Indhold

17.05.18 15:01

Der skal kompetencer, tid og ressourcer til for at hjælpe unge med psykiske vanskeligheder

Der skal kompetencer, tid og ressourcer til for at hjælpe unge med psykiske vanskeligheder

Camilla Louise Lydiksen, ADHD-foreningen, Anne Margrethe Frank Lindhardt, Psykiatrifonden, Mette With Hagensen, Skole og Forældre og Joy Mogensen, formand KL's Socialudvalg i debat om børn og unge med psykiske vanskeligheder. Foto: KL

Hvorfor kommer der flere børn og unge med psykiske problemstillinger? Og hvad skal der til for at løfte området? De spørgsmål blev debatteret på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2018.

De sociale rammer, retorikken og teknologien. Det er ifølge professor ved Aarhus Universitet Carsten Obel blandt de helt store syndere, når vi taler om årsagen til, at flere og flere børn og unge får psykiske problemstillinger.

En analyse i KL’s nyhedsbrev Momentum har vist, at andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst stiger og stiger. På bare syv år er andelen faktisk mere end fordoblet, så det sidste år var ni procent af alle børn og unge, der havde fået en psykiatrisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse, mod fire procent i 2010.

”Jeg tror især, at udviklingen skyldes de sociale rammer, vi sætter for de unge. De er langt hårdere, end da jeg var ung. Og teknologien og den hurtige sociale interaktion spiller en rolle. Spørger vi de unge, føler de sig ensomme og har svært ved at tale om de svære ting,” sagde Carsten Obel på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2018, hvor han også kom med en anbefaling til kommunerne:

”Kommunerne skal samarbejde. De har viden. Og det er i samarbejdet, at de gode refleksioner kommer frem. Det er endnu bedre, hvis vi også kan få borgerne i tale direkte, så vi kan blive klogere på, hvad der udfordrer de unge. Det vil geare samarbejdet på tværs – mellem kommuner og internt i kommunerne.”

Behov for et nationalt løft af området

Carsten Obels oplæg blev fulgt op af en debat om, hvordan man løfter området og kommer udviklingen til livs. Her blev KL’s nye psykiatriindspil, som indeholder en række anbefalinger til regeringens kommende psykiatrihandlingsplan, bragt på banen.

”Faktum er, at der er kommet flere med diagnoser, som har brug for hjælp. Og vi skal nu have en fremadrettet diskussion af, hvad vi kan gøre bedre, og til det er vi nødt til at have fast grund under fødderne. Her har vi brug for ressourcer, kompetencer, tid og hænder i kommunerne. Det bliver en væsentlig del af økonomiforhandlingerne med regeringen. Men det handler ikke kun om penge til kommunerne. Også behandlingspsykiatrien skal have et løft, for det hele hænger sammen,” sagde Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg.

Med udspillet peger KL bl.a. på behovet for et kompetenceløft til frontpersonalet på børneområdet, i socialpsykiatrien, i den kommunale hjemmesygepleje og på misbrugsområdet samt bedre adgang til psykolog- og familiebehandling i kommunerne for børn, unge og voksne med lettere psykiske vanskeligheder.

Mere systematik i indsatserne

I panelet var også Anne Margrethe Frank Lindhardt, formand for Psykiatrifonden. Hun efterlyste mere systematik i indsatserne.

”Vi har brug for mere tydelig styring af, hvad der virker, og hvad der skal til. Og politisk mod til at sige, at vi er nødt til at gøre det ud fra mere præcis viden om, hvad der virker. Vi skal bl.a. opkvalificere det personale, vi har i forvejen. Eksempelvis sundhedsplejen, som tidlig kommer ud til familierne og med enkle metoder kan gøre meget forebyggelsesmæssigt.”

Det skal være ok at være lidt skæv

Professor Carsten Obel mente, at løsningerne i høj grad sammenhænge og fællesskaber. Og især i folkeskolen kan man arbejde meget med trivsel og fællesskab. Ifølge Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, er det vigtigt, at man i skolen – og mere generelt – giver plads til, at flere må skille sig ud.

”Normalområdet er blevet meget smalt. Vi taler om inklusion og plads til alle, men når vi samtidig taler så meget om diagnoser og stempler, er det blevet svært at være ”normal”. Der er brug for, at normalbegrebet bliver bredere, så det er ok at være lidt skæv. Der er en skole her i Aalborg, som arbejdede med mottoet: ’Når alle er forskellige, er der ingen, der er anderledes.’ Vi skal anerkende og acceptere forskellene,” sagde forældreformanden.

Sæt ind – før diagnosen

Sidste kvinde i panelet var Camilla Louise Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen. Netop ADHD og autismespektrumforstyrrelser var i 2017 de mest udbredte diagnoser blandt de 15-årige. I alt havde 2,8 pct. ADHD og 2,3 pct. autismespektrumforstyrrelser i 2017, viser Momentums analyse.

Ifølge Camilla Louise Lydiksen er der brug for en tidligere indsats end i dag.

”Når vi taler med familierne, så har barnet typisk været i mistrivsel i +2 år. Man har længe vidst, at der var noget på spil, men det har været svært at sætte ind, fordi det oftest kræver en diagnose for at få hjælp. Når vi i dag taler om en tidlig indsats, er det når barnet har fået en diagnose. I ADHD-foreningen er vi derfor mere optaget af rettidighed. Her mener vi, at KL’s indspil mangler et perspektiv om hjælp til selvhjælp. Hvad kan man selv gøre? Det kan fx være i form af forældretræning på et tidligt tidspunkt,” fortalte direktøren.