Indhold

18.01.16 10:30

Pjece: Barrierer for kompetenceudvikling

KL og Forhandlingskartellet har udarbejdet en pjece "Om barrierer for kompetenceudvikling - og hvordan man måske alligevel kan komme i gang".

Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning er under konstant forandring. Det stiller krav til løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Derfor ønsker KL og Forhandlingskartellet at øge medarbejderes og lederes brug af kompetenceudvikling. Denne pjece skal være med til at gøre dem opmærksomme på, at de kan søge økonomisk støtte til kompetenceudvikling gennem Den Kommunale Kompetencefond. Parterne ønsker samtidig at belyse barrierer for kompetenceudvikling for de ansatte på Forhandlingskartellets område samt give ideer til, hvordan man kan overvinde dem.

Parterne har i løbet af det seneste år gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte indefor Forhandlingskartellets område samt afholdt regionale dialogmøder med de ansatte. Undersøgelsen og dialogmøderne har sammen med de hidtidige erfaringer om anvendelsen af kompetencefondens midler givet inspiration til denne pjece.

Yderligere materiale

Se også

Annonce

Annonce

Annonce