Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

24.11.11 10:46

Ændret den 25.11.11

White paper: Fire kommuner på Facebook

Siden maj 2011 har Aalborg, Frederiksberg, Gladsaxe og Kolding Kommune deltaget i et Facebook-pilotprojekt arrangeret af KL og konsulenthuset Komfo. I dette white paper uddestilleres de vigtigste indsigter og erfaringer, der kom ud af projektet.

Er det en god idé for de danske kommuner at gå på Facebook med officielle kommunesider? Hvad kræver det af ressourcer? Og hvordan skal man i givet fald bære sig ad?

De spørgsmål får KL’s Kontor for Kommunikation stadig oftere. Derfor indledte vi primo 2011 et samarbejde med Facebook-konsulenthuset KOMFO og gennemførte i april til september 2011 et større Facebookpilotprojekt for fem udvalgte kommuner: Aalborg, Bornholm, Frederiksberg, Gladsaxe og Kolding. Bornholm valgte siden at forlade projektet, da det ikke var muligt at afsætte ressourcer til vedligehold af Facebooksiden.

Træning og teknik

Pilotprojektet bestod af en række workshops og undervisning ved både KL og Komfo samt begrænset adgang til Komfo’s Facebook Management System. Systemet gør det let at lave en velkomstside, afstemninger eller en oversigt over kommunens mest populære Facebooksider. Samtidig kan systemet bruges til automatisk at slå statusopdateringer op på Facebooksiden og føre dialogen med brugerne.

Målet med projektet var ikke alene at indlede og/eller styrke disse kommuners tilstedeværelse på Facebook, men i lige så høj grad at indsamle fælles viden til gavn for alle interesserede kommuner.

White paper med erfaringerne

Dette white paper  (link til PDF i højre side) uddestillerer de vigtigste indsigter og erfaringer, der kom ud af projektet, og forsøger på den baggrund at komme med en række anbefalinger til kommuner, der ønsker at gå på Facebook eller at udvikle deres tilstedeværelse på mediet.

Håbet er, at det kan tjene til inspiration og fungere som startskud til en bredere videndeling blandt kommuner, der er eller ønsker at være på Facebook.

 

Med venlig hilsen

Jesper Brieghel, KL Kommunikation
Anna Brill Jørgensen, KOMFO

Yderligere materiale

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes