Undervisningsministeren positiv over for rapporten fra det nationale Folkeoplysningsudvalg.
Undervisningsminister Tina Nedergaard gav på et præsentationsmøde i dag ros til rapporten fra det nationale Folkeoplysningsudvalg, der blev offentliggjort for nylig.
Hun sagde, at hun og regeringen vil arbejde for, at alle rapportens 38 forslag bliver til virkelighed, bl.a. gennem den kommende ændring af folkeoplysningsloven. Kun rapportens forslag om at overføre tilskud fra VUC-området til aftenskolerne, tog ministeren forbehold for.
Ministeren nævnte, at regeringen vil afsætte 15 mio. kr. over tre år til forsøg og udvikling på folkeoplysningsområdet, bl.a. til rapportens forslag om et Folkeoplysningens Videnscenter.