2007, der lavede 271 kommuner om til 98, har kommunerne fået en masse opgaver og dermed en stor andel af de samlede offentlige udgifter i Danmark. Men mange kommunale udgifter er fastsat ved lov såsom boligstøtte og førtidspension, og dem har kommunerne ikke politisk indflydelse på.

»Så tallene er ikke nødvendigvis udtryk for et stærkt kommunalt selvstyre i Danmark. Kommunestyret er naturligvis stærkt, når kommunerne har så stort et ansvar. Men det er ikke ren selvstyre,« siger Gerd Battrup og pointerer:

»I nogle af de lande, hvor kommunerne ikke bruger ret mange penge, har de til gengæld en høj grad af frihed til at forvalte dem, de så bruger. Eksempelvis er kommunerne i Frankrig meget små. En fransk borgmester er kejser i eget rige, men uden forfærdeligt mange penge. Derfor er decentralisering og selvstyre svært at måle.«

Også Poul Erik Mouritzen, professor på Aarhus Universitet, betoner, at mange opgaver bliver administreret af kommunerne, og nogle af dem er omfattet af statslig refusion som eksempelvis udbetaling af folkepension. Derfor er det svært at vurdere, hvor stor økonomisk frihed de danske kommuner reelt har, påpeger han.

Sikrer sund samfundsøkonomi

Idéen bag indretningen af det politiske system i Danmark er imidlertid også at kunne regulere kommuner og regioners økonomiske forbrug fra centralt hold og statslig side, lyder forklaringen fra Poul Erik Mouritzen.

»Den højtidelige ideologi bag det kommunale selvstyre er, at hvis der decentraliseres og lægges opgaver ud til kommunerne, kan der tages hensyn til lokale forskelle. Men styreformen bygger også på ønsket om at kunne styre kommuner og regioners budgetter og sikre en sund samfundsøkonomi,« siger Poul Erik Mouritzen. 

Det sker blandt andet gennem de årlige aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der bliver indgået mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner, påpeger Gerd Battrup, lektor på Syddansk Universitet. 

»Det kan godt være, at kommuner og regioner ikke har så meget selvstyre, som de gerne vil have, men de er omvendt vigtigere spillere i fastlæggelsen af den samlede danske politik end i andre lande,« siger hun.

Af Anders Egedal