Indhold

13.10.17 09:28

KL vil afskaffe fratrædelsesgodtgørelser uden fratrædelse

KL vil afskaffe fratrædelsesgodtgørelser uden fratrædelse

" I de kommende overenskomstforhandlinger vil vi kæmpe for, at det også skal være slut med at få udbetalt godtgørelse, når man forlænger sin kontrakt," siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Det skal ikke længere være muligt for kommunale chefer at få nogen form for fratrædelsesgodtgørelse, uden de reelt fratræder. Det mener KL, som derfor går ind til de kommende overenskomstforhandlinger med krav om at fjerne muligheden for at få udbetalt delvis fratrædelsesgodtgørelse ved forlængelse af en kontrakt.

"En fratrædelsesgodtgørelse er selvfølgelig grundlæggende beregnet til medarbejdere, der fratræder. Derfor fik KL i overenskomstforhandlingerne i 2015 forhandlet os frem til en ændring af reglerne, så der ikke udbetales fratrædelsesgodtgørelse til chefer, der får en ny kontrakt eller bliver fastansat. I de kommende overenskomstforhandlinger vil vi kæmpe for, at det også skal være slut med at få udbetalt godtgørelse, når man forlænger sin kontrakt."

Sådan siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, som reaktion på TV 2's historie om, at der er udbetalt i alt cirka 220 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse til chefer i kommuner og regioner i løbet af denne valgperiode. En del af de penge er til chefer, som ikke fratrådte. Det skyldes dels, at ændringen ved overenskomstforhandlingerne i 2015 først træder i kraft for chefer, som ansættes efter sommeren 2015, og dels skyldes det, at man i dag kan få udbetalt en del af sin fratrædelsesgodtgørelse, når man forlænger en kontrakt.

Kommunen kan ikke selv bestemme

Michael Ziegler kan sagtens forstå, at beløbene til fratrædelsesgodtgørelser generelt kan virke voldsomme.

"I udgangspunktet er det jo penge, som kommunerne selvfølgelig meget hellere ville have brugt på service til borgerne. Fratrædelsesgodtgørelser er jo ikke noget, borgerne som sådan får noget ud af. Men nogle gange er det nødvendigt at afskedige en direktør i en kommune, hvis samarbejdsklimaet med kommunalpolitikerne ikke fungerer, eller man simpelthen ikke vurderer, at vedkommende er den rette til at bestride opgaven længere."

Michael Ziegler fremhæver, at hvis en kommune er nødt til at afskedige en direktør, er det selvfølgelig kommunens opgave at slippe billigst muligt fra det. Men det kan i konkrete situationer være rimeligt, at direktøren får en godtgørelse.

"Det er vigtigt at slå fast, at kommunen ikke bare selv kan bestemme, hvad fratrædelsesgodtgørelsen skal være. Det er reguleret i overenskomster og aftaler med de faglige organisationer eller skal forhandles med den pågældendes faglige organisation, hvis det er en åremålsansættelse. Derfor kommer beløbet jo også i høj grad an på, hvordan de faglige organisationer stiller sig," siger Michael Ziegler.

God udvikling med kontraktansættelser

Det er op til den enkelte kommune, hvordan den finder det mest hensigtsmæssigt at ansætte sine direktører. Hvis kommunen vælger åremålsansættelse, er det en del af de aftalte regler med de faglige organisationer for den type ansættelser, at man får en fratrædelsesgodtgørelse som kompensation for, at man bliver, indtil kontrakten udløber, og dermed kan risikere at stå uden job i en periode, når kontrakten udløber efter typisk fem-seks år.

"Generelt bliver der dog færre åremålsansættelser i disse år, og i stedet ansætter kommunerne direktør og chefer på almindelige kontrakter, som ikke er tidsbegrænsede, og hvor det er billigere at afskedige direktørerne, hvis det skulle komme dertil. Vi synes, at det er en rigtig god udvikling, fordi det er en fleksibel ansættelsesform, der reducerer kommunernes udgifter til fratrædelsesgodtgørelser, samtidig med at vilkårene er klare og gennemskuelige."