Momentum nr.9/2015, 12. maj
Hver femte akademiker i København er overkvalificeret til sit job

22 procent af de beskæftigede med lange videregående uddannelser i København er ansat i job, der ikke kræver viden på højeste niveau. Det viser ny Momentum-analyse. Erhvervslivet ærgrer sig over, at akademikerne ikke rykker ud til de mindre byer i stedet.

Kommuner lokker børnefamilierne

8 ud af 10 danske kommuner arbejder aktivt med at tiltrække nye borgere, og det er især børnefamilierne, der er i høj kurs. Det viser ny Momentum-undersøgelse. 65 procent af kommunerne svarer, at de går efter børnefamilierne. Forsker opfordrer kommuner til at sikre sammenhæng mellem kommunens udvikling og de målgrupper, de forsøger at lokke til kommunen.

Når lønnen hentes udenbys

I 35 danske kommuner henter indbyggerne over to tredjedele af kommunens samlede lønsum ved at arbejde uden for kommunen. Forsker og borgmestre påpeger, at det stiller krav til kommunerne om at være attraktive at bo i for pendlere. Samtidig kræver det god og hurtig infrastruktur, hvis pendlerne skal blive boende frem for at flytte efter jobbet. KL opfordrer til bedre forbindelse til hovedtrafikårerne.

11-årige bevæger sig mindre og mindre

Kun 26 procent af de 11-årige piger og 39 procent af drengene er fysisk aktive i et omfang, der svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tallet er faldet markant siden 2006, mens flere til gengæld bruger lang tid foran en skærm. Også i de ældre årgange rører halvdelen sig for lidt. Idrætsforeninger og forsker ser store muligheder i, at skolereformen kan få flere børn til at bevæge sig.

Leder
Uddannelse er forudsætningen for vækst
Momentum i PDF

Download Momentum i PDF-format her.

Forrige nummer
Universiteter får flere og flere ansatte
Jysk opvækst giver mindre sygefravær
Vil du afmelde dette nyhedsbrev?
Så tryk her


Har du yderligere spørgsmål?
Kontakt netredaktionen@kl.dk