I KL oplever vi, at kommunerne i stigende grad har fokus på medie- og krisehåndtering. I spare- og krisetider er det også vigtigt at kunne kommunikere klart og proaktivt via pressen. Det handler om selv at være med til at fortælle historien og at være forberedt, når krisen banker på.
Kommunernes mediehåndtering har de seneste måneder været på den kommunale dagsorden – på borgmesterkonferencen i december og på borgmester-netværksmøderne før jul. Den stigende opmærksomhed på værdien af god mediehåndtering smitter også af på kommunernes efterspørgsel på medietræning og rådgivning om håndtering af kriser og svære mediesituationer.
Formentlig skyldes tendensen en kombination af flere forhold: 1) Hos kommunalpolitikere er der en klar oplevelse af, at medierne fokuserer mere på de kritiske sager; 2) Borgmesterkæden skiftede ejermand eller –kvinde i næsten halvdelen af landets kommuner efter sidste kommunalvalg. Det er en ny generation af borgmestre, der er rykket ind på rådhusene; og 3) Så spiller det også en væsentlig rolle, at det i krisetider bliver endnu vigtigere at kunne kommunikere både præcist og proaktivt via pressen. Hvis ikke kommunen selv fortæller historien om, hvordan kommunalbestyrelsen har besluttet at prioritere ressourcerne og hvorfor, så vil andre hellere end gerne udlægge teksten.
Kommentatoren Niels Krause-Kjær sætter behovet for selv at kunne sætte dagsordenen på spidsen: Det er blevet altafgørende at være proaktiv. Engang sagde man, at den der lever stille lever godt. I dag dør den, der lever stille. Opmærksomhedsøkonomien har gjort opmærksomhed til tidens knappeste ressource, og ofte afgøres det hele på blot femten sekunder. Nogle politikere, branche- og erhvervsfolk har lært det. Andre gør det aldrig og dør derfor en langsom og pinefuld død.
Når mediestormen raser
De seneste år har flere kommuner oplevet at stå i centrum af endog meget voldsomme mediestorme. Det kan være sager, hvor mange medier melder sig på banen, og stort set alle løber efter de samme vinkler. Når mediestormen er taget af, og hverdagen indfinder sig igen, er det ofte de samme refleksioner, de berørte kommuner gennemgår: Kommunikation spiller en helt afgørende rolle i håndteringen af en krisesituation. Kommunen bliver vurderet på evnen til at løse det problem, der udløser mediestormen, men i høj grad også på evnen til at kommunikere i forløbet.
Når først Ekstra Bladet og TV2’s sendevogn holder uden for rådhuset, er det for sent at gå i gang med at lave et kriseberedskab. Det skal udarbejdes og testes af i ”fredstid”. Det handler om effektivitet i kommunikationen. Den opnår man bedst, hvis der er så meget styr på kommunikationsberedskabet, at de centrale beslutningstagere har det nødvendige rum til at løse det problem, der har udløst krisen, og ikke skal bruge alle deres kræfter på at håndtere en uendelig lang og uprioriteret liste af beskeder fra journalister på mobilsvareren.
Busulykken i Tyskland i februar 2010 er et konkret eksempel på en krisesituation, hvor Københavns Kommune efterfølgende fik anerkendelse for den kommunikationsmæssige håndtering af en alvorlig ulykke med et tragisk udfald. En klar rollefordeling mellem de involverede myndigheder, tilgængelighed for pressen og målrettet information til de pårørende var vigtige elementer i kommunens krisekommunikation.