Den nærmere fremgangsmåde for valg af borgmester, udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer fremgår af den kommunale styrelseslov.
Valg af borgmester
Borgmestre vælges af kommunalbestyrelsen ved et såkaldt flertalsvalg. Det vil sige, at borgmesteren – i hvert fald på valgtidspunktet - har et flertal af medlemmerne ” bag sig”. Valget af borgmester gælder for hele valgperioden.
Der er som den helt overvejende hovedregel ikke mulighed for at afsætte borgmesteren i valgperioden, med mindre han eller hun gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsens beslutning både stadfæstes af Indenrigs- og Socialministeriet og af domstolene.
Skulle en borgmester på grund af alvorligere straf miste sin valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, er borgmesterposten naturligvis også fortabt. Der må herefter vælges en ny borgmester for resten af valgperioden. Det kan være en viceborgmester, men behøver ikke at være det.
Forskelle mellem valg af borgmester og valg af regering
Valget af borgmesteren er væsentligt anderledes end folketingets valg af regeringen. En regering kan ”væltes” i valgperioden, hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til regeringen. En borgmester kan ikke væltes på tilsvarende vis.
Desuden har regeringens leder - statsministeren - mulighed for at udskrive nyvalg før den 4-årige valgperiode er udløbet. Den mulighed har en borgmester ikke. For kommunalbestyrelsen ligger valgperioden fast på 4 år.
Valg af udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer
Det store flertal af danske kommuner har udvalgsstyre, hvor der under byrådet er nedsat en række stående udvalg. Det gælder for pladserne i økonomiudvalg og stående udvalg, at de besættes ved såkaldt forholdstalsvalg. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens (politiske) grupper besætter et antal pladser forholdsmæssigt svarende til de enkelte gruppers størrelse. Et udvalgsmedlem kan ikke mod sin vilje fratages en plads i et udvalg i løbet af valgperioden.
Udvalgsformændene vælges af de enkelte udvalg selv, og de kan – i modsætning til borgmestre - afsættes af udvalgene selv i løbet af valgperioden, også af rent politiske grunde. I praksis sker det dog relativt sjældent, hvilket formentlig beror på, at fordelingen af udvalgsformandsposterne ofte beror på politiske aftaler, der indgås i forbindelse med konstitueringen. Aftalerne vil som oftest opleves som forpligtende af de forskellige partigrupper, selv om de ikke er juridisk bindende.