Indhold

24.10.17 09:48

Aftale med Væksthuset er underskrevet

KKR formand Egon Fræhr og formand for Væksthusets bestyrelse H.P. Geil kunne, med et enigt KKR i ryggen, underskrive aftalen for 2018 mellem KKR Syddanmark og Væksthus Syddanmark

Som en del af aftalen mellem KL og regeringen om væksthusene, skal der hvert år indgås en regional aftale mellem KKR og det lokale væksthus. KL indgår samtidig hvert år en aftale med Erhvervsministeriet om de nationale mål for væksthusenes indsats.

Aftalen danner rammen for væksthusets mission; nemlig at finde, opdyrke og motivere danske iværksættere og virksomheder til at udløse deres vækstpotentiale med henblik på at løfte regeringens og KL’s ambition om vækst og beskæftigelse i hele landet.

Digital omstilling er et særligt fokus i 2018. Omstillingen til det digitale samfund er i fuld gang, og det giver mulighed for at arbejde med nye forretningsmodeller og fokusere på nye vækstpotentialer. Samtidig er omstillingen en udfordring for eksisterende virksomheder, hvilket væksthuset skal arbejde med.

Se mere om aftalen her: Væksthusaftalen 2018