Et af projekterne på børne - og kulturområdet i handlingsplanen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi hedder DUBU - digitalisering af området for udsatte børn og unge'. Her kan du læse mere om projektet.
Der er brug for bedre it-understøttelse af styring af udgifterne på området for børn og unge med særlige behov. En ny it-løsning skal endvidere fremme effektivitet og kvalitet. KOMBIT har på baggrund af et fælleskommunalt udbud udpeget en leverandør, der på basis af et samarbejde mellem KL, Socialministeriet samt en række kommuner er ved at udvikle et DUBU-system.
Første fase af DUBU-systemet forventes at kunne tages i brug ved udgangen af 2011. Sidste fase forventes idriftsat senest ultimo 2013. Status (august 2011) er, at 44 kommuner har tilsluttet sig DUBU (digitalisering – udsatte børn og unge).
Du kan downloade den fulde projektbeskrivelse i artiklens højre side.