Indhold

09.04.18 22:34

Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år steget fra fire til ni procent. Det stiller store krav til kommunernes tilbud og sætter økonomien under pres. For der skal være ansatte nok, og de skal have flere kompetencer, end det er tilfældet i dag.

Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst stiger og stiger. På bare syv år er andelen mere end fordoblet, så det sidste år var ni procent af alle børn og unge, der havde fået en psykiatrisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse, mod fire procent i 2010. Det viser en ny Momentum-analyse.

Udviklingen vækker bekymring i kommunerne, siger formanden for KL’s Socialudvalg, Joy Mogensen.

»Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn og unge udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder. Det er et stort samfundsproblem, som vi er nødt til at tage meget alvorligt,« siger Joy Mogensen.

Andel 15-årige, der har modtaget en psykiatrisk diagnose

Kommunerne oplever, at udviklingen over en bred kam sætter dem under et pres, fordi de både skal sikre, at de har nok tilbud samt de rette kompetencer hos både lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andet personale, der møder børnene.

»Det presser os både på de økonomiske ressourcer, på medarbejdernes kompetencer og på vores samarbejde internt i kommunerne og med andre sektorer,« siger Joy Mogensen.

I Sønderborg Kommune mærker man i høj grad den voldsomme stigning i børn og unge med psykiatriske diagnoser. Det forklarer leder af Ressourcecentret Ditte Randal-Lund.

»Vi oplever et stort pres for at få børnene udredt og samtidig en stor efterspørgsel på vores specialindsatser,« siger Ditte Randal-Lund.

Man kan ikke pege på en entydig årsag til, at flere og flere børn diagnosticeres med eksempelvis ADHD, angst og autismespektrumforstyrrelser, men en del af forklaringen er, at der er kommet større kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Det forklarer Jesper Pedersen, ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

»Vores kapacitet er blevet større, og vi kan nå ud til flere børn end førhen. Derfor ser vi også mest stigningen som et udtryk for, at der har været et udækket behov, som vi er ved at skyde os ind på,« siger Jesper Pedersen.

Forældre presser på

Han peger også på, at forældrene presser på for hjælp, og hvis de ikke synes, den er tilstrækkelig i daginstitutionen, skolen eller kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), så går de videre og ender i sidste ende hos psykiatrien.

Den tendens bekræftes af Camilla Lydiksen, der er direktør i ADHD-foreningen.

»Vi mærker, at når barnet har det svært i skolen, og forældrene synes, det er svært at få hjælp, så søger de med lys og lygte, og der bliver diagnoserne en konsekvens. Mange forældre føler, at de er nødt til helt præcist at finde ud af, hvad der er galt med deres barn for at kunne få hjælp,« siger Camilla Lydiksen.

Figur 

Autismespektrumforstyrrelser og ADHD var i 2017 de mest udbredte diagnoser blandt de 15-årige I alt havde 2,8 procent ADHD og 2,3 procent autismespektrumforstyrrelser i 2017, viser Momentums analyse.

Udover en større kapacitet i psykiatrien, så kan samfundsudviklingen også være en del af forklaringen på stigningen. Det mener ledende overlæge Jesper Pedersen.

»Mange kommuner siger, at de kan mærke, at væksten udfordrer dem på personale og ressourcer. Jeg tror, at det har betydning, hvordan skolen er indrettet, hvilke ressourcer, der er i skolesystemet, og hvor svære problemstillinger, der kan rummes i skolen,« siger Jesper Pedersen.

Hvis kommunerne skal blive bedre til at hjælpe børn med psykiatriske diagnoser, så skal der flere ting til, men først og fremmest skal der sættes tidligt ind, siger Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg.

»Vi skal blive bedre til at opspore børnene tidligt og inkludere dem, hvor de er, hvis vi skal undgå, at flere og flere udvikler psykiske vanskeligheder. Det kræver mere fokus på forebyggelse, en investering i de ansattes kompetencer og flere ansatte. Det er ikke gratis, og derfor bliver vi også nødt til at drøfte det med regeringen i de kommende økonomiforhandlinger,« siger Joy Mogensen.

I Sønderborg Kommune er leder af Ressourcecentret Ditte Randal-Lund enig i, at det kræver nok ansatte med de rette kompetencer at tackle flere børn med diagnoser.

»I Sønderborg har vi ret mange ansatte i forhold til andre kommuner, men vi kan ikke undvære dem, for der er større behov for, at vi kommer tættere på praksis. Vi skal ud, hvor børnene er, og hvor personalet står med håret i postkassen til hverdag. Det kræver, at ressourcerne er til stede, og at medarbejderne har de rette kompetencer,« siger Ditte Randal-Lund.

Direktør i ADHD-foreningen Camilla Lydiksen er helt enig i, at det kræver ressourcer at give børnene de bedste rammer, og det kan sagtens være i den almene folkeskole, men det kræver bred opbakning.

»Der er nogle, der har det allerbedst i folkeskolen, og nogle, der vil profitere af at have et andet tilbud. Vi skal være åbne for den diskussion og vurdere, hvor det enkelte barn vil få den bedste trivsel og støtte, men jeg er helt klart for inklusion. Men lærerne kan ikke løfte det selv, og hvis ikke ledelsen og kommunen finder det vigtigt og afsætter de midler, der skal til, så gør man, som man plejer, og det er det, vi ser mange steder i øjeblikket,« siger Camilla Lydiksen.

Hun mener ligesom Joy Mogensen, at der er behov for at se på, om der er de rette kompetencer hos de ansatte, der skal tage sig af og undervise børn med diagnoser.

»Man skal have den ballast og de værktøjer, der er brug for for at være tryg og motiveret til at løse opgaven. Men der skal også være de redskaber og fysiske rammer, der giver mulighed for at lave nogle grupperinger og anderledes strukturer,« siger Camilla Lydiksen.

Ande 0-15 årigel der har modtaget en diagnose for første gang

Ledende overlæge i Region Sjælland Jesper Pedersen peger på, at en bedre koordinering mellem de forskellige sektorer også kan være medvirkende til, at børn med psykiatriske diagnoser får en bedre behandling.

»Jeg tror på, at koordinering mellem de forskellige sektorer er svaret på mange af de her ting. Hvis man eksempelvis har en socialfaglig handleplan parallelt med en psykiatrisk handleplan, hvor man koordinerer og aftaler indbyrdes, hvem der løfter hvilke opgaver, så er der mulighed for at skabe synergier gennem samarbejdet i stedet for at gentage de samme programmer i den ene og den anden sektor,« siger Jesper Pedersen.

Sønderborg vil udnytte viden

I Sønderborg Kommune har de stort fokus på at arbejde på tværs i kommunen, fordi barnets problemer altid rammer hele familien og eksempelvis kan betyde, at forældrene må blive hjemme fra arbejde, fordi barnet ikke kommer i skole. De tilbyder også særlige specialtilbud, der er målrettet børn med autismediagnoser, og hvor lærerne er særligt uddannede til det arbejde. Det overordnede mål er dog altid, at børnene kommer tilbage i de almindelige tilbud.

»Vi stiller skarpt på, at det godt kan være, at børnene i en periode skal være i et specialtilbud, men vi arbejder altid på, at de kommer duelige ud i den anden ende og tæt på det almene børne- og ungeliv og kan få en ungdomsuddannelse,« siger Ditte Randal-Lund og fortsætter:

»Det er en svær opgave, og det anerkender vi. Der er nogle gange brug for mere specialiseret viden på den almindelige folkeskole for at kunne tackle den klasse, hvor der måske sidder fem børn med diagnoser af forskellig art,« siger Ditte Randal-Lund.

For at opnå det er kommunen i gang med at finde ud af, hvordan de i højere grad kan bruge den specialviden, de allerede har på almenområdet.

»Vi har rigtig meget specialviden i kommunerne, som vi kan bringe mere i spil, så børnene bliver tilgodeset bedst muligt. Det går lige fra, at specialskolerne kan lave vejledninger til lærerne i folkeskolen, eller lærerne i folkeskolen kan komme i praktik på specialenhederne for at få hands on-erfaring med, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. Der, hvor vi ikke har viden, er vi nødt til at hente den ind eller dygtiggøre os selv,« siger Ditte Randal-Lund.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce