Indhold

14.02.18 12:19

Kom og hør Danmarks Idrætsforbund stille skarpt på, hvordan lokale foreninger kan bidrage til at udfordre børn i dagtilbud på en mere alsidig måde

Kom og hør Danmarks Idrætsforbund stille skarpt på, hvordan lokale foreninger kan bidrage til at udfordre børn i dagtilbud på en mere alsidig måde
På KL's temadag om åbent dagtilbud den 27. februar i Vejle vil Mikkel Nørtoft Magelund fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) fortælle om, hvordan DIF arbejder med at understøtte potentialet i åbent dagtilbud

Dagtilbud kan have en tendens til at anvende de fysiske rammer på en ensformig måde. Et besøg af blandt andet lokale idrætsforeninger kan dog bidrage til, at børnene udfordres på en mere alsidig måde og kan samtidig give det pædagogiske personale nye ideer til, hvordan man kan arbejde med både kroppen og de fysiske rammer. Sådan fortæller Mikkel Nørtoft Magelund, som er leder af bredde og motion hos DIF.

"DIF's ambition er at rådgive og inspirere alle de forbund, som har et potentiale i forhold til at kunne tilbyde koncepter til børn i daginstitutionsalderen". Mikkel Nørtoft Magelund er stærkt optaget af, at både deres egne medlemsorganisationer og de enkelte dagtilbud har fokus på, at de forskellige idrætter skal integreres i daginstitutionernes hverdag, hvis åbent dagtilbud for alvor skal give mening og ikke blot præsenteres som et sjovt indslag.

Det lykkes kun ved et gensidigt samarbejde

Både kommuner, de enkelte dagtilbud og de lokale foreninger skal have fokus på samarbejde, hvis ambitionen om åbent dagtilbud skal lykkes. Mikkel Nørtoft Magelunds råd til dagtilbuddene er, at de skal være åbne over for nye ideer, mens foreningerne skal sørge for at klæde det pædagogiske personale på, så personalet efter besøgene kan fortsætte med at anvende det, de har lært. Kommuner skal støtte deres lokale foreningsliv, og der skal skabes gensiden vidensdeling og relationer mellem foreninger og dagtilbud.

Hvordan DIF arbejder med at understøtte det potentiale, der ligger i åbent dagtilbud, vil Mikkel Nørtoft Magelund fortælle meget mere om den 27. februar i Vejle, hvor KL afholder temadage om åbent dagtilbud. Udover oplæg og debat ved Mikkel Nørtoft Magelund, vil temadagene også byde på praksiseksempler, oplæg, dialog og videndeling.

Du kan læse mere om temadagen og tilmelde dig her

Annonce

Annonce

Annonce