Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

04.09.14 13:30

For lange og tunge dagsordener?

For lange og tunge dagsordener?
Få inspiration og værktøjer, som kan forbedre kommunens politiske dagsordener. KL udbyder kursus i bedre sagsfremstillinger.

Det er svært at formidle kompliceret lovgivning og dyb faglig viden til udvalg og kommunalbestyrelse. En politisk dagsorden skal være et godt beslutningsgrundlag for politikerne. Det kræver, at forvaltningen argumenterer og tydeligt belyser konsekvenserne af valg og fravalg i sagsfremstillingerne.

Dagsordenerne er også borgernes og pressens mulighed for at følge med i de politiske beslutninger. Med svært forståelige dagsordener risikerer kommunen, at borgerne bliver hægtet af den demokratiske proces. Samtidig med at politikernes prioriteringer og udvikling af kommunen bliver mindre synlig.

Hvad kan KL tilbyde?
KL udbyder et skræddersyet kursus i at skrive bedre sagsfremstillinger til de politiske dagsordener. På kurset gennemgår vi forskellige redskaber til at kvalitetssikre indholdet i dagsordensteksterne. Vi tager udgangspunkt i sagsfremstillinger, som deltagerne selv har produceret. Kurset fokuserer blandt andet på:

  • Hvad kendetegner ”den gode politiske sagsfremstilling”:
  • Hvordan får man sagsfremstillinger, der er korte, præcise og ”skåret til”, så de er målrettet politikerne?
  • Hvordan håndteres dilemmaer i forhold til indstillingerne?
  • Hvordan får man den rette sammenhæng mellem sag og bilag?
  • Hvilke tjekpunkter kan man opstille i forhold til selve kommunikationen i sagsfremstillingerne?
  • Hvordan kan kommunen selv arbejde videre med kvalitetsudviklingen af sagsfremstillingerne?
  • Hvordan fastholdes fokus på kvaliteten i dagsordener og sager på den lange bane efter kurset, og hvordan klæder vi vores kolleger bedst på til at blive ambassadører for bedre dagsordener? 
  • Indspark til kommunens vejledning i politiske dagsordener 

For mere information om kursus kontakt:
Chefkonsulent Tina González-Schelbeck, tgs@kl.dk eller ring på 3370 3719

Det siger deltagerne om kurset:

”Et rigtigt godt kursus, med en god blanding af teori og øvelser. Dejligt at oplæg og opgaver tog udgangspunkt i vores egne sagsfremstillinger, og de måder netop vi formulerer os på”. 
-
Kursist fra Vesthimmerlands Kommune

”Godt og veltilrettelagt kursus, som har givet mig god inspiration til min skrivning af dagsordener”.
-
Kursist fra Bornholms Regionkommune

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes