Indhold

07.05.18 22:34

Befolkningsvækst presser kommunernes økonomi

Der bliver flere indbyggere i Danmark, og specielt antallet i de ældste aldersgrupper stiger, hvilket lægger et særligt pres på kommunerne. Hvis ikke regeringen anerkender det i forhandlingerne om kommunernes økonomi, risikerer man, at resultatet bliver dårligere service til borgerne, lyder advarslen fra KL’s formand.

Færre besøg fra hjemmehjælpen, flere nullermænd i klasselokalerne og længere mellem pædagogerne i daginstitutionerne. Det kan blive nogle af konsekvenserne, hvis kommunerne skal håndtere en voksende befolkning med de nuværende budgetter.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at den samlede befolkning fra 2018 til 2019 vil vokse med godt 0,5 procent eller cirka 31.000 personer. Størstedelen af væksten sker blandt de +65-årige, da der kommer godt 13.700 flere 65-79-årige og knap 8.300 flere borgere over 80 år.

Udviklingen i befolkningstallet

Selv om tallene kan lyde små på landsplan, så er det en udvikling, man i den grad kan mærke rundt i kommunerne. De skal yde den personlige pleje og praktiske hjælp til dem, der får brug for det, og når der kommer flere ældre, skal der ansættes mere plejepersonale og flere sygeplejersker. I kroner og øre viser en simpel beregning, at 0,5 procent flere borgere svarer til, at kommunernes årlige serviceudgifter stiger med 1,3 milliarder kroner, og det er uden, der er taget højde for de interne aldersforskydninger, som vil forøge beløbets størrelse.

Faktaboks

Professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen peger på, at man med tilbagetrækningsreformer og højere pensionsalder på lang sigt har sikret, at den overordnede offentlige økonomi hænger sammen, selv om der kommer flere ældre. Men kommunerne har behov for større budgetter.

»Der er næppe tvivl om, at det er kommunerne, der sidder med aben. For den offentlige sektor under et hænger det fint sammen på længere sigt, men det gør det ikke for kommunerne. Staten scorer på, at vi får færre år på folkepension, og på, at pensionen modregnes for stadig større arbejdsmarkedspensioner mv., mens den største belastning ligger på kommunerne, fordi de har udgifterne til flere børn og ældre,« siger Jørgen Goul Andersen.

Hvis man ser frem mod 2025, vurderer Danmarks Statistik, at den samlede befolkning vil vokse med 190.600 personer, hvilket svarer til en stigning på 3,3 procent. Heraf vil der komme godt 87.000 flere over 80 år, hvilket svarer til en stigning på 34 procent.

Befolkningsudvikling 2018-2025

Med så voldsom en udvikling er man også nødt til at se på de økonomiske rammer for kommunerne, mener KL’s formand, Jacob Bundsgaard.

»Det er dejligt, at der kommer flere børn, og vi lever læng-ere, men den demografiske udvikling har nogle alvorlige konsekvenser for kommunerne. På bare fem år vil alene antallet af borgere over 80 år stige med, hvad der svarer til en gennemsnitlig kommune, og det er især kommunerne, der bliver presset økonomisk. Derfor må regeringen også bidrage til, at vi kan yde den service, som borgerne med rette kan forvente,« siger Jacob Bundsgaard.

Han vil stille skarpt på de økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling, når han om kort tid for første gang skal stå i spidsen for KL’s økonomiforhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2019. Han skal dog ikke forvente, at regeringen åbner for statskassen og sender mange milliarder til kommunerne, blot fordi der kommer flere borgere. Det siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen.

»Man kan ikke sætte lighedstegn ved, at når befolkningstallet stiger, og der bliver flere ældre, så skal vi krone til krone følge med. Det er klart, at når der kommer flere ældre, så vil der også være flere opgaver. Man skal dog huske, at det er et sundhedstegn, at vi bliver ældre, og den ældre del af befolkningen er ikke nødvendigvis lig med den ældre del af befolkningen, vi havde for 10-20 år siden. I dag er de mere raske og friske, end man så før,« siger Jacob Jensen.

En undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed lavede i 2017, viste dog, at selv om vi lever længere, kan vi ikke regne med, at vi har et godt helbred i de ekstra leveår. Ser man på de 16-årige og måler den tid, som de har tilbage, er der flest år med godt helbred, men sammenlignet med tidligere er der kommet flere år med dårligt helbred.

Mange flere ældre i Solrød og Ishøj

En ny KL-rundspørge blandt kommunerne bekræfter billedet af, at den demografiske udvikling får konsekvenser for kommunekasserne. 77 procent af kommunerne svarer, at de forventer, at den demografiske udvikling overordnet vil give øgede driftsudgifter, og 89 procent mener, at det vil gøre sig gældende på ældreområdet, mens 61 procent regner med stigende udgifter på dagpasningsområdet.

Hvordan forventer du, at den demografiske udvikling vil påvirke driftsudgifterne i din kommune

På tværs af kommunerne er der stor forskel på, hvordan befolkningsudviklingen blandt de ældste bliver fra 2018 til 2019. Solrød og Ishøj topper listen, for her vil antallet af +80-årige stige med henholdsvis 11,5 og 11,1 procent mod et landsgennemsnit på 3,2 procent.

I Solrød Kommune har man i flere år forsøgt at forberede sig på udviklingen ved blandt andet at afsætte demografipuljer og ved at arbejde meget målrettet med forebyggelse og rehabilitering. Men det er ikke nok til at tackle hele udviklingen, siger borgmester Niels Hörup (V).

»Det er det formentlig ikke, og vi afsætter også flere penge nu, samtidig med at vi kan se i vores fremskrivninger, at vi skal afsætte endnu flere penge,« siger Niels Hörup.

Derfor opfordrer han også til, at den demografiske udvikling bliver et centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger.

»Det er et af de områder, man skal adressere i forhandling-erne, fordi vi får så mange flere ældre. Indtil for et par år siden har vi kunnet finansiere de stigende ældreudgifter til praktisk bistand, personlig pleje og sundhed ved, at der kom færre børn, og vi derfor kunne spare lidt dér. Men nu får vi også flere børn, og det er dejligt, men det giver også en økonomisk opgave, som vi skal løse for at sikre daginstitutionspladser og andet. Skruen strammer, når der både skal bruges penge på børn og på de ældre,« siger Niels Hörup.

Survey-spørgsmål

Tendensen fra Solrød ses også på landsplan, hvor der både sker en stigning i antallet af de ældste og blandt de yngste. Stigningen er størst blandt de +80-årige, men der vil også komme godt 5.000 flere 0-5-årige fra 2018 til 2019. Og hvis man ser frem mod 2025, vil antallet stige med cirka 52.000, hvilket svarer til en stigning på 14 procent.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, holder dog fast i, at man skal huske på nuancerne, før man lander på et beløb for kommunernes økonomi:

»Flere børn kræver flere pædagoger og skolelærere, og flere ældre betyder mere plejepersonale. Hvis man ser isoleret på de to ting, så giver det sig selv, at der er et udgiftstryk. Men når der kommer flere børn til nogle kommuner, så får de også flere voksne i den erhvervsaktive alder, og beskæftigelsesfrekvensen rykker kommunens økonomi i en positiv retning. Der er en masse elementer, der skal tages højde for, før man kan sige, at økonomirammen for kommunerne skal stige.«

Flere penge for at bevare status quo

Professor på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen har ikke regnet detaljeret på, hvad den demografiske udvikling koster kommunerne, når man tager højde for interne befolkningsforskydninger, sundere ældre og andre ting. Men for det offentlige under ét slår han fast, at der som minimum er brug for en vækst i den offentlige økonomi på 1,1 procent blot for at følge med det nuværende serviceniveau.

»Om 7-8 år er vi seks millioner danskere. Det er i runde tal en kvart million mere end i dag, og de 200.000 af tilvæksten er folk over 75 år, og halvdelen af resten er børn. Derfor regner man normalt med, at det kræver en årlig stigning på 1,1 procent at fastholde uændret service. Ellers kræver det reelle nedskæringer eller effektivitetsforbedringer, men der er grænser for, hvor meget man yderligere kan forbedre effektiviteten på de her områder. Samtidig er der forlods reserveret en del penge til sundhedsvæsenet og forsvaret, og det betyder igen, at kommunerne bliver trængt,« siger Jørgen Goul Andersen.

Surveyspørgsmål

KL-formand Jacob Bundsgaard er enig i, at det kræver en vækst i kommunernes økonomi, hvis man skal undgå, at serviceforringelser bliver svaret på det stigende befolkningstal.

»Kommunerne har effektiviseret rigtig meget de senere år, og det vil vi fortsat have fokus på, fordi det er vigtigt, at vi får så meget ud af skattekronerne som muligt. Men der er også grænser for, hvor meget man kan spare på eksempelvis børne- og ældreområdet, uden at det går ud over serviceniveauet. Fedtet er skåret fra, og vi er der, hvor det gør ondt nu, hvis ikke pengene følger med befolkningsudviklingen,« siger Jacob Bundsgaard.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, anerkender, at der skal bruges flere penge – også i kommunerne –men han synes ikke, at procentsatsen i sig selv er vigtig.

»Der skal være plads til en moderat vækst i den offentlige sektor, men det er ikke væksten i økonomirammen i sig selv, der er interessant. Der er nogle gange lidt for stort fokus på, om det hedder 0,4 eller 0,8 procent. Det interessante er den kvalitet, der kommer ud i den anden ende hos borgerne, og hvad der kan leveres for de penge,« siger Jacob Jensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce