Indhold

15.01.18 09:11

Frit valg til genoptræning risikerer at gøre mere skade end gavn

Frit valg til genoptræning risikerer at gøre mere skade end gavn

Foto: Colourbox.com

Regeringens forslag om frit valg til genoptræning risikerer at resultere i dårligere genoptræning og endnu mere bureaukrati.

"Det lader til, at regeringen rider en ideologisk kæphest med skyklapper. Trods gode intentioner, så vil det alt andet end lige være de private aktørers ærinde, man løber med det her forslag – ikke patienternes.

Sådan siger formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov om regeringens nye lovforslag, som skal give udskrevne patienter ret til genoptræning inden for syv kalenderdage. Den udvidede ret til genoptræning er aftalt på finansloven for 2018 og skal indgå i økonomiforhandlingerne for 2019 mellem regeringen og kommunerne. Lovforslaget er nu i høring.

Risiko for dårligere kvalitet

Kommunerne overtog genoptræningsområdet i 2007 og har siden løbende oprustet markant på området. Kommunerne har samtidig opbygget en stor ekspertise på genoptræningsområdet, som betyder, at borgerne i dag er sikre på, at deres genoptræningsforløb varetages af personale med stor erfaring. Det risikerer man nu at sætte over styr, mener Thomas Adelskov.

"Der er stor risiko for, at det her vil betyde en dårlige kvalitet i genoptræningen for borgerne. De private aktører ser slet ikke det samme antal borgere, så de får ikke opbygget de nødvendige kompetencer, som skal til, når man skal behandle patienter med komplekse genoptræningsbehov," siger Thomas Adelskov.

Mere administrativt bøvl

Lovforslaget kommer selvom der i 2016 var en gennemsnitlig ventetid på 12 dage – inklusiv de borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan igangsætte genoptræningen til tiden. Selvom der er kommunale forskelle, så kalder Thomas Adelskov det hovedrystende, at regeringen nu vil kræve, at borgere skal i gang med genoptræning efter blot syv dage.

"Ud over et ringere genoptræningsforløb for patienterne, så afleverer regeringen endnu en gang en stor regning til kommunerne. Når man gør sundhed til forretning, så risikerer man også unødvendig og dyr overbehandling. Samtidig skal kommunerne jo også administrere ordningen, hvilket, trods store skåltaler om det modsatte, endnu en gang betyder mere administrativt bøvl."