Indhold

13.11.17 22:34

Ældre vil fylde mere i stemmeboksene

Antallet af +65 årige er steget med 24 procent siden kommunalvalget i 2009. Det betyder, at de ældre nu udgør mere end en tredjedel af alle stemmeberettigede i 9 kommuner, og i 75 kommuner er flere end hver fjerde vælger over 65. Det kan få betydning for partiernes prioriteringer i valgkampen, men de ældre er en svær gruppe at få entydigt fat i, mener forsker.

Der bliver kortere mellem de grå stænk på toppen, når vælgerne står i kø på valgstederne til kommunalvalget den 21. november. En ny kortlægning fra Momentum viser, at hele 1.105.863 af vælgerne vil have rundet de 65 år på valgdagen, mens det kun gjaldt 888.984 ved kommunalvalget i 2009. En stigning på 24 procent.

Dermed er man i 9 kommuner også oppe på, at mere end hver tredje vælger er over 65 år, og i 75 kommuner er det mindst hver fjerde vælger. Det er en udvikling, som partier og kandidater til kommunalvalget ikke vil sidde overhørig i valgkampen, siger valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen:

»Stigningen betyder, at man som politiker ikke kan undgå at tænke, at man skal være meget opmærksom på at varetage og italesætte ældres interesser og spørgsmål.«

I 2009 udgjorde personer over 65 år 21 procent af alle stemmeberettigede, mens det i år er steget til 24 procent. Der er dog stor forskel på, hvor stor betydning gruppen kan få i de enkelte kommuner.

Generelt ses de største andele i ø-kommunerne. I toppen finder man Læsø Kommune, hvor borgere over 65 år nu udgør 43 procent af alle vælgere mod 33 procent i 2009. Det efterfølges af Ærø med 41 procent, Samsø (40), Fanø (39) og Langeland (38). I den anden ende af listen ligger København, Aarhus og Ishøj, hvor kun henholdsvis 13, 18 og 20 procent af vælgerne er over 65 år.

På Læsø kan borgmester Tobias Birch Johansen (V) godt genkende, at det har betydning for valgkampen, at der er kommet flere ældre. Men han oplever dog de ældre som meget løsningsorienterede.

»Stigningen har haft betydning for situationen på øen og for valgkampen, for det er en rigtig stor post af vores budget, der går den vej. Men det jeg hører de ældre sige, er, at de tænker mest på, at vi gør noget for at komme ud over ”problemet” og tiltrække nogle unge. De ældre er kloge nok til at vide, at man ikke kan leve af kun at have ældre i befolkningen med den finansieringsform, vi har i dag,« siger Tobias Birch Johansen.

Ældre har et bredt udsyn

I Odsherred Kommune er 35 procent af alle vælgere over 65 år, hvilket er en stigning på otte procentpoint sammenlignet med valget i 2009. Ældrepolitik er da også et tema i valgkampen, forklarer borgmester Thomas Adelskov (S), men skole- og erhvervspolitik fylder mindst ligeså meget, og hans oplevelse er også, at selv om de ældre er mange, så interesserer de sig bestemt ikke kun for sig selv.

»Jeg var for nylig ude til et formiddagsarrangement ved en af vores kirker, hvor der var en klar overrepræsentation af pensionister. Men her handlede en hel del af spørgsmålene til mig om unge og folkeskolen, og hvad vi kan gøre for at skaffe flere arbejdspladser til kommunen. Bare fordi man har rundet de 65 år, så holder man ikke op med at interessere sig for resten af samfundet. De er stærkt interesserede i alle dele af det, vi foretager os i kommunen, og fokuserer på, at deres børn og børnebørn også får gode muligheder,« siger Thomas Adelskov.

Samme oplevelse har Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen. Ø-kommunen kæmper blandt andet med, at kun få unge bor og arbejder på øen, og har problemer med at sikre billige boliger. Og det er problemstillinger, som de ældste øboere er helt med på at diskutere, selv om det ikke direkte handler om dem selv.

»Det er i væsentlig grad de ældre, der er fremtidssynede og siger, at vi er nødt til at gøre noget for, at andre kan få det samme liv, som de selv har haft på øen. Der er ingen tvivl om, at de er meget fremtidssynede. Det er ikke dumme mennesker, og de ved udmærket godt, hvad der skal til. Tit og ofte sætter de ældre sig selv i baggrunden til fordel for de unge. De vil gerne, at de unge har det godt og har det, de skal have, og så kan de godt selv nøjes med lidt mindre,« siger Tobias Birch Johansen.

Man kan ikke satse på dem

Ved kommunalvalget i 2013 var det de 60-69 årige, der med 84,2 procent havde den højeste valgdeltagelse. De efterfølges af 70-79 årige med 83,1 procent, og begge grupper ligger markant over den samlede valgdeltagelse på 71,9 procent.

Som kandidat i en kommune, hvor hver tredje vælger er over 65 år, kan det derfor virke som en god taktik at sætte alle kræfterne ind på ældre i valgkampen, og en undersøgelse baseret på Altingets kandidattest viste da også for nylig, at tre ud af fire kandidater mener, at der bør ansættes mere personale i den kommunale hjemmepleje. Men det er en svær opgave at satse ensidigt på de ældre i valgkampen, og det kan vise sig at give bagslag, hvis man prøver, mener valgforsker Johannes Andersen.

»Selv om de ældre er rigtig mange, så optræder de ikke som en samlet blok, og deres interesser er ikke entydige, og derfor kan man heller ikke sige, at det bare handler om at få fat i de gamle, hvis man vil vinde valget,« siger Johannes Andersen.

Han peger på, at ældre over 65 år har haft meget forskellige liv og derfor også får forskellige alderdomme, som har betydning for, hvad de prioriterer. Samtidig har politiske traditioner også stor betydning i aldersgruppen.

»De fleste i middelklassen har en fin pensionsopsparing, og deres interesser er nogle gode kulturtilbud. Mens dem, der har knoklet hele deres liv, går op i tryghed og ekstra rengøring i hjemmet. Der er også arbejdere, der har stemt socialdemokratisk hele deres liv, bønder der har stemt på Venstre og funktionærer, der har stemt på SF. Det gør de jo stadigvæk, selv om de bliver gamle, og jo ældre man bliver, jo sværere er man at lokke til at stemme på noget nyt,« siger Johannes Andersen.

Han peger også på, at det kan give bagslag, hvis man alligevel forsøger at målrette sin valgkamp mod ældre vælgere.

»Hvis partier som Socialdemokratiet og Venstre ensidigt begyndte at henvende sig til og tænke på ældre, så ville de miste en stor del af de yngre vælgere, som de har fat i. De vil tabe mere, end de vinder – også i evnen til fremadrettet at kunne sætte den politiske dagsorden,« siger Johannes Andersen.

Men der kan være tilfælde, hvor politikerne skal være opmærksomme på de ældre som en samlet gruppe, selv om de har mange forskelligheder.

»Det, man kan mobilisere de ældre på, er, at i det øjeblik de oplever, at serviceniveauet ikke fungerer, så reagerer de. Hvis der pludselig er nogle områder, hvor der sker en skidt udvikling, så kan de fungere som en massiv blok af vælgere, der giver politikerne fornemmelsen af, at de hellere må gøre noget,« siger Johannes Andersen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale