Opskriften på god kommunikationsledelse er enkel. Man tager evnen til at bevare overblikket og blander det med strategisk indsigt, kommunikativ excellence og handlekraft. Men et er teori – i praksis er opgaven straks meget sværere og kompleks
Af Ane Eggert
Kommunerne er under et historisk økonomisk pres, og mediebilledet er i hastig forandring. Det stiller store krav til kommunernes kommunikation, og til hvordan den massive kommunikationsopgave ledes og mestres. En kommune kan ikke vælge om den vil kommunikere, men den kan vælge, om den vil forsøge at gøre det godt. Og hvis den vælger at ville gøre det godt, stiller det store krav til opgaven. Til hvordan der skabes den nødvendige sammenhængskraft i kommunens kommunikation, og til hvordan opgaven ledes i hverdagen.
God kommunikationsledelse handler om flere forhold. For det første skal kommunens kommunikationsaktiviteter prioriteres og kobles nært til, hvad der er strategisk vigtigt for kommunen lige nu og på lang sigt. For det andet skal det organisatoriske setup være i orden, så kommunens centrale kommunikationsrådgivere både er tæt på den øverste ledelse og samtidig har gode relationer til resten af organisationen, og kommunikationstænkningen skal være solidt forankret på ledelsesniveau og hos frontmedarbejdere.
To kommunale kommunikationschefer giver her deres bud på, hvad ledelsesopgaven kræver:
– Kommunikationsledelse handler som al anden ledelse om at have overblik, strategiske visioner, styr på økonomien, kendskab til "forretningen" samt at kunne lede mennesker. Derudover sikrer god kommunikationsledelse klar og tydelig kommunikation af organisationens visioner og strategier og skaber dermed værdi. God kommunikationsledelse finder den rette balance mellem rådgivning og produktion. Og meget vigtigt: God kommunikationsledelse skaber alliancepartnere, siger Karin Olsen, kommunikationschef i Ballerup Kommune.
– I dag handler god kommunikationsledelse mere om gode relationer og dialog. Vi bevæger os fra 1990’ernes infomationssamfund og 00’ernes kommunikation til nutidens krav om at involvere. Derfor er det en vigtig del af ledelsesopgaven i dag at have et skarpt blik for kommunens mange interessenter. Du skal kende den politiske dagsorden, have en fornemmelse af, hvad folk siger "ude i byen", og vide noget om, hvordan virkeligheden rent faktisk er hos de ansatte, der har den nære kontakt med borgerne, siger Marianne Thingholm, kommunikationschef i Viborg Kommune.
En kompleks ledelsesopgave
En ting er at vide, hvad der skal til. Noget andet er de mange udfordringer, som ledere af kommunikation oplever i hverdagen. Nemlig at det kan være svært at skabe den nødvendige sammenhængskraft og sikre kvaliteten i kommunens kommunikation hele vejen rundt. Og ikke mindst at følge med den hast, udviklingen og forandringer sker i lige nu.
Karin Sloth er underviser i kommunikations- og webledelse på diplomuddannelsen for kommunikatører på Update. Hun siger om ledelsesopgaven:
– Ledelse af kommunikation er en af de største og mest komplekse ledelsesopgaver i dag, fordi der typisk mangler mandat ude i organisationen til at ændre, når kommunikationen halter. Som enhver leder ved: Er der ikke aftalt klare mål og ansvarsplacering, så falder opgaverne i ingenmandsland. Generelt er kommunikationsfolk nogle fantastiske gribere af alt, hvad de møder af relevante problemer på deres vej, men de mangler ofte en formel ledelses- og organisationsstruktur til at hjælpe med at samle boldene op.
– Helt grelt er det med hensyn til web, hvor det hører til sjældenhederne, at der er bygget en formel ledelses- og organisationsstruktur op. Det til trods for, at lige netop dette ledelsesområde nok hører til blandt de mest komplekse ledelsesopgaver, der findes – nemlig at skulle organisere, koordinere, udvikle og prioritere et udviklingsarbejde med 100-200 indholdsleverandører, der er placeret rundt omkring i den kommunale struktur. Og hvor den centrale webredaktør konstant skal forhandle sig til ledelsesretten med indholdsleverandørernes nærmeste chef, siger Karin Sloth.
Også de kommunale kommunikationschefer oplever, at der er store udfordringer i ledelsesopgaven:
– Med finanskrisen er der færre penge til kommunal service – og nogle borgere oplever, at der med stor hast sker forandringer i den kommunale service. Fordi presset er så stort, kan det være svært at være på forkant med kommunikationen, så vi i rette tid får fortalt, hvad det er, der skal ske – og hvorfor. Er vi for sent ude, møder vi kritik fra både borgere og medarbejdere, og vi bliver reaktive i vores kommunikation i stedet for at være på forkant. Forandringskommunikation kræver tid, men vi har travlt med at lave omstillinger, siger Marianne Thingholm, kommunikationschef i Viborg Kommune
– Forandringer og massive besparelser gør samarbejdet med den øvrige organisation meget vigtigt. Det er afgørende, at forventningsafstemningen er på plads, hvis chefgruppe, direktion og kommunikation skal trække i samme retning. Det skal være tydeligt, hvorfor kommunikationen prioriteres, og der skal skabes en forståelse for nødvendigheden af denne prioritering. Jo mere kommunikationsfunktionen forsøger at sikre strategisk kommunikation på tværs af afdelinger, desto vigtigere er afstemningen på chefniveau – men også i forhold til det politiske niveau, siger Karin Olsen, kommunikationschef i Ballerup Kommune og fortsætter:
– Man kan sige, at forudsætningen for at lykkes med god kommunikationsledelse er, at der i kommunen er politisk stabilitet, en dygtig topledelse og ikke mindst en borgmester, der forstår at bakke op om vigtigheden af god kommunikation. Det er grundlaget for al god og effektfuld kommunikation i den kommunale verden.
