Indhold

05.02.18 22:31

Ægteskab får mænd til at udskyde pension og kvinder til at skynde sig hjem

Gifte mænd trækker sig senere tilbage end ugifte, mens gifte kvinder gør det modsatte. Det viser en ny Momentum-analyse, hvor det også fremgår, at fraskilte kvinder og mænd trækker sig senest tilbage. Det handler om økonomi og traditionelle kønsroller, lyder det fra flere kilder.

Gifte kvinder vil gerne tidligt på pension, mens ægteskabet får mænd til at blive hængende på arbejdspladsen. Fælles for kønnene er det til gengæld, at en skilsmisse for fleste resulter-er i nogle ekstra år på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny Momentum-analyse, der har set på, hvilken betydning mænd og kvinders civilstatus har for tilbagetrækningsalderen. Af analysen fremgår det, at 84,4 procent af de gifte mænd fortsat arbejder som 61årige mod 81,5 procent af de ugifte. For kvinderne er billedet omvendt, da det her er 79,7 procent af de ugifte, der fortsat arbejder, mens det kun gælder 74,4 procent af de gifte kvinder. Analysen er lavet med udgangspunkt i en referenceperson, der er ufaglært, og andelene er nogle andre for eksempelvis højtuddannede, men forskellene grupperne imellem er de samme.

Søjlediagram der viser, hvor mange kvinder der arbejder som 61-årige fordelt på civilstand

Det tyder på, at klassiske kønsrollemønstre fortsat har en betydning for tilbagetrækningen. Det forklarer Mona Larsen, seniorforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har speciale i ældre på arbejdsmarked-et og tilbagetrækning.

»Det peger på en klassisk kønsopdeling, hvor det at være gift som mand betyder, at karrieren fylder mere, og det at være gift som kvinde betyder, at karrieren fylder mindre. Det er interessant at se, at mønstrene stadig er der, for vi kan jo se, at især kvinderne i disse aldersgrupper bliver mere uddannede. Men der er stadig en kønsopdeling i familierne, hvor det at være gift betyder noget forskelligt for kvinder og mænd,« siger Mona Larsen.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen har for nogle år siden lavet en undersøgelse blandt 50+ årige, som skulle svare på, hvorfor de trak sig fra arbejdsmarkedet. Svarene herfra afspejlede i høj grad resultaterne fra den nye Momentum-analyse.

»Der var mange kvinder, der angav som årsag til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, at deres mand var gået på pension. Der er et generelt billede af, at kvinder tænker, at det kan være hyggeligt at trække sig tilbage samtidig med manden, selvom hun måske er yngre end den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Omvendt var det sjældent, at mændene trak sig tilbage, fordi konen var gået på pension,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Den forklaring afspejles også af, at de ugifte kvinder og enker bliver på arbejdspladsen i flere år. 79,7 procent af de ugifte kvinder og 79,9 procent af enkerne arbejder fortsat som 61-årige, og det kan skyldes, at jobbet fylder mere for dem, mener seniorforsker Mona Larsen.

»De tillægger arbejdslivet større betydning end gifte kvind-
er, og det kan også være, at de har gjort mere karriere og tjener noget mere. De lægger ikke lige så meget vægt på hjemmelivet, som nogle af de gifte kvinder måske gør, og vi plejer at høre, at specielt gifte kvinder med en lavere løn giver familielivet højere prioritet og trækker sig tidligt. De enlige kvinder adskiller sig så fra dem,« siger Mona Larsen, der understreger, at det er hypoteser, som hun ikke har forsket specifikt i.

Fraskilte tager ekstra år på arbejdsmarkedet

Mens der er forskel på, hvad et ægteskab betyder for tilbagetrækningen for mænd og kvinder, så ses der et entydigt billede, når man ser på de fraskilte. 84,8 procent af de fraskilte mænd og 83,1 procent af de fraskilte kvinder arbejder fortsat som 61-årige. Det er den højeste andel for både mænd og kvinder, og årsagen til, at fraskilte bliver på arbejdsmarkedet, skal i høj grad findes i deres økonomi. Det forklarer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

»Det handler i høj grad om penge, økonomi og psykologi. De fraskilte arbejder generelt længere tid, fordi de har brug for pengene, men for mænd handler det nok også om, at hvis de ikke arbejder, så sker der et stort identitetstab,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Søjlediagram der viser, hvor mange mænd der arbejder som 61-årige fordelt på civilstand

Hun forklarer det med økonomiske referencepunkter, som dækker over det velstandsniveau, man er vant til.

»Alle personer har et indre referencepunkt for, hvad der er en normal hverdag og normalt niveau set fra et økonomisk perspektiv. Gifte har et højere referencepunkt end enlige, og når man bliver skilt, så oplever fraskilte, at der er nogle økonomiske muligheder, som man ikke længere har. Måske bliver man nødt til at sælge bilen eller sommerhuset, og det vil opleves som et tab af muligheder i forhold til ens normalreference. Når man bliver skilt, kan man derfor blive nødt til at arbejde ekstra eller i længere tid for at bibeholde de muligheder,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Det billede kan Mona Larsen godt genkende og tilføjer, at der også kan være nogle mønstre fra tidligere i livet, som specielt for mænd gør sig gældende efter en skilsmisse.

»De skilte mænd ligner de gifte mænd meget, og det kunne godt handle om, at man har været vant til at være skaffedyr for familien, og det bliver en vane, som man bliver i, selvom man ikke er gift mere. For kvinderne adskiller de skilte sig omvendt meget fra de gifte, og det kunne godt pege på, at det i et vist omfang handler om økonomi,« siger Mona Larsen.

De økonomiske referencepunkter kan også forklare, at det er de ugifte mænd, der trækker sig først tilbage, mens de gifte bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Ann Lehmann Erichsen forklarer:

»Hvis man er enlig ugift mand, så er man vant til et bestemt niveau, og når man ikke er blevet skilt, så har man ikke haft et højere niveau tidligere, og derfor er referencepunktet det samme,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Arbejdsgivere kan fokusere indsats

Både Ann Lehmann Erichsen og Mona Larsen mener, at arbejdsgivere med fordel kan skele til resultaterne fra Momentums undersøgelse. Seniorforsker Mona Larsen fokuserer på, at der kan være brug for at gøre noget særligt, hvis man vil fastholde gifte kvinder i længere tid.

»Det kan minde en personaleleder om, at der kan være et særligt behov for at gøre det særligt attraktivt for gifte kvinder at blive, fordi de kunne være nogle af dem, der er tiltrukket af at trække sig tilbage før andre,« siger Mona Larsen.

Ann Lehmann Erichsen har i stedet fokus rettet mod de fraskilte. Fra 2006-2016 steg antallet af skilsmisser med 20 procent, og med den viden i baghovedet er det godt at vide, at de fraskilte bliver hængende på arbejdsmarkedet i længere tid.

»Set fra en arbejdsgivers synspunkt, så tyder det på, at de skilte er stabil arbejdskraft og faktisk endnu mere stabile end dem, der er i parforhold. Hvis vi skal se relativt positivt på den stigende skilsmisserate i Danmark, så smitter det positivt af på beskæftigelsen, og hvis der er noget, vi har brug for i det her samfund, så er det at have en høj beskæftigelsesfrekvens blandt de 60+ årige,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce