Indhold

16.05.18 10:32

Debatindlæg: Et slag for trivslen

Debatindlæg: Et slag for trivslen

Trivselsmålingerne styrker den faglige dialog på skolerne om, hvordan vi skaber den bedste skoledag, der får børnene til at trives, skriver Thomas Gyldal Petersen.

Trivsel og læring er to sider af samme sag på landets folkeskoler. Hvis vi skal sikre, at eleverne er glade og har de bedste forudsætninger for at lære, så skal vi også holde fast i de trivselsmålinger, der gør det muligt at handle, når mistrivsel opstår, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Der har gennem de sidste uger været en god og vigtig debat her i Altinget om, hvordan vi undgår, at vores skoler er præget af en uhensigtsmæssig præstationskultur, hvor eleverne mistrives. Jeg oplever, at der i Danmark fortsat er en bred konsensus om, at de faglige ambitioner og hensynet til børns trivsel skal balanceres. Læring og trivsel er to sider af samme sag.

Derfor vil jeg også gerne slå et slag for trivselsmålingerne i folkeskolen, som sandt at sige har været omdiskuterede dette forår.

Den nationale trivselsmåling blev indført i forlængelse af folkeskolereformens mål om, at alle elever skal trives. For trivsel er en vigtig forudsætning for læring og dannelse. Den første måling blev gennemført i 2015 og er herefter blevet gennemført én gang om året af alle elever. I kommuner og på skolerne får vi resultater på kommune-, skole- og klasseniveau, men ikke resultater for den enkelte elev.

For elevernes skyld

Der har været sat spørgsmålstegn ved brugen af resultaterne af de nationale trivselsmålinger og rejst kritik af kommunernes praksis, og om det nu er relevant at måle elevernes trivsel. Den 4. maj her i Altinget trækker Stefan Hermann det skarpt op, når han skriver at "trivselsregimet bliver gennem brugergørelse af eleven lig markedet og forbrugernes respons på skolen".

Men lad mig slå fast: trivselsundersøgelsen har værdi for os i kommunerne, og jeg er overbevist om, at de også har betydning for, hvordan eleverne trives – netop fordi der handles på dem.

Vi måler jo ikke bare for at måle. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, tester vi hverken for undervisningsministerens eller borgmesterens skyld – og på samme vis måler vi ikke elevernes trivsel for at stille en minister eller lokalpolitikere tilfredse. Vi måler elevernes trivsel for elevernes skyld. Vi gennemfører denne omfattende undersøgelse, fordi den giver et unikt udgangspunkt for dialog på alle niveauer om, hvordan vores børn har det. Og for at få et unikt udgangspunkt for at kunne handle, når vi ser tegn på mistrivsel.

I kommunalbestyrelserne har vi gode drøftelser om vores skoler, og det ville begrænse vores indsigt, hvis vi kun havde de faglige resultater at forholde os til i kvalitetsrapporten. Så ville vi netop få for stort fokus på præstationerne og ikke elevens hele dannelse og uddannelse. Det ville begrænse vores politiske handlemuligheder. Og endnu vigtigere ville fravær af trivselsmålinger begrænse lærernes, pædagogernes og ledernes muligheder i den faglige dialog om, hvordan vi skaber en skoledag med varieret og motiverende undervisning, der får vores børn og unge til at trives.

Målingerne må aldrig stå alene

Vi har brug for viden om elevernes trivsel. Og indsigten bliver dybere og mere interessant, når man løfter blikket fra den gennemsnitlige score og dykker ned i de enkelte spørgsmål.

Trivselsmålingerne kan fx vise, at der på  skole i kommunen kun er få elever, som keder sig, fx i alt 12 pct. Mens der på en anden skole er 40 pct. af eleverne, som keder sig. Det giver anledning til at se på, hvordan den motiverende skoledag virker og bliver ført ud i livet. Og at lære af de gode eksempler.

Trivselsmålingerne viser også elevernes oplevelse af omfanget af mobning. At bekæmpe mobning er og skal altid være i fokus, og det er et ansvar for medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Trivselsmålingerne giver os data, som vi kan og skal handle på i kommunerne og på skolerne. Målingerne kan dog aldrig stå alene i arbejdet med at sikre, at alle elever har det godt. Elevernes trivsel skal være i fokus i skolens daglige arbejde og indsatser – ligesom elevernes læring. For de to går jo som bekendt hånd i hånd.

Derfor ønsker vi i KL, at den nationale trivselsmåling gennemføres som hidtil, gerne med mulighed for at arbejde på de enkelte skoler og klasser med udgangspunkt i elevernes konkrete besvarelser. For børnenes skyld. Og naturligvis skal forældrene samtidig informeres korrekt om, hvordan den data, der bliver indsamlet, bliver brugt.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Uddannelse den 16. maj 2018

Se også

Annonce

Annonce

Annonce