Indhold

17.04.18 15:49

Stor interesse for KL's dagtilbudskonference – Skal du med?

Over halvdelen af landets kommuner har allerede tilmeldt sig KL's dagtilbuds-konference, som finder sted den 23. maj.

Dagtilbudskonferencen tager afsæt i den kommende dagtilbudslov, som forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2018. KL oplever stor interesse for deltagelse i konferencen, der stiller skarpt på elementer fra den kommende lov, som læring og trivsel for alle børn, et sammenhængende børneliv, høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse samt øget fleksibilitet og frit valg.

Over halvdelen af kommunerne har tilmeldt sig KL's dagtilbudskonference 2018 og flere workshops er fyldt op. Der er dog fortsat ledige pladser.

Kom blandt andet og hør lektor Signe Pihl-Thingvad og professor Kurt Klaudi Klausen fortælle om ny forståelse af velfærdsopgaven og struktur- og styringstænkning børne- og ungeområdet samt forholdet mellem politik og administration og dennes betydning for ledelse af de decentrale institutioner.

Konferencen byder også på paneldebatter, workshops, kommunale eksempler samt vidensdeling, der kan understøtte realiseringen af den kommende dagtilbudslovs temaer og initiativer.

Læs mere om konferencen, se det endelig program og tilmeld dig her.

Annonce

Annonce

Annonce