Indhold

13.11.17 22:33

Ældrepleje er vigtigst for danskerne i valgkampen

Ældrepleje er det absolut vigtigste emne for danskerne, når de skal stemme til kommunalvalget, og det er endnu vigtigere end ved sidste valg. Sundhed er det næst vigtigste og er steget mest siden sidste valg. Samtidig kan man se effekten af, at økonomien er blevet bedre ved at skat og beskæftigelsespolitik er blevet mindre vigtigt.

Der er ældrepleje, og så er der alle de andre ting. Svaret er klart, når danskerne skal pege på de emner, som er mest afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget den 21. november. 46 procent har ældrepleje i deres top 3 over afgørende emner, og det er en stigning på seks procentpoint sammenlignet med valget i 2013. Det viser en helt ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere.

Sundhed bliver prioriteret af 34 procent af vælgerne, hvilket rækker til en andenplads, og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik er nummer tre med 25 procent. Herefter følger folkeskolen med 23 procent, og skat samt sociale tilbud og service i forhold til udsatte grupper, der begge er i top 3 hos 18 procent af vælgerne.

Der er flere årsager til, at ældrepleje i så markant grad er det vigtigste emne i kommunalvalgkampen. Det forklarer professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Ulrik Kjær.

»At ældreområdet, der også lå øverst ved sidste valg, nu ligger endnu højere, viser igen, hvor stærkt emnet er. Det bliver mere og mere vigtigt, og det skyldes formentlig, at der er mange, der selv tilhører ældregenerationen, der er mange, hvis forældre er ældre, og der er mange, der både håber og frygter at blive ældre. Så mange føler sig berørt af emnet,« siger Ulrik Kjær.

Han peger samtidig på, at ældrepleje er et emne, der er let at konkretisere, og derfor lettere skaber billeder, som får vælgerne til at prioritere det.

»Både mad og bad-diskussionen er jo til at kommunikere for de politikere, der måtte mene det ene eller andet, og det er nok ikke helt uvæsentligt. Så det er i den grad et ældrevalg, selvom det ikke er til ældrerådet,« siger Ulrik Kjær.

Siden 2009 er antallet af ældre over 65 år steget med 24 procent, ligesom de udgør en større andel af vælgerkorpset. Selvom den nye undersøgelse viser, at ældrepleje er prioritereret højest, så er der forskel på, hvor højt de enkelte aldersgrupper prioriterer det. 79 procent af 65-79 årige har ældrepleje med i deres top 3, mens det kun gælder 19 procent af 17-24 årige. Men selvom der er forskelle, så kommer politikerne ikke uden om ældreområdet i deres valgkamp.

»De store velfærdsområder er vigtige, og du kan sige, det er ikke sikkert, du vinder så mange vælgere på det, men du kan tabe mange ved at tage en forkert holdning eller negligere det i din valgkamp. Så mange af kandidaterne er ”tvunget” til også at ville gøre det godt for de ældre. Man skal ikke risikere noget,« siger Ulrik Kjær.

Integration, klima og økonomi

Ud over ældrepleje og sundhed er klima og miljø samt indsatsen for integration af flygtninge og indvandrere de eneste to emner, som bliver prioriteret af flere op til dette valg. 17 procent har klima i deres top tre, hvilket er en stigning fra 12 procent i 2013, og 13 procent prioriterer integration i år mod kun 9 procent i 2013.

»Det undrede mig ved sidste valg, at de to emner lå så lavt. Det er områder, som måske ikke berører så mange direkte, men som der i den grad er meget fokus på. Derfor undrede det lidt, at de spillede en så lille rolle sidst. Det gør de stadigvæk, men nu er der da en lille stigning,« siger Ulrik Kjær.

Derudover afspejler udviklingen i prioriterede valgemner, at Danmark står i en anden økonomisk situation end i 2013. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik er faldet fra 37 procent i 2013 til 25 procent i år, erhvervsudvikling er faldet fra 20 til 14 procent og skat er faldet fra 26 til 18 procent.

»Ser man på udviklingen fra 2013 til 2017, kan man se at der er kommet gang i økonomien i Danmark. Det er i høj grad velfærdsemnerne, der er steget, mens beskæftigelse og erhvervsudvikling ikke har det samme fokus i befolkningen, og skatten er låst mere eller mindre fast. Så det er i høj grad et velfærdsvalg, der er lagt op til,« siger Ulrik Kjær.

Sundhed i fokus

Sundhed er det emne, der er steget allermest siden 2013. Det er i år på 34 procent af vælgernes top 3, mens det kun gjaldt for 26 procent lige før valget i 2013. Det er der flere forklaringer på, hvis man spørger Camilla Hersom, formand for paraplyorganisationen Danske Patienter. Den ene er, at den demografiske udvikling betyder, at flere er i kontakt med sundhedsvæsenet.

»Vi får flere og flere patienter. Antallet af kronikere og folk med multisygdomme stiger, så alle kender en patient, og sandsynligvis også en patient, der har behov for tæt kontakt til sundhedsvæsenet,« siger Camilla Hersom.

Den anden årsag er et større generelt fokus på sundhed, som har givet et større fokus de seneste år.

»Der har været rigtig mange sager om et presset sundhedsvæsen. Samtidig går mange mennesker i dag op i sundhed, og hvis man læser aviser og ugeblade, så fylder sundhedsstoffet jo også mere og mere, for det er noget også raske borgere går op i. Den kombination gør, at det også politisk ryger op som et emne, vælgerne prioriterer højt,« siger Camilla Hersom.

Hun håber, at kommunalpolitikerne bruger det store fokus fra vælgerne til øge prioriteringen af den kommunale del af sundhedsvæsenet, når valget er ovre.

»Det er en utrolig vigtig kommunal opgave at kunne løfte den del af sundhedsvæsenet, der ligger hos dem, og i øvrigt etablere det helt nødvendige samarbejde med regionerne. En af de allerstørste udfordringer i vores samlede sundhedsvæsen er efter vores mening overgangene mellem de regionale og kommunale tilbud. Så jeg vil opfordre de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer til, at det bliver en hovedprioritet for dem at få overgangene til at fungere, så de kommunale pleje- og omsorgstilbud hænger godt sammen med regionens behandlingstilbud,« siger Camilla Hersom.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale