Indhold

27.11.17 22:30

Aldrende ansatte presser kommunerne

Kommunerne har en højere andel ældre ansatte end i andre sektorer. Hver fjerde er mindst 55 år, og hvis man ser blot fem år frem i tiden, vil knap 60 procent af dem være fratrådt. Kommunerne har derfor fokus på at sikre den nødvendige arbejdskraft nu og i fremtiden.

Der er langt kortere mellem de grå stænk i toppen, når man ser ud over de kommunalt ansatte, end hvis man gør det samme i staten, regioner eller på det private arbejdsmarked. 25 procent af de ansatte i kommunerne er således 55 år eller derover, og en fremskrivning viser, at 68.000 eller næsten 60 procent af dem vil være fratrådt i 2022. Tendensen forstærkes af, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for de kommunalt ansatte i 2015 var 63,1 år mod 64 år på resten af arbejdsmarkedet.

Der er derfor ifølge Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, behov for, at kommunerne som arbejdsgivere har fokus på at sikre, at de har den nødvendige arbejdskraft både nu og i fremtiden.

»Seniorerne udgør en helt central del af vores arbejdsstyrke, og deres viden og erfaringer er vigtige for, at vi i kommunerne fortsat kan løse vores kerneopgaver og sikre god service for borgerne. Det er vigtigt, at vi hele tiden ser på, hvordan vi kan få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi har derfor fokus på at indsamle viden om, hvad der har effekt på at fastholde seniorer, både i forhold til generelle og lokale tiltag,« siger Michael Ziegler.

Og der er god grund til, at kommunerne fokuserer på at få de ældre til at blive på arbejdsmarkedet, forklarer Mona Larsen, seniorforsker med speciale i ældre på arbejdsmarkedet hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Alderssammensætningen blandt de ansatte i kommunerne kombineret med tilbøjeligheden til at trække sig relativt tidligt tilbage betyder, at kommunerne kan komme til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Risikoen for arbejdskraftmangel i kommunerne forstærkes af, at de hovedsageligt beskæftiger arbejdskraft fra den ene halvdel af arbejdsstyrken, nemlig kvinder,« siger Mona Larsen.

 

Kortuddannede kvinder trækker sig tidligt tilbage

Overvægten af kvindelige ansatte i kommunerne kan forklares med, at kommunerne står for en række velfærdsopgaver, der typisk har været og stadig er kvindefag. Det har igen betydning for den gennemsnitlige pensionsalder i kommunerne, forklarer Mona Larsen.

»Den relativt lave pensionsalder i kommunerne hænger blandt andet sammen med, at der er relativt mange kvinder med korterevarende uddannelse ansat i kommunerne, for kvinder og kortuddannede er nogle af dem, der trækker sig tidligst tilbage fra arbejdsmarkedet,« siger Mona Larsen.

Tilbagetrækningsreformen, hvor der blev indført en gradvis forhøjelse af folkepensions- og efterlønsalderen, har dog fået både mænd og kvinder til at vente længere med at forlade arbejdsmarkedet, viser en rapport fra Danmarks Statistik. Rapporten påpeger desuden, at beskæftigelsen er blevet forhøjet for både ufaglærte og faglærte seniorer, samt at reformen ikke har medført, at flere er kommet på sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse, fra de fylder 60 år og frem til, at de når deres nye efterlønsalder.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale