Indhold

28.09.17 11:30

'Lån' af influencers troværdighed, når I laver kampagner

'Lån' af influencers troværdighed, når I laver kampagner

"En blogger eller youtuber kan gøre en kampagne menneskelig på en måde, som en folder aldrig vil kunne," siger Maria Andersen, brand- og kommunikationsansvarlig i Københavns Madhus.

Sådan lyder opfordringen fra en af Kommunikationsdøgnets oplægsholdere, Maria Andersen fra Københavns Madhus, der har god erfaring med at involvere bloggere og youtubere i deres kampagner.

Det handler om at få flere folk til at lytte. Og ifølge Maria Andersen, der er brand- og kommunikationsansvarlig i Københavns Madhus, kan en blogger eller youtuber gøre en kampagne menneskelig på en måde, som en folder aldrig vil kunne. På KL's kommunikationsdøgn, som går i luften i næste uge, fortæller hun om sine erfaringer med brugen af influencers og giver gode råd til kommuner, som overvejer at gøre hende kunsten efter for at give deres kampagner mere gennemslagskraft. Du kan få et par af Maria Andersen råd her.  

Hvorfor bruger flere virksomheder og organisationer influencers i dag?

Som mennesker har vi en helt naturlig tendens til at stole på dem, der ligner os selv. Ifølge Edelmans troværdighedsbarometer fra 2017 stoler vi endda allermindst på repræsentanter fra det offentlige. Influencers som bloggere og youtubere lever måske nok af deres platform, men de er stadig almindelige mennesker, der ikke repræsenterer et brand eller en organisation. Ved at bruge influencers strategisk i din kommunikation ’låner’ du noget af deres troværdighed. Influencers ved enormt meget om, hvad deres følgere er interesseret i, fordi de er i kontakt med dem flere gange om dagen. Derfor kan de skarpvinkle budskabet, så det har allermest relevans for lige netop deres målgruppe. Noget vi som kommunikatører generelt kunne lære en del af.

Har du gode eksempler på nogle, som har brugt influencers?

Stop HPV-kampagnen er et eksempel på en kampagne, hvor influencernes personlige perspektiv giver kampagnen lidt mere menneskelighed og troværdighed. En række kvindelige bloggere har delt deres personlige oplevelser med svære celleforandringer, keglesnit og desværre også livmoderhalskræft. De personlige beretninger har en helt anden slagkraft og er i mere direkte øjenhøjde med modtagerne end en overlæge i hvid kittel, der fortæller noget, vi jo egentlig god ved. Med denne kampagne handler det ikke om at sælge læbestift, men om at vende en folkestemning, der lige nu er meget kølig over for HPV-vaccinen. Og der er jeg overbevist om, at influencers er et godt værktøj.

Hvilke muligheder ser du for kommunerne i forhold til at gøre brug af influencers?

Jeg tror, kommuner og organisationer generelt skal turde at tænke mere kommercielt. Det er jo ikke fordi, der ikke bliver lanceret store, offentlige kampagner på tværs af kommuner, interesseorganisationer osv. Men der er måske en tendens til, at vi i det offentlige bruger kommunikationsbudgettet på de ’sikre’ kanaler som en hjemmeside eller en folder, hvor vi kan styre budskabet 100 %. Men en blogger eller youtuber kan gøre en kampagne menneskelig på en måde, som en folder aldrig vil kunne. Og i sidste ende handler det jo om, at vi får flest borgere til at lytte – ikke?

Hvad er dine 3-5 bedste råd til kommuner, som ønsker at samarbejde med influencers?

Sæt dig ind i målgruppens adfærd. Hvilke kanaler bruger de, og hvor henter de deres information. Er målgruppen nybagte mødre, kunne familieblogs være en oplagt kanal. Udarbejd kampagnen i samarbejde med influenceren. Den allerstørste effekt kommer, når bloggeren eller youtuberen får lov til at bruge deres indgående kendskab i målgruppen. Sæt dig ind i det juridiske aspekt, og sørg for, at det er 100 % gennemskueligt for læseren, hvad aftalen er mellem jer og den enkelte blogger.

Hvad kræver det at komme i gang?

Nysgerrighed på subkulturer og mod til at slække på grebet om budskabets udformning.

 

Se også