Indhold

11.10.17 07:30

Seminar om styring og ledelse på kultur- og fritidsområdet

Seminar om styring og ledelse på kultur- og fritidsområdet

Foto: Aarhus Billed- og Medieskole

Hvordan lykkes man med at skabe et velfungerende lokalt ledelsesrum på kultur- og fritidsområdet? Hvad er den overordnede vision for at udvikle og understøtte styringen og ledelsen på området i kommunerne?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver sat til debat på KL's seminar om styring og ledelse på kultur- og fritidsområdet mandag den 18. december i KL’s hus i København.

Med seminaret ønsker KL at udvikle og understøtte kommunernes arbejde med at fremme et velfungerende styring- og ledelsesrum på kultur- og fritidsområdet. Seminaret sætter fokus på god praksis internt i kommunerne, på tværs af kommunegrænsen og mellem kommuner og lokale kultur- og fritidsaktører og henvender sig til kommunale chefer og medarbejdere på kultur- og fritidsområdet samt ledere på kultur- og fritidsinstitutioner.

Seminaret vil både indeholde kommunale cases, et teoretisk indspark og workshopelementer, hvor deltagerne kan dele erfaringer og arbejde med centrale udfordringer inden for forskellige dele af kultur- og fritidsområdet.

Tilmelding til seminaret er åben.

Program for dagen følger.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce