Indhold

10.04.18 08:59

Undervisningsmateriale og kursusforløb på centralbibliotekerne om informationssikkerhed

Som en serviceinformation til kommunerne informerer KL om den fællesoffentlige informationskampagne 'Vi holder hackerne ude'. Som led i kampagnen er der udviklet undervisningsmateriale, som skal hjælpe danskerne med at øge deres digitale sikkerhed, og der afvikles kursusforløb på de seks centralbiblioteker.

Danskerne er i dag mere digitale end nogensinde og er blandt de mest digitale borgere i verden. Alligevel tager størstedelen af os ikke de nødvendige, basale forbehold, når vi færdes online på internettet, computeren eller mobiltelefonen. KL og kommunerne har derfor længe været optaget af at lære borgerne gode digitale vaner, og i denne forbindelse har bibliotekerne været et ofte anvendt forum.

Som led i et fællesoffentligt samarbejde mellem KL, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, Finans Danmark, e-mærket og Forbrugerrådet Tænk lanceres kampagnen 'Vi holder hackerne ude', der med et fokus på seks gode råd til digital adfærd har til formål at hjælpe danskerne med at øge deres digitale sikkerhed. Som en del af kampagnen er der udviklet undervisningsmateriale til bibliotekarer, it-undervisere og andre, der ønsker at hjælpe borgere, skoleelever, studerende, venner, kolleger eller bekendte, der har det svært med it-sikkerhed. Målgrupperne for undervisningsmaterialet er henholdsvis de unge 15-25-årige og borgere over 60 år.

På de seks centralbiblioteker afholdes i maj og juni desuden kursusforløb henvendt til bibliotekarer og biblioteksansatte, som er vant til at undervise borgere i it-relaterede emner. På kurserne bliver de biblioteksansatte trænet i at bruge kampagnens undervisningsmateriale i biblioteksundervisningen af deres egne brugere. 

Læs mere om kampagnen 'Vi holder hackerne ude' her og find undervisningsmaterialet fra kampagnen her.

Ønsker du som biblioteksansat at tilmelde dig et af de seks kursusforløb hos centralbibliotekerne, kan du gøre det her.

Annonce

Annonce

Annonce