Indhold

02.03.15 09:30

Debatindlæg: Nu er det statens tur til at effektivisere

Debatindlæg: Nu er det statens tur til at effektivisere

Martin Damm: Økonomien ville hurtigt løbe løbsk, hvis kommunerne anvendte samme styringslogik som på det statslige uddannelsesområde. Foto: KL

Kommunerne kan godt klare flere kunder i butikken uden at bruge flere penge. Det burde staten også kunne, skriver KL-formand Martin Damm i dette debatindlæg.

Af Martin Damm, KL's formand.

Se også

Efter kommunalreformen, hvor fokus især var rettet mod sikker drift, har kommunerne i den anden periode af reformen virkelig taget fat på effektiviseringsdagsordenen. Der har været en stor vilje i kommunerne til at prioritere knappe ressourcer til fordel for mest mulig velfærd for borgerne. Kommunerne gennemfører markante strukturændringer, digitaliserer arbejdsprocesser og indfører velfærdsteknologi.

Og effektiviseringsarbejdet fortsætter; i budgetterne for 2015 forventer kommunerne en rekordstor gevinst ved at effektivisere deres drift. Målet for kommunerne er i dette år at øge effektiviseringerne til hele tre milliarder kroner.

Effektiviseringerne er med andre ord blevet en del af kommunalpolitikernes DNA. Det er nødvendigt ud fra en økonomisk betragtning. Men kommunernes arbejde med at effektivisere skal også ses i lyset af de forandringer, som befolkningsudviklingen i disse år indebærer, og hvor vi kan forvente, at der i 2035 vil være dobbelt så mange ældre over 80 år, som der er i dag.

Se også

Det efterlader et meget stort behov for at tilpasse og omlægge den kommunale velfærdsservice. Det gælder både i forhold til strukturtilpasninger, hvor kommuner med befolkningstilvækst for eksempel skal udvide kapaciteten på dagtilbuds- og skoleområdet, og kommuner med befolkningstilbagegang skal tilpasse servicen. Men det gælder også i forhold til at levere servicen på en mere smart måde.

En undersøgelse, som KL gennemførte sidst på året i 2014, viser, at der bliver effektiviseret på stort set alle kommunale områder. Administrationsområdet er fortsat det område, der bidrager mest til den samlede effektiviseringsgevinst. Kommunernes ressourceforbrug til administration og ledelse er reduceret med 1,6 milliarder kroner siden 2010.

I de seneste fire år har der været et fald på næsten 3.000 årsværk. Udviklingen er især påvirket af et fald i antallet af chefer og ledere. Antallet af chefer er reduceret med næsten 10 pct., mens de decentrale ledere er reduceret med mere end 20 pct.

Se også

Omvendt er den øvrige del af administrationspersonalet øget med 3.400 årsværk. Her er det dog særligt medarbejdere, som løser borgernære myndighedsopgaver – fx jobkonsulenter og socialrådgivere – der kendetegner sig for den største del af stigningen. 

Reduktionen i det administrative ressourceforbrug er særligt imponerende, fordi kommunerne i deres effektiviseringsarbejde de senere år har centraliseret en række administrative opgaver og investeret massivt i it og digitale løsninger for at kunne frigøre ressourcer på velfærdsområderne.

Kommunerne er således godt med, når det gælder effektiviseringer. Vi kan godt klare flere ”kunder” for de samme penge. Det står i skarp kontrast til ikke mindst det statslige uddannelsesområde. Uddannelsespolitikken har længe været præget af mål om, at flere skal have en uddannelse. Men det er alligevel tankevækkende, at personaleudviklingen på de otte universiteter på fire år er vokset med 5.281 årsværk eller næsten 20 procent. Og ser man specifikt på antallet i bevillingslønramme 37 (kontorchefniveau) på de otte universiteter, er stigningen på hele 40 procent.

Et argument fra staten vil sikkert være, at antallet af studerende også er vokset markant i perioden, og at forskning generelt er blevet opprioriteret efter en lang periode med for lave bevillinger. Sådanne argumenter kommer ikke i spil over for kommunerne. Slet ikke på ældreområdet, hvor kommunerne i disse år står over for udfordringer med flere ældre, der har brug for hjælp.

Økonomien ville hurtigt løbe løbsk, hvis kommunerne anvendte samme styringslogik som på det statslige uddannelsesområde. Det er også svært at få øje på incitamenterne til at effektivisere, når pengene blot følger de studerende.

I en tid med knappe ressourcer skal de offentlige udgiftskroner prioriteres benhårdt.

Se også

***

Debatindlægget har været bragt i Altinget 27.02.2015

Se også