Indhold

kl.dk > Fagområder > Kultur og fritid > KL og regeringen enige om ambitiøse krav til selvbetjeningsløsninger i 2012

Oprettet den 20.07.10

KL og regeringen enige om ambitiøse krav til selvbetjeningsløsninger i 2012

I 2012 skal borgere og virksomheder kunne kommunikere digitalt med det offentlige på alle relevante områder.

Det er en vision såvel fællesoffentligt som fælleskommunalt. Men for at borgere og virksomheder kan og vil bruge de digitale løsninger, kræver det bl.a., at der er adgang til velfungerende og effektive digitale løsninger på de relevante områder. De nye fællesoffentlige krav til digitale løsninger skal gøre den digitale betjening mere attraktiv for borgeren og kommunen. Er dette tilfældet, kan løsningen betragtes som ”e2012 parat".

Udover at offentlige selvbetjeningsløsninger skal opfylde eksisterende obligatoriske krav som f.eks. anvendelse af åbne standarder og krav om tilgængelighed, skal de have følgende funktionaliteter:

  1. Er digital – dvs. blanketter udfases og erstattes af web-løsninger
  2. Bruger NemLog-in med digital signatur, hvis der er behov for sikker identifikation af brugeren
  3. Er visuelt integreret på Borger.dk og/eller Virk.dk og kan tilgås herfra
  4. Forudfyldes med de relevante data, som det offentlige allerede har
  5. Giver en digital kvittering for indsendte data
  6. Anvendelse af løsningen og dens funktionalitet dokumenteres
  7. Opleves som velfungerende og effektiv af brugerne

Da de ovennævnte krav til den e2012-parate løsning repræsenterer et stort spring i teknisk funktionalitet for mange løsninger, skal kommunens løsning ikke nødvendigvis leve op til alle krav. F.eks. hvis der er en negativ businesscase ved udvikling af løsningen i hht. e2012-kravene eller der er andre igangværende projekter, der gør det uhensigtsmæssigt, at kommunen bruger kræfter på at gøre sine løsninger ”e2012 parate”.

Udover enigheden om kravene til løsningerne generelt har KL og regeringen indgået aftale om at kommunerne senest i 2012 skal have udviklet eller videreudviklet 15 selvbetjeningsløsninger på de væsentligste borgerrettede områder, som lever op til disse kriterier. Hvilke løsninger der skal kigges på fælles vil blive diskuteret i forbindelse med udarbejdelsen af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes