Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.11.11 11:12

Rammeaftale med Copydan om kopiering i musikskoler

Ny aftale gældende fra 1. august 2012 om betaling for kopiering og print af noder m.v. i musikskoler

Der er mellem KL og Copydan indgået en rammeaftale om mangfoldiggørelse af noder m.v. i landets musikskoler. Aftalen er gældende fra den 1. august 2012. 

I henhold til ophavsretsloven har rettighedshaverne (komponister, forfattere m.fl.) i mange tilfælde krav på vederlag, når der i musikskolerne anvendes fotokopier og print fra internettet af fx noder, sanghæfter, bøger o.l. 

Der er siden 1998 blevet opkrævet vederlag hos landets musikskoler ud fra et oprindeligt skøn over kopieringens omfang i musikskolerne, idet der ikke dengang blev foretaget en landsdækkende undersøgelse af omfanget. 

Efter drøftelser mellem KL og Copydan blev der i skoleåret 2008/09 foretaget en egentlig undersøgelse blandt musikskolernes lærere om omfanget af ophavsretligt beskyttet materiale, der anvendes i musikskolernes undervisning. Undersøgelsen viste, at det faktiske forbrug af kopiering og udprintning var betydeligt større end det skøn, der hidtil havde været anvendt ved opkrævning af vederlag. 

KL og Copydan har afholdt en række forhandlingsmøder om muligheden for at indgå en rammeaftale, som de enkelte musikskoler kan tilslutte sig. En række usikkerhedsfaktorer ved undersøgelsen er blevet fortolket ”til fordel for” musikskolerne, men der er alligevel tale om forventet stigning i musikskolernes samlede udgifter fra ca. 1,75 mio. kr. til ca. 2,17 mio. kr. om året fra 2012/13. 

Copydan vil tage kontakt til de enkelte musikskoler og redegøre nærmere for sagen.

 

Kontaktpersoner i KL:

Dario Silic, juridisk chefkonsulent dai@ kl.dk  

Mogens Karbo, chefkonsulent mka@kl.dk

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes