Hvilke kommuner er på de sociale medier? Og hvilke kommuner har gode erfaringer med brugen af de nye digitale sociale medier? Nu kan du finde inspiration om emnet på KL’s site om kommunikation.
På baggrund af en stor efterspørgsel, har vi i KL nu oprettet en særlig emneindgang om sociale medier på kl.dk.
Det nye område har til formål at dele erfaringer med og mellem kommunerne om erfaringer med brug af de nye sociale medier. På sitet kan du finde artikler med udtalelser fra eksperter inden og uden for KL, samt kommunale eksempler.
Vi vil løbende publicere nye artikler - bla. med gode råd fra KL til en strategi for brugen af sociale medier i kommunerne.
Har du nogle erfaringer, vi må få del i?
Vi holder øjne og ører åbne for, hvad der sker af udvikling på området, som er relevant for de kommunale kommunikatører. Bl.a. samarbejder vi med KL's jurister og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner på området.
Men vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis din kommune har nogle særlige udfordringer eller på anden måde har nogle erfaringer, der kan være interessante at dele med andre.
For yderligere oplysninger
Kontakt Ane Eggert (anj@kl.dk / 3370 3873). Du kan også diskutere dine udfordringer på området i vores e-konference på Dialogportalen, Kommunikation og inddragelse