Indhold

07.09.17 09:34

Orientering - KL's perspektiv på anbefalinger fra "Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen"

Udvalget har fremsat en samlet vision og 20 anbefalinger frem mod 2025 om, at "sundhedsvæsenet understøtter patienten i at mestre egen sygdom i patientens nære miljø gennem høj, ensartet kvalitet og samarbejde, så patienten kan leve et liv med højest mulig livskvalitet". KL har afgivet mindretalsudtalelse til flere af anbefalingerne

En af udvalgets væsentligste anbefalinger er, at sundhedsaftalesystemet fornys, så sundhedsaftalerne bliver mindre bureaukratiske og administrativt tunge og, at man ændrer kadencen for indgåelse af sundhedsaftaler, så de nyvalgte bedre kan sætte sig ind i området.

KL har mindretalsudtalelser i rapporten og peger på, at der på nationalt plan systematisk bør følges op på opgaveudviklingen i regi af sundhedsaftalerne og den lokale udvikling i øvrigt.

KKR Sjælland understreger, at den uplanlagte opgaveglidning skaber udfordringer for kommunerne. Der blev desuden udtrykt opbakning til KL's linje i forhold udvalgsarbejdet.