Indhold

17.05.18 18:32

KL tager godt imod ny aftale om bredbånd og telefoni

KL tager godt imod ny aftale om bredbånd og telefoni

God aftale om bredbånd og telefoni, men der er klumper i strømmen.

Mange positive elementer i nyt bredt teleforlig – men få svar på udfordringer med huller i nettet

Det længe ventede teleforlig blev i dag præsenteret på Christiansborg.

"Der er sket rigtig meget på den teknologiske front siden sidste forlig, så det er positivt, at man nu forsøger at tage flere skridt i retning af at sikre bedre dækning i hele landet," siger formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard.

Teleforliget baserer sig, som det foregående, på markedsbaseret udrulning. Og det er den eneste vej at gå, mener Jacob Bjerregaard.

Staten har ansvaret

"Den strategi, som vi har valgt i Danmark har været med til at sikre, at vi har førertrøjen som digitalt samfund. Men der er stadig områder i Danmark, hvor teleselskaberne ikke har fundet det rentabelt for teleselskaberne at sikre dækning. Men vi har brug for digital infrastruktur i hele landet. Derfor er der det godt at bredbåndspuljen fortsat er en del af indsatsen, og kan sikre indsats, der hvor markedskræfterne ikke når ud. Det er staten, der skal tage ansvar for den digitale infrastruktur i Danmark," siger Jacob Bjerregaard.

Der er dog også klumper i strømmen.

Mange borgere oplever nemlig, at de har dårlig dækning, men da bredbåndspuljen opererer efter teoretiske data – og ikke erfarede oplevelser – så er der sorte huller, som ikke er kortlagt. Jacob Bjerregaard efterlyser mere fokus på borgerne i forliget – ikke kun teleselskaberne.

"Man burde tage udgangspunkt i de reelle udfordringer og erfaringer, som borgere og virksomheder rent faktisk oplever i stedet for at arbejde med et teoretisk kort, der efterlader mange danskere i en umulig situation," siger Jacob Bjerregaard.

Intet fodslæberi

Det fremgår også af forligsteksten, at parterne ønsker, at kommunerne skal gøre det nemmere at få etableret såkaldt digital infrastruktur, som for eksempel nedgravning af højhastighedsinternet. Men Jacob Bjerregaard mener ikke, man kan beskylde kommunerne for fodslæberi.

"Vi har også et stort ønske om, at det går stærkt med udbredelsen af fx hurtigt bredbånd. Men kommunerne behandlede sidste år 154.000 graveansøgninger, der handler om meget andet en digital infrastruktur. Der er vi simpelthen nødt til at kunne prioritere, hvornår det giver mening af grave en vej op til stor gene for kommunens borgere. Der er intet incitament fra kommunerne til at trække tingene ud, men vi har behov for at gøre det klogt og planlægge os ud af det. Det skal man ikke pille ved," siger Jacob Bjerregaard.

I aftalen fremgår det også, at man vil indføre hjemmel i teleloven, der sætter klare rammer for, hvordan kommunen kan støtte udrulning af bredbånd uden at påvirke konkurrencen på markedet negativt. Jacob Bjerregaard kvitterer for ambitionen om klare rammer, men advarer samtidig mod, at rammerne kan risikere at skade erhvervsindsatsen lokalt.

"Jeg vil gerne advare imod, at man stiller for rigide rammer op for, hvad kommunerne må og ikke må, når det kommer til at støtte udrulning af mobil- og bredbåndsstruktur. Kommunerne må ikke konkurrere med private udbydere, men der skal være mulighed for, at kommunerne i deres erhvervsfremmeindsats kan gøre en aktiv indsats for at styrke dækningen de steder, hvor markedet ikke når ud. Ellers risikerer vi, at arbejdspladser går tabt. Jeg ser frem til nærmere drøftelser med parterne om det," slutter Jacob Bjerregaard.

Annonce

Annonce

Annonce