Momentum nr. 20/2014, 11. november
Storken flyver lavt over Snedsted og Fuglebjerg

Børnetallet daler voldsomt på landsplan, og mange flytter fra land til by. Men fem små landsogne giver pokker i de landsdækkende tendenser. Her er antallet af førskolebørn steget med mere end 10 procent i de seneste fem år.

Flere og flere ældre har kørekort

Næsten to ud af tre 75-84-årige har i dag kørekort. Det er en voldsom stigning siden 1998, hvor blot 37 procent i den aldersgruppe havde kørekort. En væsentlig forklaring er, at den nye generation af ældre har været vant til at køre bil, fra de var unge. Samtidig er de ældres helbred og funktionsevne langt bedre end tidligere. Derfor vil regeringen nu også udskyde aldersgrænsen for kørekortfornyelse fra 70 til 75 år.

Fleksjobbere hopper op og ned i arbejdstid

Knap 4 ud af 10 fleksjobbere er gået op eller ned i arbejdstid, siden de begyndte i fleksjob. Forsker og kommuner kalder det meget positivt, fordi den nye fleksjobordning netop skulle skubbe på en udvikling for den enkelte fleksjobber. Fagforbundet 3F er dog skeptisk og ønsker en minimumsgrænse på arbejdstiden.

Ingen masseflugt af lærere ved skolestart

Hver 10. lærer forlod folkeskolen fra august 2013 til august 2014, viser de nyeste tal for personaleomsætningen. Afgangen er et-to procentpoint højere end de samme perioder i de seneste år. Det er især lærere over 60 år, som har valgt pension frem for skolereform. Forsker finder det betryggende, at stigningen ikke er større, og at mange lærere stadig er motiverede.

Leder
Motiverede lærere er omdrejningspunkt i folkeskolen
Momentum på Facebook

Du kan følge Momentum på facebook.

Klik her for at komme til Momentums side.

Momentum i PDF

Download Momentum i PDF-format her.

Forrige nummer
Lokale vandråd er blevet en succes
Vil du afmelde dette nyhedsbrev?
Så tryk her


Har du yderligere spørgsmål?
Kontakt netredaktionen@kl.dk