Indhold

14.11.17 14:00

Antibiotika skal bruges med omtanke

Antibiotikaforbruget blandt børn under 5 år er de sidste 10 år blevet nedsat med en tredjedel. Men forbruget blandt ældre på firs år eller derover er steget. Det skyldes især, at de har en høj forekomst af urinvejsinfektioner. Kommunerne kan bidrage til at nedbringe antibiotikaforbruget gennem forebyggelse af infektioner.

"Brug mig med omtanke"

KL er sammen med 10 andre aktører i sundhedsvæsenet afsender på årets antibiotikakampagne Brug mig med omtanke. Kampagnen oplyser blandt andet om, hvornår en patient har behov for antibiotika, og hvornår det er overflødigt.

Kampagnen opfordrer således til at gøre op med overflødig antibiotika. Det er nødvendigt, hvis antibiotika også i fremtiden skal virke, når vi virkelig har brug for det.

Se kampagnen her: antibiotika eller ej.dk

Kommuner kan bidrage til at sænke antibiotikaforbruget

Selv om antibiotikaforbruget samlet set går den rigtige vej, skal vi endnu længere ned.

Kampagnen understøtter regeringens tre mål for nedbringelse af forbruget af antibiotika. Målene retter sig primært mod lægers udskrivning af antibiotika.

Men kommunerne kan også bidrage, bl.a. ved at forebygge infektioner for især de ældre og børnene, som er de grupper, som hyppigst får antibiotika.

Annonce

Annonce

Annonce