KL har udarbejdet en temaguide om presse- og krisehåndtering. I guiden er hentet konkrete erfaringer og gode eksempler på presse- og krisehåndtering fra flere kommuner til inspiration for andre.
Guiden er målrettet de kommunikations- og presseansvarlige i kommunerne.
Arbejdet med håndtering af pressen er et område i vækst i kommunerne. Det bekræfter en KL- undersøgelse foretaget blandt de kommunikationsansvarlige i kommunerne. Og det er med god grund.
For det første er kommunerne med reformen blevet en endnu større leverandør af velfærdsservice til danskerne. Og med flere opgaver og mere ansvar følger også mere opmærksomhed fra pressen.
For det andet har de regionale medier gennemgået deres egen strukturreform, hvilket betyder at et regionalt dagblad i dag kan ofre mere research og spalteplads på den enkelte kommune.
Temaguiden giver svar på centrale spørgsmål i pressearbejdet:
-
Hvad er et godt presseberedskab?
-
Hvilke værktøjer er bedst at benytte?
-
Hvad er et godt kriseberedskab?
-
Hvordan har andre kommuner håndteret konkrete kriser, fx pædofili i daginstitution og forurening af drikkevand?
Hent hele guiden under bilag til højre.