Indhold

01.09.17 13:52

Ny HR-chef til KL

Ny HR-chef til KL

Line Pallisø Bornø bliver ny HR-chef i KL.

Line Pallisø Bornø bliver ny HR-chef i KL. Hun har senest været chefkonsulent i Børne- og Socialministeriet og inden da teamleder i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

1. oktober tiltræder 35-årige Line Pallisø Bornø som HR-chef i KL og dermed kontorchef for de 9 medarbejdere i KL's HR-kontor. Hun har siden februar 2017 været chefkonsulent i Børne- og Socialministeriet. Her har hun haft ansvar for HR, herunder organisations- og personaleudvikling samt rekruttering, hvilket også er nogle af de områder, hun fremover får ansvaret for i KL.

Tidligere har Line Pallisø Bornø blandt andet arbejdet en årrække på indenrigsområdet med kommunernes styrelse og det kommunale tilsyn senest som teamleder og specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hun er uddannet jurist og begyndte sin karriere som advokatfuldmægtig i Kromann Reumert og derefter hos Kammeradvokaten.

Line Pallisø Bornø ser frem til de nye udfordringer som chef for HR-kontoret i KL:

"Vores fornemmeste opgave er at geare KL til altid at være personalemæssigt og organisatorisk stærkt rustet til at varetage kommunernes interesser bedst muligt, og den opgave glæder jeg mig rigtig meget til at kaste mig over."

Se også